Hvad er det lige der sker her

Når jeg kigger de sidste indlæg igennem ser jeg dårligt belyste billeder og tekster, hvor brok og utilfredshed ligger på spring. - Det er ikke det jeg vil, det er ikke den del af mit liv jeg havde tænkt at bruge tid på her. Jeg må tage mig sammen. Her skal være kønt og positivt, så jeg selv syntes her er rart at være. så får jeg måske også skrevet lidt oftere - igen.

På den anden side så er det også en ide at skrive om de problemer jeg roder med... Faktisk nyder jeg at læse andre blogs af mennesker der tør skrive om det der er svært. Og det behøver jo ikke blive blive til brok, klynk og utilfredshed af den grund. Selv om det nok er dér jeg i virkeligheden er, fordi nok ved hvad jeg kunne gøre - men alligevel ikke gør det.

Nu tage jeg en dyb indånding og prøver igen. - Om strik altså, ikke om problemer - ikke denne gang.

Det har generet mig at jeg har så meget mere at det rabarbergrødsfarvede garn liggende efter at have strikket en halsklud af det, som nok var køn, men ikke rigtig lækker. Inca gav mig løsningen: Den jeg har strikket er jo bare en prøve, så nu skal jeg bare finde noget virkelig lækkert garn og så strikke den en gang til! Størrelsen taget i betragtning så er det ikke uoverkommeligt, og jeg ved jo allerede at jeg vil kunne lide resultatet, så motivationen skulle være i orden.

Faktisk fandt jeg noget garn jeg kunne bruge, da jeg kiggede forbi Fussingø slot til kunsthåndværks udstilling. Jeg var bare lidt for nærig den dag til at give 100 kr. for et enkelt nøgle, og nåede ikke forbi igen - efter at jeg fortrød. Men nu ved jeg hvad jeg skal lede efter. Og at jeg skal huske at slå til imens tid er.

Resten af det rabarbergrødsfarvede kan jeg så passende bruge til at strikke andre prøver af.