Jeg har markeret fejlene med knappenåle for ikke at overse nogen, hvis nu jeg bliver enig med mig selv om at det godt kan blive pænt at lade så mange masker løbe en ad gangen og strikke dem op igen.
Og, meget passende har jeg nu også noget foran mig, der snart er klar til at blive genskabt i en ny og forhåbentlig bedre form.
Men hvor strik er let og taknemmeligt at ændre på, er det en langt større opgave at genskabe en tilværelse der giver mening.
Så, når jeg ikke slæber, bladrer jeg og fristes af hendes modeller.
'Gulerod' eller 'Æble' kunne blive en cardigan til Yngste.
'Stilhed' har potentiale som trøje til mig - hvis der tilsættes lidt taljering.
Og i 'Ni skønne stykker strik', der godt nok er Isagers bog, er jeg faldet for den ene model der er designet af Anette Danielsen.
Noget af det det gør er at jeg tænker meget på forhold/ægteskab og på hvorfor det går som det gør. Det virker tilmed som om emnet er 'oppe i tiden': Jeg har fået et nyhedsbrev om kærlighed i ægte-skab, avisen skri-ver om viden-skab og kærlig-hed, i DR2s voksenjulekalen-der er der hele 2 brud og på nettet flyder min skærm over med endnu mere af samme slags.
Men, det går bestemt ikke an. Yngste fandt hurtigt et lille Jesusbarn at pynte kransen med. Nu kan jeg ikke få mig til at tage det væk igen. 
For, hvad er lige argumentet for, at en adventskrans skal være pyntet med bånd, guld og glimmer istedet for det den peger hen imod. Så måske er det i år tiden for en minimalistisk, og meningsfuld version..(?)
"Jeg elsker mig selv;
derfor giver jeg mig selv et hyggeligt hjem,
ét som opfylder alle mine behov,
og som det er en fryd at opholde sig i.
Jeg fylder rummene med kærlighedens vibration,
så alle der kommer indenfor, også jeg selv,
oplever kærligheden og næres af den."
Efterhånden tænker jeg dog, at historien mangler sin væsentligste brik.
Men dagen efter ville hun gerne have den nye kjole på i børnehave, og det kunne hun jo godt få lov til, selv om den senere måtte strikkes om og foræres væk. - Og helt mirakuløst passede kjolen fint over strømpebukser og bluse. Så alle mine modificeringsplaner blev kasseret. 
En fødselsdag jeg må igang med at forberede.
Igen er jeg gået fuldstændig uvidenskabeligt frem, denne gang ved at gøre flere ting på en gang:
- Behandle katten med Advantage (en uge efter sidste gang Frontline).
- Grundig støvsugning overalt i huset (flere steder krævede det først en gennemgribende oprydning og massiv udsmidning).
- Vask af mange ting ved 60 grader.
- Frysning af endnu flere ting de næste 14 dage.
- At støvsugerposen nu får lov at bo i fryseren når jeg ikke bruger støvsugeren.
Det mest fantastiske er, at jeg ikke har fået et eneste loppebid siden! Om det så er Advantage der gør forskellen? Ja, jeg kan ikke forestille mig andet. Særligt da en kæmning af katten inden Advantage gav kun sorte prikker der farver fugtigt køkkenrulle rødt (loppelort), mens en kæmning et døgn efter Advantage også gav flere døde eller stærkt svækkede lopper. Og, de steder hvor katten har ligget, nu bliver overstrøet med døde lopper.
Så der er helt sikkert nogen der ikke har læst ordentligt på lektien. Til gengæld har jeg læst lidt mere: Advantage indeholder Imidacloprid, der er en insektgift der virker på insekters nervesystem. Frontline indeholder både Fipronil, der er en lignende men langsomt virkende insektgift, og Methopren der fungerer som et ungdomshormon og forhindrer loppelarver i at udvikle sig til lopper.
Og så kan man undres over, at nogen mener det giver mening at påvirke loppens muligheder for at forplante sig istedet for bare at slå den ordentlig ihjel i første omgang. Man kunne være bekymret for at loppen skulle udvikle resistens overfor midlet, men jeg forestiller mig at det er betydeligt sværere at udvikle resistens overfor noget der slår een ihjel i første omgang.
Den krog af stuen, der længe har været møbleret kun med et par club-stole som eneste komfortable siddepladser, er blevet udvidet til en ægte sofakrog.
Der var de iøvrigt så snedige at tilbyde mig et besøg af deres indretter, så det lykkedes dem også at sælge mig en lænestol med høj ryg. Noget jeg har ønsket mig rigtig længe. Og et par ekstra ting som jeg får lov at glæde mig til lidt endnu.
Skole-stue-papir-klippet er fundet hos Anastasia Elias.
Det er efterhånden længe siden, men der var en overgang meget skriveri og brug af Meedum & Meedums bøger om at sy børnetøj. Jeg havde også fingrene i dem, men det var i Ulla Welindes 'Sy & strik Børnetøj 4-10 år', at jeg fandt en kjole jeg gerne vil sy til Yngste. 
En dag hvor Yngste og jeg går forbi stof-butikken, forelsker hun sig i noget stof med søde motiver der hænger i vinduet.
Stoffet passer fortrinligt til en natkjole, og er temmelig billigt. Så udfra en svag erindring af opskriften får vi købt stof nok til at sy en pigekjole.
Og så hjem og tegne og klippe mønster. Alligevel får det hele lov at lagre temmelig længe ...
Det tog tæt på ingen tid.
Det undrer mig, at jeg ikke fik den syet med det samme. Så, havde jeg været fri for at stoffet lå og drænede min energi i måneder.
For stoffet blev købt i november.
Det overraskede mig hvor enkelt det egentlig er, sådan at tænde et stearinlys, og brænde stilk-enderne på valmuerne før de bliver sat i vand. - Her til aften står de stadig flot. Heldigvis, for jeg har ikke været hjemme til at nyde synet hele dagen. 
Måske er jeg i gang med at lægge min videnskabelige baggrund bag mig. For, først nu går op for mig, at jeg mangler en kontrol (en buket med ubrændte stilk-ender) før jeg ved om det ER teknikken der virker.
Jeg må vist plukke et par nye buketter i morgen...
Der kan ikke længere findes lupiner, hvor den nye børnehave imorgen skal indvies. Tilgengæld er markerne på den modsatte side af vejen bugnende fulde af kornblomster. Og de kan nåes fra vejkanten.
