Så er dagen vel overstået, og jeg er blevet et år ældre. Jeg syntes nu hverken det tynger eller kan ses. Sikkert på grund af ca. 20 års erfaring i at tænke på mig selv som en voksen, og et grundfæstet selvbillede der stadig automatisk udfylder enhver fejl eller mangel der ellers ville afsløre sig i spejlet. For, faktisk er jeg begyndt at tænke om en del jævnaldrene, at det er påfaldende så mange rynker de har fået..(?) Selvbedrag kan være ganske behageligt.
Jeg startede dagen med et møde i retten, om hvor yngstes bopæl skulle være. Det viste sig at gå over al forventning, så det jeg havde frygtet kunne blive en ærgelig start på dagen gik hen og blev, om ikke en festlig, så i hvert fald en fuldført opgave jeg med tilfredshed kunne lægge bag mig - for nu.
Efter skoletid blev jeg forment adgang til køkken og stue af ældste. Imens hentede jeg yngste. Hun blev modtaget i døren og antageligt instrueret i hvad der nu skulle ske. Kort tid efter blev jeg kaldt ind til en regn af balloner, gaver fra begge og en fint dekoreret lagkage.
Billedet blev først taget efter at vi havde taget de første stykker - med respekt for at gæster der kom lidt senere også skulle kunne beundre kreationen - i særdeleshed navnet, skrevet af en dreng, der ellers ikke frivilligt staver eller skriver.