- at jeg får sagt rigtig pænt tak til Julie, der så gavmildt tilbød mig sit gamle digitalkamera bare fordi jeg nævnte at jeg kom til at mangle et.
Den allerførste hverdag i vores nye hjem, kom der besked fra postvæsenet om at pakken kunne hentes. Dagen efter blev ældste sendt afsted, og kom hjem med - ikke bare en pakke - men en rigtig fint indpakket lille gave-pakke.
Det var rigtig rigtig hyggeligt, da vi sammen sad på gulvet og hjalp hinanden med at pakke ud og bagefter tage fjollede men ganske udmærkede billeder af hinanden og vores noget ufærdige og sammensatte interiøre.
Det kamera er jeg meget glad for at have fået.
Der var faktisk endnu en gave deri, for selv om det næppe var tænkt som en gave kom det aldeles belejligt. Julie havde fyldt æsken ud med skum-vaske-klude så kameraet ikke skulle ligge og rasle, og jeg havde netop den dag glemt at købe flere selv om vi var løbet helt tør. Der blev de næste par skiftninger lige reddet.
3 kommentarer:
Dejligt, at du er tilbage :-)
Tak, det er også rart at være her igen.
Selv tak, jeg er glad for, at kameraet kan skabe glæde lidt endnu!
KH Julie
Send en kommentar