Stakkels garn

Jeg har været på sommerlejr, I en uge har børnene og jeg spist, leget, lært og moret os sammen med 42+60 andre voksne og børn.

Lejren kulminered med en festaften for de voksne, hvor et af indslagene var fælles strikning af et halstørklæde, 12 masker blev slået op i noget frygteligt næsten fuldsyntetisk garn, og så skulle alle ellers bidrage med i det mindste et par masker. Jeg fik lov at strikke på det til aller-sidst, da var der dukket to ekstra masker op og der var 2 løbere der ikke sådan lige stod til at redde. Jeg tvivler oprigtigt på at det nogen sinde vil blive brugt, så jeg lod dem være, og godt det samme, for huller og løbere blev fremhævet som det der gjorde tørklædet 'åndeligt' da det blev overrakt til lejrens præst der havde stået for undervisning af de voksne og havde taget udgangspunt i sang-tekster, og i hver tekst havde redegjort for hvornår den var henholdsvis sexsual, political eller spiritual(åndelig). Det var meningen at farverne skulle symbolisere noget politisk, alá hvis nu den orange havde været rød og den turkise havde været... Referencen til parforhold fik jeg ærgeligt nok ikke med - men den var sikkert lige så morsomt søgt, latteren bølgede i hver fald.

Men garnet blev jo slet ikke brugt op, og uanset hvor frygteligt det er, så syntes jeg ikke bare man kan smide garn ud, så jeg forbarmede mig, og tog det med hjem.

Og, hvad i al verden stiller jeg nu op med det?

Er jeg gået over åen efter vand?

For to år siden opdagede jeg eksistensen af strikke-weblogs, og begyndte at følge med på nogen af dem. Det betød, at hvor strik tidligere bare var noget jeg gjorde af og til, men ikke snakkede med nogen om, så blev det nu nærmere en identitet.

Jeg var jo også sådan een som dem jeg kunne læse om.

I et forsøg på at blive en del af strikke-samfundet, (og kraftigt foranlediget af at man ikke alle steder kan kommentere som anonym) oprettede jeg min egen. Så kunne jeg ikke bare læse om andres strik, men også skrive om mit. For så at få den sidste del med, der hvor man faktisk kan dele interessen med andre og snakke sammen, så søgte jeg om at blive optaget i Webstrik. Og nu, et døgn efter at jeg er blevet optaget har jeg allerede haft stort udbytte af at være med.

For, der findes en lille knap i indstillingerne, som jeg ikke havde opdaget. Og fordi jeg ikke havde ændret på den, så har det kun været mig selv der har kunnet kommentere. Det var det første jeg fik at vide af de andre webstrikkere - Linda og Bettina for at være mere præcis. Men, nu jeg trykket på knappen, så alle der måtte have lyst til at kommentere også har muligheden.

Hvor mange strømper kan man lave af 200g garn?

Helt ufatteligt mange!

Jeg faldt over noget billigt flerfarvet strømpegarn, og da jeg gerne ville kunne lave nogle ens sokker, så problemet ikke ville være så stort når een bliver væk eller slides istykker, bestemte jeg mig med ekspedientens hjælp for at købe to nøgler - for som hun sagde, så kan der i hvert fald blive 3 par...

Jeg startede med et sæt helt små baby spiralsokker med kun 32 masker på pind 2. De var for små til yngste inden jeg var færdig med dem, så de blev givet væk som pynt på en barselsgave - jeg tvivler på at de faktisk kom i brug. Det næste par skulle være lidt større og blev strikket med 36 masker, men faldt hele tiden af. Det næste par fik en hæl i håb om at de ville sidde bedre. Det gør de, men de bliver stadig ikke siddende. Og, når jeg nu syntes det er rart at der er hæl i, er der egentlig ingen grund til at strikke dem som spiralsokker, så det næste par blev i 2x2 rib. Men så begyndte sokkerne at virke lidt små i det. Altså måtte der 40 masker til i det næste par. Og da den ene af dem var væk efter en barnevognstur med dagpleje-oppakningen i kurven måtte der en erstatningsok til. Hvorefter den forliste sok dukkede op igen, så det nu er erstatningssokken der mangler en makker.

Men indtil videre er det blevet til 11 stk. - og jeg har endnu kun brugt halvdelen af garnet.

Røver-model

Ældste ønsker sig en elefanthue, og jeg har tilbudt at producere. Det gælder om at slå til når han gerne vil have noget strik og efter 'grøn-trøje'-fiaskoen syntes jeg også at jeg skylder ham. Garnet er købt og planer er lagt; tynde tynde pinde, tyndt gråt garn og rib og glatstrik. Det kunne komme til at være et langvarigt projekt, så er det godt at der er længe til at den skal i brug. For, han skal forhåbentlig ikke ud og røve banker...

I bunden af min strikkekurv

ligger der en grøn trøje der er så tæt på at være færdig at det burde være løgn. Den startede som en trøje til mig selv strikket på skrå, efter en opskrift i Strik sammen (den røde på forsiden) i noget boucle garn jeg engang fik som gave på et besøg i Estland, og i flere år har ligget til pynt. (En tid lå det i en kurv under en gulvlysestage, så der kom stearin på garnet - som jeg måtte pille af undervejs.) Men inden jeg var kommet ret langt ville ældste gerne at trøjen skulle være til ham - han ville bruge den til rollespil. "Fedt", tænkte jeg - "han er mindre, så er jeg hurtigere færdig" og jeg fik hurtigt strikket de 4 firkantede stykker i retstrik som trøjen består af, men og blev enig med mig selv om at den nok ville blive for kort til ham og at en bort med snoninger ville kunne klæde ham og klare jobbet. Bærestykket blev strikket, og alt syet sammen (Der var et utal af løse ender der kunne bruges til det), trøjen blev færdig, kom på, og blev godkendt. Stor succes!!

En lille time senere røg den af igen: "Den strammer under armene!" Jeg lagde planer for at strikke en kile der kunne sys i, fik pillet op (det var et mareridt), og ... Nu ligger den der, og er ikke kommet videre, samtidig med at ældste er vokset og nok slet ikke kan passe trøjen hverken med eller uden kiler.

Og hvad fik jeg så ud af den historie? Ja, for at kunne lave borten måtte jeg jo lære at strikke snoninger. Prøvekluden blev syet sammen til et bælte der kan bruges til rollespil. Jeg besluttede mig for aldrig igen at bruge et utal af løse ender til at sy sammen med. Nå ja, og så en UFO i strikkekurven.

Aflivning af hjemløse

De har invaderet området, man falder over dem udenfor, om aftnen kommer de frem, flokkes om huset, æder alt de kan komme i nærheden af og er generelt bare for ulækre. Jeg har taget kampen op. Den seneste uge har jeg haft taget alle tænkelige midler i brug: Vold, gift, salt og kogende vand.

Og, jeg tror måske det hjælper. Hertil aften fandt jeg kun 71 mod de foregående aftners 346, 112 og 227.

Så, enten er jeg ved at få bugt med dem, eller også var jeg bare lidt for tidligt ud i dag. Jeg håber det første og frygter det sidste. For den seneste uge har jeg haft snegle på hjernen: Jeg jagter dem en time om aftenen, ser den stadig for mig når jeg går i seng og lukker øjnene, drømmer om dem om natten og snakker om dem på arbejdet. Det må bare gerne snart stoppe.

Den Hemmelige Motivator

Det er ikke altid lige let at få gjort det man skal. Slet ikke når det er svært at se gevinsten.

Sådan har ældste det i hvert fald - så jeg indførte Den Hemmelige Motivator. Den er lavet ud af en kalender side og et sæt penne der skriver og fremkalder usynlig skrift.

Når dagens opgaver er udført - til tiden og uden vrøvl, må han fremkalde det der er skrevet med hemmelig skrift på dagen, det kan være hvad som helst; lovning på lækkerier eller fælles oplevelser og på mindste halvdelen af dagene ansporende fyndige beskeder om hvor fantastisk det er at opgaverne er udført. Hvis ikke det lykkes så skulle dét der står på dagen forblive en hemmelighed.

Men her var der lige noget der smuttede. Måske fordi kalendersiden hænger i et til tider fugtigt køkken, måske fordi pennene er af for dårlig kvalitet (?), for den hemmelige skrift fremkaldte langsomt sig selv, så man nu kan se hvad der står på hver eneste dag i hele måneden...

Det er ligesom om motivationen der de første dage var skyhøj, nu varierer helt i takt med hvor attraktiv en 'hemmelighed' der er på plakaten. - ØV.

Heldigvis er ferien lige om hjørnet, og så skal der ikke laves lektier i flere uger. Det bliver skønt - for os begge.

Glæden varer li' til påske

Det tog sin tid, men jeg syntes den er blevet rigtig sød. Jeg har strikket en trøje af det garn jeg fik i operation påskeglad.

Operation påskeglad er en fantastisk ide, og den virker. Jeg glædede mig helt vildt til at det skulle blive påske og jeg skulle se hvad påskehare mon havde fundet på til mig... Og da pakken kom, kunne jeg glæde mig over at pakke op for et ophæng med en sød lille påskehare, og ikke mindre end 4 bundter garn 'der ligner påske', som påskeharen skrev. Og det gør det, så trøjen er strikket så den skulle passe yngste til næste påske.

Opskrift: Jeg har ændret lidt på en gammel baby-trøje opskrift (Alt om Håndarbejde nr. 64 fra 1977), for at få det til at blive en størrelse 2 år.

Garn: Boucle fra HjerteGarn (46 % uld 46 % acryl 8% polyester, colour 1120) og Muscat fra Garnstudio (100% mersiseret egyptisk bomuld, colour 34)
Pinde: En 4mm addi bambus rundpind til kanterne i muscat, og en 5mm addi bambus rundpind til boucle garnet
Resultatet: Den endte med at få lidt for lange ærmer, men da den er strikket fra ærme til ærme lever jeg med det. Den må få opslag på ærmerene i starten og da den nok skal strække sig i brug kan den ende som en stumpebluse der kan passe til kjoler i empiresnit.

Til næste år vil jeg helt bestemt være med i legen igen.

Fødselsdagsgaven

Jeg har fået et strikke-kit i fødselsdagsgave af mine forældre. Et jeg havde ønsket mig;

Livstykketrøjen af Bente Geil. Det er mit første strikkekit, og mit første strikke-projekt der ikke er lavet af lagergarn. Så, jeg har ventet med at starte til jeg havde tid til rigtig at nyde det.

Ventet længe - for der er lidt langt i mellem at jeg får sat mig ned i ro og mag i forvent-ning om faktisk at kunne blive siddende. Men et eftermiddagsbesøg hos mine forældre gjorde udslaget, og jeg har fået lavet en strikkeprøve. Man skal godt nok ikke ifølge opskriften (vist fordi det er svært at måle rigtigt i rib), men jeg vil så gerne ha' at den bliver helt rigtig.

Jeg nøjedes med 5 cm i højden, nok til at se at pind 3,5 er for stor og pind 3 er for lille, og pinde i skæve størrelser er udenfor min rækkevide... Heldigvis er gode råd ikke dyre i min foretrukne garn-butik, hvor jeg blev mindet om at det ville være smart at vaske strikkeprøven... Og voila - så er pind 3 perfekt.

Nu må jeg i gang med at strikke trøjen.

Cost benefit

Hvor finder man lange luftige sommebukser til en 1-årig? De fleste jeg har set komme i et sæt med en kjole - og koster derefter. Men, med en symaskine og lidt stof skulle det snildt kunne ordnes, og et mønster skulle heller ikke være nødvendigt. - Hvor svært kan det være?

2 aftener og 1 m stof senere kan jeg for mine anstrengelser fremvise:

• 1 par nydelige sommerbukser med pasform a'la asparges baby (- sådan en har jeg ikke)
• 1 par stumpede luftige sommerbukser der passer perfekt - med skønhedsfejl
• 1 stk modificeret, tilrettet og yderst gennemarbejdet men endnu ikke perfekt buksemønster

Jeg må heller finde lidt mere stof frem, så udbyttet kan stå mål med indsatsen.

Nye tider

Jeg må ha' mig et kamera - et digitalt et. Det holder jo ikke at skulle vente til filmen er taget færdig, fremkalde og indscanne, eller at snuppe andres...

For jeg vil vise billeder af det jeg laver - nu!

Jeg troede ikke det kunne ske, jeg der altid har sværget til mit gamle analoge pålidelige fuldt funktionsdygtige lomme-kamera, - men det kan jo netop ikke levere digitale billeder.

Måske nærmer jeg mig på mandag, der kommer der eet forbi, som jeg tror jeg kan låne.