30 september 2008

Lige inden

- jeg skulle afsted til strikkefestival i Silkeborg faldt jeg over den her søde feminine version af en Cobbelstone.

Nu er jeg ikke medlem af Ravelry (hvor opskriften kan findes), og overvejer seriøst om ikke det vil være for risikabelt hvis jeg blev det. Mine muligheder for betaling over landegrænser er også yderst begrænsede, da mit dankort ikke er et visa. Alt i alt var opskriften altså langt udenfor min rækkevidde.

Det vil sige, der gik ikke lang tid fra, at jeg på festivallen nævnte trøjen, før jeg havde fuld assistance af
Linda til både at finde og betale for opskriften.

Så snart strømperne til yngste er færdige, vil jeg igang med at strikke trøje til mig selv.

26 september 2008

Det går ikke

- at tage afsted til strikke festival uden af have et strikketøj med. Heller ikke selv om jeg også skal bruge tid på at snakke, gramse, spise, kigge og handle...
Der ligger godt nok to i kurven - der er gemt et sted i kælderen, men de dur ikke rigtigt. Det ene kommer ikke til at passe i størrelsen, så det er for uinteressant, og det andet kræver lidt mere tankevirksomhed og dagslys at komme i gang med, end jeg lige kunne mønstre i aftes.
Men, yngste er vokset fra sokkerne fra sidst, og hun mangler i sine nye gymmistøvler, så jeg startede på et par nye.

44 masker på pind 2

25 september 2008

'Sofa'

Fordi vores hus har 'kun' 2 værelser er der ikke noget tilbage til mig når børnene har fået hvert deres. Eller sådan bliver det, når engang yngste ikke længere foretrækker at sove i min seng. Så skal det kunne lade sig gøre at sove i stuen. Ergo er en seng blevet placeret i stuen og skal gøre det ud for sofa.
Den egner sig ikke godt til at sætte besteforældre i, men til almindeligt flyderi for mor og børn slår den enhver almindelig sofa. Den først månedstid har den set sådan ud:


- Det tager nemlig tid at komme helt rigtigt på plads, også selv alt egentlig er placeret der hvor det hører til.
Min mor har syet mig et patchworktæppe, og da det blev fundet frem fra gemmerne og lagt over 'sofaen' blev den helt rigtig. Også selv om farve-sammensætningen måske var mere afstemt før.

21 september 2008

Den sidste månedstid

- har jeg stået for fødevarekemi-undervisningen af nogle skønne unge mennesker der gerne vil blive klogere på mad og ernæring. De syntes det var temmelig tørt, og det er også utaknemmeligt at være den der skal stå for at banke reaktionsligninger ind i knolden på dem, mens andre undervisere tager sig af alt det sjove som smags-bedømmelser og ekskurtioner.
Jeg kunne have perspektiveret vildt og inderligt til noget så eksotisk som
revolutionerende sammenhænge mellem mad og sundhed. Men jeg fik ikke lov, det ville være at give udtryk for holdninger, tilmed holdninger der er i strid med sundhedsstyrelsen. Det er fy.
Men al den undervisning betød, at jeg flere gang om ugen kørte lige forbi IKEA, og af og til også kiggede indenfor, det kan vel ikke skade. Og vel inde i butikken opstår der pludselig behov jeg slet ikke kendte til eksistensen af. Som nyt sengetøj til ældste der har valgt grøn som hovedtemaet i sit nye værelse, og som i sin overdådige stak af sengetøj ikke har et eneste sæt i den farve.


Men hvorfor er det nu at sådan et dynebetræk skal være 20 cm for bredt til et almindeligt dynetæppe?
Nu er sengetøjet vasket, klippet og syet så det kan bruges.

20 september 2008

Glemsom?

Da yngste ikke er hjemme næste fredag, og det kan lade sig gøre at sende ældste på en overnatning, vil tante Lilla forsøge sig med at indfri endnu et af dette års mål; at deltage i et strikke-arrangement. Så fredag aften står den på webstrik-festival!
- Men så er der jo noget med betaling... Øh, senest idag, og jeg har ingen netbank....

19 september 2008

Det er på høje tid

- at jeg får sagt rigtig pænt tak til Julie, der så gavmildt tilbød mig sit gamle digitalkamera bare fordi jeg nævnte at jeg kom til at mangle et.

Den allerførste hverdag i vores nye hjem, kom der besked fra postvæsenet om at pakken kunne hentes. Dagen efter blev ældste sendt afsted, og kom hjem med - ikke bare en pakke - men en rigtig fint indpakket lille gave-pakke.
Det var rigtig rigtig hyggeligt, da vi sammen sad på gulvet og hjalp hinanden med at pakke ud og bagefter tage fjollede men ganske udmærkede billeder af hinanden og vores noget ufærdige og sammensatte interiøre.
Det kamera er jeg meget glad for at have fået.


Der var faktisk endnu en gave deri, for selv om det næppe var tænkt som en gave kom det aldeles belejligt. Julie havde fyldt æsken ud med skum-vaske-klude så kameraet ikke skulle ligge og rasle, og jeg havde netop den dag glemt at købe flere selv om vi var løbet helt tør. Der blev de næste par skiftninger lige reddet.