Det par sokker jeg var allergladest for, fik min gamle vaskemaskine taget livet af.
Mens jeg studerede farveskiftene i et nyindkøbt nøgle gråbrunt garn - for at finde et passsende sted at dele nøglet, så mine erstatnings sokker bliver ens - slog det mig, at garnet virkede langt mere solidt end den arwetta, der var strikket med i det første par. Altså må arwettaen testes inden jeg vover at maskinvaske et nyt par sokker med det i. Og med noget i gemmerne og det jo let klaret.
Men da en strikkeprøve er kedelig og næsten ubrugelig, strikkede jeg istedet en bred firkant hvor jeg halvvejs lukkede af for lidt mere end halvdelen af maskerne i begyndelsen af en pind - for at slå dem op igen på næste pind. Det giver en slids, der kan agere forstykkernes kanter på en lille dukke'vest' der let sys sammen med de garnender stykket er født med.
Om en vask er jeg klogere, og Barbies garderobe er forøget med en vest i enten strik eller filt.
4 kommentarer:
Smart!
Ja ikke ;-)
Det er også let at få noget til at se godt ud på den model.
God ide med at finde noget man kan bruge en ellers kedelig strikkeprøve til
Kh
Ulla
Tak Ulla.
Det er nemlig langt sjovere at strikke til glæde, istedet for til skraldespanden.
Send en kommentar