Gensynsglæde

Pludselig stod hun der i mit køkken igen, og jeg havde slet ikke opdaget at jeg savnede hende før nu hvor hun er tilbage. Og hun har vældigt været i sving. Hun har slæbt til huse lige siden, den ene indkøbsvognfuld efter den anden, lagrene bugner. Hun har kreeret hverdagsmiddage til få og festmad til mange - 19 unge mennesker der invaderede huset for at fejre ældstes fødselsdag. Hun har klarer feberredninger – som en forret til 20, der blev bestilt søndag aften netop som butikkerne lukkede, og skulle medbringes til Mortensaften i bibelkredsen mandag efter arbejde, - og den kage der skulle med i skole, og som kun ingen var opmærksom på før samme morgen, hvor køkkenet var løbet tør for både æg og mel.
Tante Brun er vendt tilbage.

Måske kom hun aldrig rigtig med da vi flyttede. Måske har hun været bange for om hun kunne slå til med sin antikverede husgerning i et nyt køkken, hvor ideer om sundere og meget anderledes kost svirrer i luften. Men hun er her, og der er skønt. Så må det tage den tid det tager, før hun er klar til at lave mad med mindre fint mel og mælk, og lækkerier uden sukker.