Udtale-fejl

Britt skriver om sin tur til Kina. Og nævner kinesernes problem med at udtale R - der kommer til at lyde som L. Så 'Fried rice' kommer til at lyde som 'Flied lice'.

Jeg har hørt om problem med L og R tidligere - meget tidligere. Jeg havde en folkeskolelærer, der en dag underholdt med en fortælling fra hans rejser rundt i verden. Og om hvordan han til et møde hørte en kineser takke for at blive valgt som mødeleder. Hvor kineserens 'Thank you for this honerable election' kom til at lyde yderst morsomt i teenager-ører, når han udtalte L som R. (!?)

Nu tror jeg så, at den lærer slet ikke fortalte rejseoplevelser, men blot en anekdote konstrueret udfra en fejlagtigt husket kinesisk udtale-fejl. - Og jeg vil straks holde op med at genfortælle den.

Hvem skabte fuglene?

De sidste uger har jeg slået mine folder som sognemedhjælper-praktikant. Det er et skønt sted og det er rigtig hyggeligt at sludre med pensionister, babyer, småbørn og deres forældre (altså ikke pensionisternes), og blive tanket op med glæde og livsvisdom. Men det kræver så meget nærvær, at jeg er glad for også at kunne løse rent praktiske opgave - som at lave node-arkiv for organisten, rydde op i billedfiler og at klippe-klistre...

Noget af det første jeg blev spurgt om, var om jeg kunne lave nogle fugle til at have siddende på fingrene. Det mente jeg nu nok at jeg kunne. Men det tog godt nok flere dage at få ide-udviklet modellen så jeg selv var tilfreds.

Fuglene bruger vi til baby-salmesang når vi synger:

Tre små fugle
tre små fugle
tre små fugle
De sad på en gren

Vi synger også:

Hvem skabte fuglene
fuglene
fuglene
Ja hvem skabte fuglene?
Gud i Himmelen

Men der bruger vi heldigvis en anden fugl.

Den der ager med stude

Efter 3 nætter i min nye seng vågner jeg overraskende tidligt, fyldt af en sær lykkefølelse, som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har oplevet. Jeg bliver liggende i timevis og bare er, helt uden den trang til at lægge planer, der plejer at jage mig op og igang med dagen.

Jeg tvivler på at det er selve sengens skyld. Det er nok mere det at have et soveværelse. Det første i mere end 5 år, der er helt mit eget, og som ikke samtidig er stue eller børneværelse. - De næste nætter vil jeg flytte sengen rundt i værelset for at finde ud af hvor jeg sover allerbedst. For jeg tvivler på, at jeg vælger rigtigt i første hug ligesom Feng Shui formidleren Ranvita.

Og hvorfor har det så taget mig så længe, når værelset har stået tomt siden jul? Jo, min gamle seng var jo stand-in for sofa i stuen, så der skulle anskaffes enten en ny seng eller en sofa.

Da det er svært for mig at finde en sofa jeg kan lide, forærede mine forældre mig deres gamle. De har været rygere, så jeg brugte flere dage på at rense den, før jeg gav op.

Altså måtte jeg købe en seng. IKEA er det eneste sted jeg fandt, hvor senge ikke fødes med krav om en topmadras, men istedet med mulighed for en gammeldags rullemadras. Og jeg har intet behov for en topmadras, der kan skøjte rundt ovenpå madrassen. Nu tog min fornuftige hjerne en nærig pengepung med på råd istedet for kroppen, eller i det mindste en sælger, så jeg endte med at får leveret en seng der var helt forkert. Heldigvis giver IKEA søvngaranti, så med kroppen på råd, og mine forældres trailerhjælp blev den byttet til een der passer til mig.

Og hvorfor tager det mig så måneder, at få ordnet noget, der giver mig så meget glæde...

I halvandet år

- havde jeg tiltagende ondt i håndled, og af og til i anklerne, lige indtil jeg opdagede at sukker fik det til at blive værre. Derefter var det ikke svært at forsøge at undgå det hvide af slagsen.

Af en eller anden grund talte 'Detox dit liv' til mig da jeg så den på biblioteket lige efter nytår. Og, jeg gik straks igang. For jeg ville rigtig gerne nå frem til selv at kunne afgøre om noget mad er godt eller skidt for mig, og generelt at føle mig mere frisk. Første skridt var at udelukke, ikke bare sukker, men også mælk og korn fra kosten.

Bogen har også betydet at jeg er begyndt at løbe 3 gange om ugen! Den første gang var et kvarters gåtur med 2 perioders løb af 1 minut indlagt. Turen varer gradvist lidt længere tid, og efterhånden løber/lunter jeg ubesværet det meste af tiden. Jeg, der ellers tidligere er kommet frem til at jeg ALDRIG kom til at løbe.

Jeg overraskes konstant over hvor godt de faser der beskrives i bogen passer med det jeg oplever. Det mest fantastiske er, at jeg er begyndt at kunne 'mærke mig selv', så beslutninger blive mange gange lettere at træffe. Jeg kan efterhånden mærke hvad der er rigtigt, istedet for at skulle igennem en tankerække så lang, hvor alle muligheder holdes op mod hinanden, for at finde ud af hvilken der vil være den smarteste, og stadig være i tvivl bagefter.

Bogen gør en del ud af at man ikke må 'prædike' detox. Men det er godt nok fristende, når man læser om een der har ondt.