Jeg har i flere år haft et slumrende ønske, om at invitere til et strikke-arrangement. Men det er blevet ved ønsket. Nu har jeg ruget så længe på det, at hele 2 strikkecaféer er skudt op her i byen.
Den ene café holdes i kirkens konfirmandhus, hvor man strikker til nødhjælp, og den anden i et mødelokale på skolen, hvor man strikker på sit eget.
Jeg syntes i forvejen at jeg strikker for lidt. En af grundene er hjemmets legesyge killing, der stadig angriber enhver snor/tråd der bevæger sig. Derfor er strikkecafeéen på skolen interessant, så jeg kan komme videre med mine strikkeprojekter.
De første gange ramte bare ikke aftener hvor jeg kan forlade huset uden at skulle arrangere noget.
Men, de sidste to gange har det passet perfekt. Første gang fandt jeg ud af at snak ikke fungerede sammen med at afslutte Viola.
Jeg er meget spændt på, hvordan den ender med at blive. Som afslutningen nærmer sig, begynder jeg at tvivle på om mine mange overvejelser holder i virkeligheden.
Anden gang havde jeg kun nyt med. Yngstes asymmetriske bambusbluse er blevet for lille og hun ønsker sig en ny. Hun har godkendt det garn jeg allerede havde i passende mængde. Det viser sig bare, at jeg glemte at tage højde for tykkelsen af garnet. Der skal findes en tråd, at strikke sammmen med det garn jeg har, før det virker.
Men der er ikke nok af de to beige farver jeg selv syntes er gode, og den pink, som der er nok af, virker ikke helt rigtig i mine øjne.
Et par af mine sokker er slidt igennem, så jeg ville også starte på et par nye af dem. Da jeg havde strikket den hjælpetråd jeg starter udfra, og lige ville synkronisere farveforløbene i de to indkøbte nøgler, opdager jeg en tydelige nuanceforskel mellem på de to nøgler. Øv, så kom jeg ikke længere på dem. Jeg skal jo først beslutte mig for en løsning - og den slags tager tid.
Den ene café holdes i kirkens konfirmandhus, hvor man strikker til nødhjælp, og den anden i et mødelokale på skolen, hvor man strikker på sit eget.
Jeg syntes i forvejen at jeg strikker for lidt. En af grundene er hjemmets legesyge killing, der stadig angriber enhver snor/tråd der bevæger sig. Derfor er strikkecafeéen på skolen interessant, så jeg kan komme videre med mine strikkeprojekter.
De første gange ramte bare ikke aftener hvor jeg kan forlade huset uden at skulle arrangere noget.
Men, de sidste to gange har det passet perfekt. Første gang fandt jeg ud af at snak ikke fungerede sammen med at afslutte Viola.
Jeg er meget spændt på, hvordan den ender med at blive. Som afslutningen nærmer sig, begynder jeg at tvivle på om mine mange overvejelser holder i virkeligheden.
Anden gang havde jeg kun nyt med. Yngstes asymmetriske bambusbluse er blevet for lille og hun ønsker sig en ny. Hun har godkendt det garn jeg allerede havde i passende mængde. Det viser sig bare, at jeg glemte at tage højde for tykkelsen af garnet. Der skal findes en tråd, at strikke sammmen med det garn jeg har, før det virker.
Men der er ikke nok af de to beige farver jeg selv syntes er gode, og den pink, som der er nok af, virker ikke helt rigtig i mine øjne.
Et par af mine sokker er slidt igennem, så jeg ville også starte på et par nye af dem. Da jeg havde strikket den hjælpetråd jeg starter udfra, og lige ville synkronisere farveforløbene i de to indkøbte nøgler, opdager jeg en tydelige nuanceforskel mellem på de to nøgler. Øv, så kom jeg ikke længere på dem. Jeg skal jo først beslutte mig for en løsning - og den slags tager tid.
4 kommentarer:
Det er da alligevel en del ting! Mon det er nok med en enkelt strikkecafe?
Ja jeg kunne jo overveje at gå med til begge caféer - og lave lidt til nødhjælp også ;-)
Det er rigtigt hyggeligt at strikke med andre, og jeg er da glad for at se at du nu har fået muligheden. Selv savner jeg det jo, men mon ikke jeg får noget igang når jeg er flyttet og er kommet lidt på plads.. det VIL jeg bare :)
God aften Tante og mange knus
Tak Henriette.
Jeg er sikker på at du får fundet, eller måske tilmed sat gang i, noget strik-sammen i det nye år. ;-)
Send en kommentar