På zen habits har jeg læst at problemet altid er ens eget. Altså når jeg reagere på en andens adfærd, er problemet ikke adfærden, men istedet min reaktion.
For jeg kan ikke få andre til at opføre sig anderledes, men jeg kan ændre hvordan jeg reagerer. Hvis jeg ikke ændrer noget, kan andre stadig få mig til at reagere - og det er slet ikke rart. Der er altså vundet noget sjælefred ved at ændre ens egen reaktion.
Kort vejledning i at reagere fredfyldt. (oversat fra zen habits)
- Når man opdager at man bliver stødt, frustreret, vred, irriteret, skuffet ... Stop op, og træk vejret.
- Gør ingenting, og undgå at gøre skade.
- Undersøg forventningen om hvordan man bør opføre sig. Forventning, der nu er i konflikt med virkeligheden. Det kan ikke lade sig gøre at få hele virkeligheden til at stemme med ens forventning. Så, at holde fast i forventlingen kan kun ende i frustration.
- Kassér forventningen.
- Smil, og accepter mennesket foran dig, og dig selv, som ufuldkomne mennesker.
- Vær medfølende. Når man ikke kritiserer den anden, kan man handle passende, og med medfølelse. At acceptere virkeligheden betyder ikke at man lader stå til - man slipper bare for frustrationen, og får roen til finde den medfølende reaktion, der er rigtig for en selv og som passer til virkeligheden.
Da jeg skrev om en provokerende oplevelse, var jeg altså igang med at undersøge forventningen (3), og var kommet godt igennem at stoppe op (1) og måske at gøre ingenting (2), for jeg havde luftet oplevelsen flere steder - men det kan ikke gøres om.
Så nu mangler jeg kun at kassere forventningen (4), at acceptere den anden (5), og at reagere med medfølelse (6). - I det her tilfælde ligner det den mindste del. Jeg skal bare lade som om intet er sket. Og måske undgå aktivt at placere de to alene sammen, når den ene måske gerne vil undgå det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar