26 juli 2011

Yngste-spencer

En uges lejr, fik mig igang med at strikke igen. Min version af timeglas-hælen fik jeg også lov at lære fra mig. Og, nu er yngstes spencer der hvor der skal træffes store beslutninger om dens endelige udseende.


Ved at lægge for- og bag-stykke ovenpå en kjole der passer perfekt, kan jeg se at der skal strikkes hurtigt, med mindre jeg vil sætte ekstra stykker ind i siderne. Og da jeg ikke finder den løsning det mindste tiltalende, er det tempo der skal til. - En noget uvant aktivitet i min strikke-verden.

05 juli 2011

Vintage fashionata in spe

Følgerne af min kostomlægning, er gået hårdt ud over min i forvejen minimale garderobe. Så den kunne bruge en lille udvidelse.

Fornylig faldt jeg over en TEDtalk af Jessi Arrington, der meget charmerende præsenterer fordelene ved at købe secondhandtøj.


Tanken ligger mig ikke fjern, for det tøj der sælges for tiden, har et snit der ikke klæder min figur. Og så har jeg tilmed fået øje på en butik i byen med kvalitets genbrugstøj.

Efter tre besøg i butikken, der meget passende hedder Fund, har jeg fået købt mig: 2 nederdele, 2 bluser, 2 jakker, 1 vest, 1 par bukser og 1 par sandaler. Blandt andet i mærkerne: Diesel, Miss Sixty, Street One, Max Mara og Ecco. En del af dem ville jeg slet ikke få på, hvis tøjet skulle købes nyt.


Det var en fantastisk oplevelse. Der var vildt meget tøj der både tiltalte og passede mig. Så meget at jeg ikke blev fristet til at købe noget som helst der skulle rettes den mindste smule til. Og så har jeg fået hele den nye(?) garderobe til mindre end 2000,- kr.

04 juli 2011

Hvad sku' det være?

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt
Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.


Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

01 juli 2011

Ting (Stuff)

Ældste og jeg har fornøjet os med at se en bid af et stand up show med George Carlin, hvor han taler om Ting.



Det er så morsomt at høre hvor mange bekymringer ens ting giver een, at jeg bliver motiveret til at kassere noget. - Hvis bare det så betød at jeg også går i gang. Istedet fik jeg set ret mange flere youtube-klip.