18 oktober 2013

Dirndl

Jeg burde jo få strikket på min Viola, inden den bliver noget jeg aldrig kommer tilbage til.
Istedet har jeg brugt tid på at skaffe mig en en 'tyrolerdragt', også kaldet en dirndl. Nogle af mine venner inviterede nemlig til oktoberfest.

Min fordom om oktoberfester dækker: slagermusik, bjerge af pølser og først og fremmest øl i stride strømme serveret af barmfagre servitricer.
Men denne fest var meget anderledes: tyk børnevenlig tyroler-høst-stemning, lederhosen og dirndl, masser af musik og fællessang (delvist med tyske tekster) og mad i rigelige mængder.
Der var også et kirkeligt anstrøg, der passede fint til selskabet. - Håndsoprækning afslørede at godt 1/4 var ansat i folkekirken.

Jeg fik kun næsten fremtryllet en klassisk dirndl til festen:

I skabet har jeg en kjole, der næsten var på vej ud - den bliver brugt for lidt. Halsudskæringen er lidt for dyb, og snittet alt for piget, og derfor (tænkte jeg) perfekt til tyrolerstilen.
Det jeg troede ville blive en raid gennem byens mange genbrugsbutikker, fik hurtig ende, da jeg i den første butik fandt en helt perfekt lille bluse med pufærmer.
Forklædet syede jeg af en stofrest og 2m sort satinbånd.
Passende sorte sko og strømper havde jeg allerede - for her er der fuldstændigt sammenfald mellem tyrolerstil og mit kirkesanger-antræk.

6 kommentarer:

Mor sagde ...

Det ser rigtig godt ud!

tanterne sagde ...

Tak. Det føltes også helt rigtigt.

Miri Vandre blandt ege sagde ...

Ej, så fik du lige "tryllet" den rette dragt frem !
Dejligt at oktoberfest kan været andet end druk og bryster :)

tanterne sagde ...

Jeg brugte en mængde tid på det - men egentlig er det forsvindende lidt der er mit værk. Det var som trylleri, Miri.

Jeg tror, at den fest jeg var til, var tættere på den klassiske oktoberfest fra før det blev det kommercielle koncept med 'druk og bryster'.

christunte sagde ...

Det er en flot dirndl! Hvor hyggeligt med sådan en oktoberfest.

tanterne sagde ...

Tak, Christunte.
-
Det er lidt sent jeg finder din hilsen.