27 september 2007

Godnat og sov godt

Efterhånden spørger folk med med vantro i øjnene; "Jamen du ammer da ikke stadig?" når snakken falder i den retning. Og det kræver aktivering af min fulde overbevisning at svare "Jo da", imens jeg føler at jeg derved erkender at udøve aktiviteter der grænser til det socialt uacceptable.

For det gør jeg, ammer mit barn på 16 måneder ved sengetid og før vi står op. Og, det er noget så hyggeligt for os begge, så jeg holder ikke op før én af os bliver træt af det. - Jeg er naturligvis lidt bundet til hjemmet, men det gør mig ikke det mindste. Sådan er det bare.

Nu er det tiden at stoppe med at læse hvis emnet ikke interesserer, for resten er en lang gennemgang af hvordan vort putteritual har udviklet sig. Skrevet til generel inspiration, fordi Mariie i mangel på egne erfaringer har spurgt til gode råd om overgangen fra godnat-amning til et nyt putte-ritual.


I starten faldt hun altid i søvn ved brystet og så var grunden lagt til at bruge amning som den sikre vej til søvnen. Og hvis jeg ikke selv skulle sove, så vi kunne blive liggende, blev hun bare lagt sovende over i sin egen seng. Men på et tidspunkt (jeg tror det var engang i foråret) faldt hun ikke længere altid i søvn ved brystet, og efter noget tid blev jeg træt af de aftener hvor jeg lå sammen med hende og ventede på at hun skulle falde i søvn bagefter. I frustration over udviklingen, og med hjælp fra ‘Sov igennem uden gråd’ af Elizabeth Pantley, begyndte jeg at spekulere på hvordan jeg egentlig helst ville putte mit barn. Og fandt ud af at jeg (og hun) ville være ked af at undvære aften-amningen, og at det var nødvendigt at begynde på at putte hende i sin egen seng, og at jeg gerne ville bede aftenbøn for hende.

Jeg begyndte med forsigtigt at afbryde amningen lige før hun faldt i søvn, så hun blev vænnet til at falde i søvn uden brystet i munden. De gange hvor hun blev ked af det, fik hun bare brystet igen indtil der var ro. Efter et par uger slap hun selv automatisk, vendte sig om og faldt i søvn. Hvorefter jeg kunne jeg lægge hende over i sengen. Sidegevinsten var at problem-aftenerne, hvor hun havde svært ved at falde i søvn samtidig blev færre.

Bagefter arbejdede jeg på samme måde på at få hende ned i egen seng inden hun faldt i søvn. Det var en lidt større operation - op at siddet, løfte op, bære, lægge ned. Så for at lette operationen brugte jeg en aften bøn som jeg i starten bad for hende imens hun lå ved brystet, men gradvist begyndte på senere og senere, så den genkendelige remse kunne hjælpe til med at signalere sovetid selv om jeg begyndte at flytte på hende. Denne gang tog det også kun et par uger før hun fandt sig i det, - så længe jeg blev hængende til hun var faldet i søvn i sin seng. Og på samme måde er det nu blevet muligt at gå inden hun er faldet i søvn.

Indenfor den sidste månedstid at jeg også holdt op med at tage hende over til mig i sengen i løbet af natten hvis hun vågner og græder. Hun må meget gerne - men nu har hun lettere ved at falde i søvn igen hos sig selv, med en hånd eller min stemme til hjælp. Og, for et par dage siden, hvor det var vigtigt for mig at komme ud, ammede jeg inden jeg gik, og hun blev uden nogen problemer puttet senere.

Så selve amningen er vi ikke længere afhængige af - den er kun for fornøjelsens skyld.

10 kommentarer:

Siffe sagde ...

mmmmmmm-- hvor dejligt. Jeg er nu lige stået op - og læser så dit indlæg og bliver bare helt nostalgisk og tænker tilbage på mine egne drenge der blevet ammet i lang tid. Til de selv sagde fra. Det var forskelligt for hver af dem. Men den yngste ammede jeg til han var omkring 18 mdr. Tilsidst bare sådan lidt gonatamning.
Det er dejlige varme minder og giver dejlige rolige trygge børn.
Sålænge du - og dit barn - synes det er rart så nyd det!
KH Siffe

britt sagde ...

Du skal bare lukke ørerne for de løftede øjenbryn - du har helt styr på hvad der er godt for dig og dit barn!
Jeg ammede min yngste til hun var 21 mdr - og vi hyggede os begge hele vejen (til gengæld sagde ældste fra da han var 7 mdr). Det er ikke spor sært at amme længe!
:-) Britt

Charlotte Illum Larsen sagde ...

jeg syntes det er dejligt at du ammer - det giver ro og tryghed

Charlotte sagde ...

Siffe, du kan tro vi nyder det - så længe vi gider.

Charlotte, jeg er også sikker på at det giver meget andet og mere end bare mælk i maven.

Britt, jeg prøver. Det hjælper hver gang jeg har fået et nyt nummer af 'Forældre og Fødsel' ind af døren.

Selv om jeg jo godt ved det, er det rart at høre at jeg ikke er alene.

Mariie sagde ...

Kære Charlotte

Tusind tak for den grundige - og superhyggelige - beskrivelse af jeres putteritual. Bestemt kilde til megen inspiration.

Blot vil jeg meget gerne høre et par uddybende kommentarer til, hvordan det blev muligt for dig til sidst at forlade rummet, før din datter faldt i søvn?

Mange hilsner
Mariie

Charlotte sagde ...

Mariie, i virkeligheden meget meget langsomt. Jeg var gennem mange små trin, der alle tog tid at indføre.
Først stod jeg bøjet over tremmesengen og puffede hende i søvn, så holdt jeg hånden stille på hendes ryg, satte mig med hovedet på kanten af sengen så der ikke var så meget at se af mig, så begyndte jeg - efter et lille klem - at lette trykket af hånden, begyndte at dukke mig mere og mere så hun ikke kunne kigge på mig, slap og lod hånden ligge på kanten af sengen, fjernede hånden og lå på sengen ved siden af og trak vejret så hun kunne høre mig, blev stille, begyndte at liste ud tæt på at hun faldt i søvn, og så tidligere og tidligere. Og hele tiden har jeg gået et trin tilbage hvis hun begyndte at græde - bare lige længe nok til at gråden stoppede. For målet var jo at hun ikke skulle græde sig i søvn.
Det lyder omstændeligt og pjattet når jeg sådan remser det op, og jeg tror at tilhængere af den gamle 'Godnat og sov godt'-metode vil korse sig.
Og det er heller ikke gået helt uden gråd, der har været aftener hvor det er gået helt i kludder og jeg har ladet hende græde mens jeg hastigt har gjort mig klar til at gå i seng og så har vi lagt os til at sove sammen.
På et tidspunkt skiftede hendes gråd karakter, så det mere lød som om hun brokkede sig, og det har hun fået lov til, så længe det ikke tog til i intensitet eller begyndte at lyde ulykkeligt.
I løbet af den sidste uge er hun endda begyndt at snakke istedet for at brokke sig når jeg går.

Anonym sagde ...

Jeg synes du er heldig....(også din datter) Min den lille besluttede, da hun var 9 mdr. at nu gad hun ikke det mere. Til gengæld elsker hun stadig, som 3-årig, at vi ligger lidt hos hende inden hun sover. Det giver også en rolig og hyggelig puttefase. (det er så også yderst beroligende for forældrene...ZZZZ)
Lise

Charlotte sagde ...

Lise, jeg er også ganske godt tilfreds.

Inca sagde ...

Børn skal ammes så længe de har lyst og mor kan holde det ud :) Mange vil nok være uenige med mig, men så vidt jeg ved er der ikke lavet EN eneste undersøgelse, der viser, at børn tager skade af at blive ammet til de selv vænner sig fra. Men fx WHO anbefaler amning til barnet er 2 år og så længe derefter som mor og barn ønsker. Så klø bare på med amningen. Tag dig ikke af andres kulturelle kvababbelser - de har ikke noget at have det i.
Kan også støtte din blide og kærlige måde at lære dit barn gode sovevaner på!

Charlotte sagde ...

Tak Inca (- eller er det Ina?) Det var da noget dejligt konkret at læne sig op ad. At tænke sig, jeg har WHO i ryggen.