Sat lidt i stå

Jeg har forsøgt at komme i gang med min baby-cables, og nåede i går så langt som til at få samlet og talt masker op. - Det var nær umuligt på sygehuset, hvor jeg gerne søgte ud i fællesrummene for selskabets skyld, men også blev forstyrret af at blive talt til.

At få strikket meget på ærmet blev det ikke til, hverken på sygehuset eller her, Jeg har godt nok 2 rundpinde, men jeg finder det alt for besværligt at strikke noget småt på dem, og strømpepindene er midlertidigt udlånt til min mor, som jeg sin tid arvede dem fra. For, hun brugte tiden ved min sygeseng og på turene i bil til og fra sygehuset til at strikke en trøje til Yngste.

Af mangel på noget at tage mig til, løb jeg gemmerne igennem for garn, og fandt det her, der er indkøbt i efteråret, fordi Yngste forelskede sig. Farverne er designede af Kaffe Fasset. (- eller som jeg har hørt nogen sige Coffee Fasset)

Men jeg må jo have fundet ud af hvad det skal blive til...

Nu er det jul igen

- Og julen varer lige til påske - Nej, det er ikke sandt, for der imellem kommer fasten

Efter at ældste havde forhørt sig, om hans mor ville blive klar til at komme hjem til 3. juledag, hvor vi planlagde at fejre juleaften, lovede min mor ham, at vi skulle holde en juleaften, når jeg engang var kommet hjem fra sygehuset - om det så skulle blive udendørs og midt om sommeren.

Men, vi fik fejret juleaftenen dagen inden fastelavnsøndag. Et selvgroet mini-grantræ blev helt uautoriseret fældet sammen med yngste i noget krat i skoven, og pyntet med de i december indkøbte og stadig urørte julesmåkager og en hurtigt og skævt udklippet papirengel.

Gaverne var delvist indkøbt før jul, og jeg måtte pakke dem ud og ind igen, for at være sikker på hvad der var i hvilke pakker. Derfor er indpakningspapiret til de fleste blevet mindre julet og meget mere passende til midt i februar.

Det var ikke julestemning der var mest af. Bortset fra julemiddagen var gaveuddelingen og udpakningen de eneste traditioner vi med overbevisning kunne gennemføre. Men ellers blev det en ganske hyggelig erstatning for det vi var gået glip af i juleugen.

Mrs. Beeton is arriving

Jeg startede på et par pulsvarmere på sygehuset, da nu min baby-cables virkede uoverskuelig at få gang i. Men jeg løb hurtigt sur i at skulle afprøve og vælge garn, så det lille hurtige projekt kom til at ligge - længe. Men nu har lysten til at være kreativ endelig indfundet sig igen.

Den første er strikket, og hvis jeg holder ud i aften bliver den anden også strikket færdig. Jeg må straks videre...

Hvad laver den her?

I mine bestræbelser på at blive fortrolig med hjemmet igen, - egentlig har jeg fundet ud af at det meste jeg ikke kan huske, faktisk er blevet ændret i mellemtiden, så det ser ikke så galt ud med hukommelsen - fandt jeg det her brilleetui. Det var et jeg lavede for yngste, for næsten et år siden, og som hun gav til sin far på hans fødselsdag.

Men, om jeg forstår hvorfor den nu dukker op i mit hus.

Mon der er andre end jeg, der plages af en dårlige hukommelse - endda helt uden at have nogen undskyldning eller håb om bedring.

Perspektiv

Mens jeg lå på hospitalet med en hullet hukommelse og nogle uvisse fremtidsudsigter fik mine forældres venners søn, som jeg legede med som barn, konstateret kræft. Mens jeg gjorde hastige fremskridt, var udviklingen for ham lige så hurtig, men desværrre i den anden retning. En måned senere var han døende, og dagen efter at jeg blev udskrevet, blev han begravet.

Det er så uretfærdigt at der ikke kan være held nok til alle.

Jeg tog med til begravelsen, selv om det var næsten umuligt at finde noget passende at sige for mig og ikke mindst for de venner og den del af familien der kendte begge historier.

Til trods for at 'sorrig og glæde de vandre tilhobe' så gør kondolancer og lykønskninger sig rigtig dårligt i den samme ordveksling.

Livet er ikke en selvfølge. Man skal nå at glæde sig over det, og med hinanden mens man stadig kan.

Til mig

Jeg havde faktisk fået lavet en lille pakkekalender til mig selv til denne jul (som jeg ikke fik chancen for at opleve). Der var kun 8 pakker i den, alle sammen noget jeg havde købt i løbet af det sidste år, som jeg godt kunne tænke mig, men som ikke lige kunne overkomme at finde en plads til, eller anvendelse med det samme. De er ikke alle blevet pakket op. Måske jeg bare skal gemme dem til næste jul, så vil det virkeligt være blevet til overraskelser.

Legobil

De her billeder, lå på mit kamera, og mindede mig om, at jeg i december lovede ældste at vise hans frembringelser på bloggen.

Denne her lego-bil inclusiv klistermærkerne er hans helt egen frembringelse.

Selv om jeg forsøger at komme med andre forslag, holder han fast i at han vil være lego-designer når han bliver voksen.

I øvrigt en fremtidsdrøm der ikke kan bruges til at argumentere for hvorfor man skal være flittig i skolen.

Jubel og ønsker

I dag skifter jeg midlertidigt indlogringen ud - med mit eget hjem.

Jeg skal hjem og finde en plads til den skammel som jeg, i løbet af de sidste par uger har samlet og flettet sæde på.

Pludselig går så op for mig, at fordi jeg p.t. ikke går på arbejde og ingen bil har, vil min adgang til nettet blive meget begrænset, med mindre jeg anskaffer mig en internetforbindelse...

Den spæde start på et par pulsvarmere kan ses ovenpå skamlen. Planen var egentlig at finde noget ukompliceret at strikke, derfor ideen om nogle pulvarmere til mine altid kolde hænder. Men så huskede jeg lige opskiften på Mrs Beeton. Og selv om de på ingen måde er ukomplicerede blev det dem jeg kastede mig ud i.

Sjovt nok virke, det at strikke slet ikke så tillokkende længere. - Mon jeg brugte det som praktisk modvægt mod et meget teoretisk arbejdsliv? I så fald må løsningen være at komme i gang med noget der ligner arbejde.

Mon ønskerne om internet adgang og arbejde kunne kombineres..?

Udgangstilladelse

Jeg har været en tur - helt alene på det lokale biblioteket. Her fandt jeg mange interessante bøger, heriblandt en enkelt om strik af Jytte Slente. Jeg havde set den før, men aldrig fundet den værd at låne. Nu var det bogen der gjorde, at jeg måtte oprettes som låner og bære en stor bunke bøger hjem - så mange at jeg fik ondt i ryggen, der er helt uvant med at jeg bærer på noget. En sygeplejerske kunne løse problemet for mig med en gang massage, imens hun forklarede hvorfor jeg havde fået ondt i ryggen, nu hvor mit kraveben er helet, med det resultat at den ene skulder er blevet flere cm bredere end den anden.

Da jeg læste bogen fik jeg øje på ikke mindre end 5 projekter der tiltalte mig, Og det bedste af det hele er at ingen af modellerne virker komplicerede at strikke - hvilket er et absolut plus lige nu. Jeg må have fundet noget garn og strikkepinde - og i gang snarest.