26 november 2011

I hast

- fik jeg bundet en adventskrans, og ikke pyntet den, inden den blev stillet på plads. For, i morgen er det allerede 1. søndag i advent, Og advents- eller vente-tiden begynder.

Men, det går bestemt ikke an. Yngste fandt hurtigt et lille Jesusbarn at pynte kransen med. Nu kan jeg ikke få mig til at tage det væk igen.

For, hvad er lige argumentet for, at en adventskrans skal være pyntet med bånd, guld og glimmer istedet for det den peger hen imod. Så måske er det i år tiden for en minimalistisk, og meningsfuld version..(?)

21 november 2011

Langsomt fremad

- går det med livstykketrøjens ærmer.
Faktisk mangler jeg mindre end en tredjedel af længden på dem. Med udtagning på hver 8. pind, bliver det overskuelige bidder at nå. Og, der er kun 4 bidder tilbage inden ærmekuplen.


For tiden skal strik konkurrerer med at lægge fremtidsplaner. At finde ud af hvad der er vigtigst, og hvad succes er for mig. Nogen mener at jeg kun mangler at 'bidrage' før den er hjemme. Selv om en indkomst heller ikke ville være at foragte.


En lille en af den slags er måske på vej. Torsdag skal jeg til samtale på et (bi-)job der reelt vil være en forpligtet og derfor lønnet fornøjelse.

16 november 2011

Kærlighedens puslespil

Da jeg læste Bo bedre med Feng Shui, Space clearing i praksis' af Karen Kingston, faldt jeg over et citat af Louise L. Hay. - Det har rumsteret længe. Og, da jeg ikke kunne slippe det, har jeg hængt det op i min entre.


"Jeg elsker mig selv;
derfor giver jeg mig selv et hyggeligt hjem,
ét som opfylder alle mine behov,
og som det er en fryd at opholde sig i.
Jeg fylder rummene med kærlighedens vibration,
så alle der kommer indenfor, også jeg selv,
oplever kærligheden og næres af den."


Efterhånden tænker jeg dog, at historien mangler sin væsentligste brik.

08 november 2011

Det lille hus ...

Lige siden jeg fik de første bøger læst op, har jeg været betaget af historien om Familien Ingalls, og særligt af hvordan de indrettede sig i 'det lille hus' der hvor de kom frem i.

Der findes også en del der indretter sig i små huse idag. Men et fuldt funktionsdygtigt hus på mindre end 9 m2 er det mindste jeg nogensinde har hørt om.


05 november 2011

Hvad succes består af

Ifølge The minimalists er:

Glæde + Vækst + at Bidrage = Succes

I mit tidligere arbejde fik jeg at vide at jeg bidragede, selv om jeg ikke selv kunne se det. Nu mærker jeg langt tydeligere både vækst og glæde, men har stadig svært ved at se hvor jeg bidrager, eller hvor jeg kan bidrage...
Mon jeg så er tættere på succes nu?

04 november 2011

At høste som man sår ..?

Noget af det festligste på strikkefestivallen var pakkelegen lørdag aften. Alle skulle komme med en eller flere pakker, med mindst 100g ikke syntetisk garn fra lageret. Og, så skulle der slås terninger om pakkerne.

Mit bidrag var beskedent, tre nøgler matchende bomuldsgarn blev fremtryllet fra mit minimale lager. Det ville altså være meget rimeligt, at jeg ikke tilkæmpede mig meget lækkert i løbet af legen. Og, derfor brugte jeg mest energi på at hente pakker for dem der sad omkring mig...

Da legen var slut havde jeg alligevel pakker at åbne. Og, to af mine bordfæller rakte mig generøst hver en pakke fra deres gavebjerge. Efter udpakningen, og lidt bytten rundt, så høsten passede bedre til de enkeltes smag, endte jeg med at kunne hjembringe 8 nøgler lækkert garn.



Alle nøgler på nær et er bambusgarn, som jeg ingen erfaring har med. Men det skal jeg nok få på den anden side af livstykketrøjen.

03 november 2011

Et raslende blad indimellem

Det er snart en måned siden jeg hjembragte både nyerhvervelser og lyst til at strikke fra Webstriks strikkefestival.

Sidst på festivallens 2. dag fik jeg lukket af på Spenceren. På festivallens sidste dag måtte jeg derfor igang med et nyt, gammelt projekt: Livstykketrøjen. Det var netop ærmerne jeg var gået igang med i sommeren 2007, inden den mørke tid satte en naturlig stopper for fremskridtet og trøjen blev til en 'UFO'. Der skulle nemlig tælles voldsomt meget, for at få strikket begge ærmer og ikke bare frem og tilbage på det ene.

Det har trukket noget ud før jeg rigtigt er kommet videre herhjemme. Men nu har jeg endelig fået motioneret festivallens eneste køb: en smuk maskemarkør, købt af Helle, efter meget grundige og langtrukne overvejelser. Det var nemlig en særlig nydelse bare at sidde og studere alle dem hun havde med.


Nu dingler maskemarkøren mellem de to ærmer og viser mig, hvornår der skal strikkes på endnu et ærme, før jeg kan fortsætte til næste række i diagrammet.