23 oktober 2013

Facon

Jeg syntes man skal være heldig, for at det man strikker, ved at følge en opskrift, kommer til at passe bare nogenlunde. Og, har sluttet mig til, at det handler om, at de fleste opskrifter er designet helt fladt.
Nu kender jeg ingen med facon som en påklædningsdukke, og selv kan jeg umuligt få noget der er skabt helt fladt til at passe til mig.

Så inden jeg gik igang med at strikke på Viola, forsøgte jeg at flette min facon ind i opskriften gennem et omfattende beregningsarbejde. Det blev til 6 forskellige steder med indtagninger over bag og hofter, eller udtagninger til barmen. Jeg bruger heller ikke originalt garn, så strikkefastheden måtte også tilpasses.

Jeg blev færdig med at regne inden filmmaratonen, og kunne tage mit nye strikketøj med. Jeg havde bare glemt at film vises med dæmpet belysning, og det blev alt for svært at følge mine hastigt nedkradsede anvisninger. Men det gik først op for mig efter 2 film, da lyset blev tændt så vi kunne få en hurtig bid mad. - Til dagens sidste film blev der så produceret garnnøgler istedet.

Men det er længe siden at der var filmaraton. Og Viola er så småt ved at tage form, en form der denne gang er tættere på det tiltænkte.

4 kommentarer:

Mor sagde ...

Det bliver godt at dig i den - snart. ;-)

tanterne sagde ...

Tak, jeg glæder mig også.

christunte sagde ...

Sikke da også et arbejde, når du skulle regne alting om først! Det ser fint ud.

tanterne sagde ...

Tak Christunte - selv om det ikke er ret meget jeg viser.
Hvis ikke jeg holdt af at regne, havde jeg ledt efter en designer der tager højde for kroppens kurver.