Tidlig morgen

Der er noget særligt over at være den første der vågner, have tid og ro til at tænde lys (selv om det egentlig ikke var nødvendigt i månelyset), sidde stille og tilmed føle sig frisk og veludhvilet.

For fjorten dage siden prøvede jeg at blive healet, og lige siden har jeg sovet om natten.

Jeg sov selvfølgelig også før, men vagtsomt, som en kat med det ene øje på klem. Den mindste lyd kunne vække mig, ethvert lille piv fra et barn blev hørt og trak mig helt op til overfladen. Jeg tænkte det aldrig som et problem, mere som en 'mor søvn', der er meget praktisk når man har børn med behov der også gør dig gældende om natten.

Nu sover jeg tungt, som da jeg var barn. Den første morgen vågnede jeg, uden nogen fornemmelse af hvor jeg var. Jeg forsøgte flere gange at stå ud af sengen i mørke, men stødte hver gang ind i væggen indtil det gik op for mig at det er den anden side af sengen jeg skulle stå ud af.