Omsyet jakke

Det var i december at Ældste ringede hjem for at spørge om jeg ville hjælpe med at ændre en frakke han havde købt sig i en genbrugsbutik. Uden et klart billede af hvad han ønskede, sagde jeg denne gang ja til at hjælpe med rækkefølgen og at få det hele nålet pænt inden der skulle sys, under betingelse af at han selv kørte med symaskinen.

Så en weekend i advent brugte vi på sammen at ændre en kedelig gulvlang og fuldstændig lige op og ned damefrakke i en god ulden kvalitet med 80'er snit til en model af en helt anden verden.

Målet var at det skulle ende som noget fantasy-agtig.

Ærmerne blev taget af, skøderne lagt op i forskellige skrå længder, slidsen i ryggen forlænget, forskellige stropper og knapper afmonteret. Og hele vejen var det Ældste selv der styrede både opsprætter og symaskine. - Når jeg bare ville styre stofsaksen.

Det var også den jeg fandt mest skræmmende, da jeg begyndte at sy.

Først da vi i løbet af søndagen nåede til det tredje taljeindsnit, overtog jeg symaskinen og syede de sidste 8.





Søndag aften kunne han tage tilbage til skolen iklædt et nyt styk unikt overtøj.

Forårs-sne

Det er snart 4-5 uger siden Ældste bad mig strikke ham en halse-disse. Og som vejret er nu virker det ikke helt omsonst at have fået den sendt til ham.

Både rib og perlestrik var med i overvejelserne af hvordan man undgår et glatstrikket for- og bagstykke der ruller. Overvejelserne endte i 5 dobbelte rækker af vrang og ret langs kanterne.
Halsedissen er stikket af 2 nøgler strømpegarn fra Brugsen. Jeg begyndte for-/bag-stykkerne med hver sit nøgle, så der var to nøgler i sving da jeg nåede til selve hals-røret. Ved at forsætte med begge nøgler, kunne jeg strikke patent-stik uden at skulle holde øje med det rigtige sted at skifte mellem ret- og vrang-masker. Hvert nøgle kunne fortsat bruges til at strikke den samme slags masker med. - Da jeg lærte mig at stoppe 5-7 masker før jeg kom helt hen til det andet nøgle, gik det fint.
Selv om jeg syntes jeg nu har lært at strikke patent, nåede jeg kun til at kunne rette forkert strikkede masker ved at strikke baglæns.

Det er første gang jeg har forsøgt mig med at blokke mit strik. Det gav nogle spidser, der hvor halsedissen var nålet på strygebrædtet inden brædtet blev lagt omvendt mellem kummefryse og tørrestativ.
Nu kan jeg se, hvorfor det er værd at overveje, at finde noget i retning af lange tynde strikkepinde til at spænde strik op med.

En kat har 9 liv

Den kat jeg så på vejen kan ikke have været vores. Jeg var bare så bange for at det skulle være vores, at det var det jeg så!
Jeg så ikke efter om riften i øret var der. Jeg kiggede kun på katten på vejen med følelserne fremme og med videnskaben pakket godt væk. Også selv om jeg godt ved, at der er katte i området der ligner den ret meget.

Det forklarer også at katten på vejen virkede tungere, og at den var både stiv og kold, få minutter efter at jeg havde lukket vores kat ud. Nogen må have fjernet den døde kat i løbet af dagen.

Epilepsi er måske værd at overveje, hvis man også bliver helt kold under et anfald..?

- Ældste siger, at nu har vores Tiger kun 8 liv tilbage.
Men jeg tror nu ikke at den virkelig fortjener tilnavnet Lazarus, sådan som Christunte foreslog.

Det var katten

De jeg kørte ud af byen, på vej til strikke-workshop, fik jeg øje på en kat der lå midt på vejen - den lignede vores kat, som jeg havde lukket ud kort før jeg selv var klar til at gå. Så jeg standser og ser nærmere på katten. Det er vores kat. Men jeg er ikke i god tid, så jeg vil lægge den ind i siden af vejen til jeg kommer hjem igen. Jeg har aldrig før løftet noget dødt, og lægger mærke til at katten allerede er blevet stiv, og vejer godt til som dødvægt.

På vejen spekulerer jeg på, om jeg skal skynde mig at ringe til Ældste der har størst ejerfølelse overfor katten og om Yngste mon skal over til en lille afskedsceremoni. Men jeg får ikke ringet og kommer til workshoppen i sidste minut. Snart handler det om andet end katten.

På vejen hjem kommer jeg igen i tanke om at vi nu skal til at leve katteløst. At kattens skåle ikke længere skal stå på køkkengulvet. At kurven, som den alligevel ikke vil bruge, skal flyttes ud af stuen, og at der ikke længere er nogen der ustandseligt vil lukkes ind og ud af dørene.

Da jeg kører forbi, det sted hvor jeg har lagt katten, kan jeg ikke se den. Den er væk. Lidt forvirrende, men det løser problemet med om frosten vil tillade mig at grave et hul i jorden.

Jeg kan stadig høre den vante lyd af katten der vil lukkes ind, da jeg åbner bildøren. Et øjeblik senere tror jeg at også øjnene spiller mig et puds.

Det var kattens. Vi har stadig kat.

Væve med pinde

I lørdags var jeg til væve-strik-workshop med Ellen Holm i Gaardbutiquen Rosenlund. Det var rigtig hyggeligt - særligt at sludre med Elsebeth.
Desværre lykkedes det mig ikke at prøve mange forskellige vævestrik-mønstre. Dagens produktion begrænser sig til en diminutiv klud.

Vi startede med mønsteret 'Prikker' (det Isager kalder Lænken). Jeg har strikket det før, og troede at jeg kunne, alligevel strikkede jeg flere rækker forkert før det lignede. Og så ville jeg også prøve at bytte om på de to farve. Det blev så med forside på den anden side af strikkeprøven.

Bagefter kastede jeg mig over linnedstrik, som jeg gerne vil lære, fordi det kan strikkes med 3 farver og blive til perlegrus. Resten af tiden gik med det. Når jeg fulgte opskriften, fik jeg strikket noget helt fint. Men det er ikke perlegrus.
Perlegrus er ikke det mindste stribet.


Til sidst kom vi frem til, at der måtte være en fejl i kompendiet.

Frost-klædt

I dag gik Yngste i skole, i det nye skørt - med et andet lille skørt indenunder. 

Balletskørtets brus var som en gentagelse af den frost omgivelserne havde klædt sig i her til morgen.

Balletskørt

Det rundskårne skørt blev færdigt.

Yngste har allerede afgivet bestilling på en matchende bluse.

Den børne-fine nederdels organza-brus, minder mig om chiffon-nederdelen fra min barndoms udklædningskasse. Jeg satte stor pris på dens skønhed og den ynde den tilførte mig. - Selv om billeder fra dengang, fortæller at yndigheden kun eksisterede i mit hoved.

Gennemført

En sølvfarvet sytråd blev købt, og en oplægning a'la rullesøm, syet med zigzag yderst på to cirkler organza, blev næsten klaret, inden jeg syede gennem negl og finger.

Jeg har prøvet det en gang før. Som barn lavede jeg samme nummer - på en symaskine med håndsving.
Selv om det underligt nok ikke gjorde specielt ondt, gik tempoet markant ned.

Oplægningen blev færdig, men resten venter lidt.

Så, Yngste fik lov at overtage symaskinen til at sy sølvfarvede streger med. Og, åh hvor er en søm syet med sølvtråd fin!
Det virker vildt ødselt sådan at bruge løs af den fineste tråd, selv om den er købt til nøjagtig samme pris som man skal betale for andet sytråd.