30 juni 2011

For tredje gang

Hvis jeg havde ændret mine kostvaner for at tabe mig, så var jeg nok holdt op for længst. Ikke at have ondt, er til gengæld yderst motiverende. Istedet ser jeg det som en sidegevinst - at jeg samtidig taber sig, helt uden at skulle være sulten, eller nægte mig selv noget jeg har lyst til.

Men, selv om det er sært tilfredsstillende at få en mindre omkreds, så er det også lidt besværligt. Der er efterhånden kun lidt af min
minimale garderobe der passer. Jeg har flere gange været i butikker og prøve tøj, men heller ikke her har jeg ikke kunnet finde et par bukser, der passer uden at skulle sys ind i taljen. Og det behøver jeg ikke købe nye bukser for at gøre. Så efter nogle varme dage i kjoler, startede jeg dagen med at finde symaskinen frem og sy mine gamle cowboybukser ind, for 3. gang, imens jeg drømte om, at der igen vil blive lavet tøj til en timeglas-figur.

2 kommentarer:

Mor sagde ...

Ja, moden kan være noget så besværlig! Men du har jo snilde til at klare noget af det. ;-)

tanterne sagde ...

De laver vel bare tøj i den facon der kan sælges mest af for tiden.
Måske jeg skulle kigge på, hvad jeg kan finde af vintage-tøj..?