Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag

10 april 2014

Vejen til nyt betræk

Først stak katten af. Sikkert på grund af den 'mjave-træning' der skulle forhindre dørkarme og vinduesrammer i at blive flænset i stykker, i håbet om at de vil åbne sig. Det er lettere at overhøre en kat der flænser huset udefra, end når han forsøger at få opmærksomhed herinde på samme måde.

Den skulle jo nok vende tilbage, længe inden Yngste var tilbage efter ugen hos far.

Men dagene begyndte at gå uden at den viste sig.

Efter tanker om hvordan den sørgelige nyhed ville blive taget, begyndte jeg at se alle fordelene; ingen kattemad, intet pasningbehov, ingen kattebakke, ingen loppebekæmpelse og ingen ødelagte møbler.

I de næste dage blev kattebakken fjernet, madskålene pakket sammen, og spisestuestolenes sæder endelig afleveret til ombetrækning. (Det har været tiltrængt siden jeg fik dem.)



Tre gamle stole, jeg købte som studerende, fik lov at gæsteoptræde om spisebordet.


Men, så stod han udenfor terrassedøren igen og mjavede lydeligt - helt uden at kradse for at komme ind. Så kattemaden blev fundet frem. Han går lidt søgende rundt hvor kattebakken stod før, men får så vist en åben dør ud.

Stolene er også fine nu, selv om farven er sart. Den mørke variant af stoffet ville have været mere praktisk og faktisk også flottere, men nu ved jeg hvor jeg kan få det ordnet - næste gang. Der bliver helt sikkert en næste gang.

04 december 2013

Afklaring

- var det der kom ud af mit besøget ved dyrlægen idag. Behandlingen blev udsat en enkelt nat, af hensyn til de to der ikke var med. I morgen tager vi alle tre med ham derhen igen.

Tiger er desværre døende. Han kæmper dog stadig en brav kamp for at holde hovedet oppe trods organsvigt og dehydrering.

03 december 2013

En utilfreds stakkel

Vores gamle kat Tiger har været noget utilfreds med at skulle dele pladsen med en overivrig lille uldtot, der ville elske at øve sine kampfærdigheder. Samtidig døjede Tiger med en byld ved det ene øje, så den fik lov at holde sig for sig selv udenfor, mens vi kiggede på den charmerende killing.

Da det blev koldt fandt den indenfor igen.

Med Feliway i kontakten faldt der ro over kattene, og killingen lader den gamle få ro.

Her til aften rækker jeg ud for at ae Tiger, da jeg går forbi den
- og den vælter!

Den spiser egentlig heller ingenting..
Jeg tror vi må til dyrlæge imorgen. Den lider vist af andet end utilfredshed over ændrede rutiner.

19 november 2013

Strikkecafé

Jeg har i flere år haft et slumrende ønske, om at invitere til et strikke-arrangement. Men det er blevet ved ønsket. Nu har jeg ruget så længe på det, at hele 2 strikkecaféer er skudt op her i byen.

Den ene café holdes i kirkens konfirmandhus, hvor man strikker til nødhjælp, og den anden i et mødelokale på skolen, hvor man strikker på sit eget.
Jeg syntes i forvejen at jeg strikker for lidt. En af grundene er hjemmets legesyge killing, der stadig angriber enhver snor/tråd der bevæger sig. Derfor er strikkecafeéen på skolen interessant, så jeg kan komme videre med mine strikkeprojekter.

De første gange ramte bare ikke aftener hvor jeg kan forlade huset uden at skulle arrangere noget.
Men, de sidste to gange har det passet perfekt. Første gang fandt jeg ud af at snak ikke fungerede sammen med at afslutte Viola.



Jeg er meget spændt på, hvordan den ender med at blive. Som afslutningen nærmer sig, begynder jeg at tvivle på om mine mange overvejelser holder i virkeligheden.

Anden gang havde jeg kun nyt med. Yngstes asymmetriske bambusbluse er blevet for lille og hun ønsker sig en ny. Hun har godkendt det garn jeg allerede havde i passende mængde. Det viser sig bare, at jeg glemte at tage højde for tykkelsen af garnet. Der skal findes en tråd, at strikke sammmen med det garn jeg har, før det virker.



Men der er ikke nok af de to beige farver jeg selv syntes er gode, og den pink, som der er nok af, virker ikke helt rigtig i mine øjne.

Et par af mine sokker er slidt igennem, så jeg ville også starte på et par nye af dem. Da jeg havde strikket den hjælpetråd jeg starter udfra, og lige ville synkronisere farveforløbene i de to indkøbte nøgler, opdager jeg en tydelige nuanceforskel mellem på de to nøgler. Øv, så kom jeg ikke længere på dem. Jeg skal jo først beslutte mig for en løsning - og den slags tager tid.

31 oktober 2013

Godt man ikke er overtroisk

I aften er det helt rigtige tidspunkt at fortælle at vi er blevet én mere herhjemme.

Da yngste kom til verden var hjemmet lige blevet 5 killinger rigere. Til trods for en killinge-rig start, føler hun sig snydt for at opleve killinger. Så hendes store ønske har længe været hendes egen killing. DR's børneudsendelser om kæledyr har kun fyret op under ønsket.

Da jeg luftede tanken hos noget familie med gårdkatte, blev jeg straks tilbudt en af de nye killinger - så snart de var store nok. Når bare vi valgte en anden end den sorte hankat de selv ville beholde.
Yngste forelskede sig i en grå hunkat, og mens tiden gik, drømte vi om 'Lille Grå' og lagde planer. Desværre var det også en tid hvor familien havde for travlt til rigtigt at vænne killingerne til mennesker. Samtidig forsøgte deres omsorgsfulde kattemor at holde dem skjult for 'farlige' mennesker.

Da dagen endelig kom, hvor vi kunne hente killingen, måtte den indfanges med list og hurtighed. Den peb på hele turen hjem. Hjemme fik vi den præsenteret for den gamle kat Tiger, der hvæste - hvorefter killingen forskansede sig i et hul vi slet ikke havde opdaget og knap kunne komme til.
Der sad den så og kaldte hjerteskærende på hjælp i 2 dage og 2 nætter inden jeg gav op, listede og flåede den ud fra dens skjul, og leverede den tilbage igen. Heldigvis kunne dem der havde lagt billet ind på resten af kuldet, godt bruge endnu en musefanger på deres gård.

Det gik altså ikke at få en killing - nu, og i mine tanker var projektet udsat til næste sommer. Yngste havde en helt anden opfattelse. Og hun blev ikke skuffet, for vi blev ringet op af familien: En hjemløs stor killing havde sluttet sig til hos dem, og for ikke at få for mange katte, måtte de skille sig af med én. Og, hvis vi ville overtage den nu meget kælne sorte hankat de selv havde planlagt at beholde, var sagen klaret.

Det var vist kun mig der skulle overveje det, inden vi kørte afsted for at hente vores nye kat, Yngstes lille killing; Imiel (vi debatterer stadig hvordan det staves).

En rigtig 'heksekat'.

07 juni 2013

Er der mon liv?

Her i vinter har katten hvæsset klør på stammen, men mon det ligefrem har taget livet af det stakkels træ..?

12 marts 2013

En kat har 9 liv

Den kat jeg så på vejen kan ikke have været vores. Jeg var bare så bange for at det skulle være vores, at det var det jeg så!
Jeg så ikke efter om riften i øret var der. Jeg kiggede kun på katten på vejen med følelserne fremme og med videnskaben pakket godt væk. Også selv om jeg godt ved, at der er katte i området der ligner den ret meget.

Det forklarer også at katten på vejen virkede tungere, og at den var både stiv og kold, få minutter efter at jeg havde lukket vores kat ud. Nogen må have fjernet den døde kat i løbet af dagen.

Epilepsi er måske værd at overveje, hvis man også bliver helt kold under et anfald..?

- Ældste siger, at nu har vores Tiger kun 8 liv tilbage.
Men jeg tror nu ikke at den virkelig fortjener tilnavnet Lazarus, sådan som Christunte foreslog.

Det var katten

De jeg kørte ud af byen, på vej til strikke-workshop, fik jeg øje på en kat der lå midt på vejen - den lignede vores kat, som jeg havde lukket ud kort før jeg selv var klar til at gå. Så jeg standser og ser nærmere på katten. Det er vores kat. Men jeg er ikke i god tid, så jeg vil lægge den ind i siden af vejen til jeg kommer hjem igen. Jeg har aldrig før løftet noget dødt, og lægger mærke til at katten allerede er blevet stiv, og vejer godt til som dødvægt.

På vejen spekulerer jeg på, om jeg skal skynde mig at ringe til Ældste der har størst ejerfølelse overfor katten og om Yngste mon skal over til en lille afskedsceremoni. Men jeg får ikke ringet og kommer til workshoppen i sidste minut. Snart handler det om andet end katten.



På vejen hjem kommer jeg igen i tanke om at vi nu skal til at leve katteløst. At kattens skåle ikke længere skal stå på køkkengulvet. At kurven, som den alligevel ikke vil bruge, skal flyttes ud af stuen, og at der ikke længere er nogen der ustandseligt vil lukkes ind og ud af dørene.

Da jeg kører forbi, det sted hvor jeg har lagt katten, kan jeg ikke se den. Den er væk. Lidt forvirrende, men det løser problemet med om frosten vil tillade mig at grave et hul i jorden.

Jeg kan stadig høre den vante lyd af katten der vil lukkes ind, da jeg åbner bildøren. Et øjeblik senere tror jeg at også øjnene spiller mig et puds.

Det var kattens. Vi har stadig kat.

24 september 2011

Jagten på et virksomt loppemiddel

- startede på nettet, hvor jeg først blev klar over at det ikke var Bayvantic, men Advantage der blev anbefalet af Tinas dyrlæge. Derefter gik turen til dyrehandlen, hvor jeg fik at vide at de ikke forhandlede Advantage, fordi det er langt mindre effektivt (kædens hjemmeside fortæller ellers noget andet), og at Tinas dyrlæge nok var i lommen på Bayer. På det første apotek fik jeg at vide at Advantage var et gammelt produkt, som de ikke forhandlede mere, fordi det er holdt op med at virke - og på det andet apotek, at Advantage kun kan fås på recept fra dyrlægen. ..?

Undervejs var jeg fristet til at tro på dem, men efter 3 så forskellige historier, blev jeg klar til at danne min egen mening. Jeg tog altså direkte hjem og bestilte det på nettet. Og dagen efter lå det i postkassen.


Igen er jeg gået fuldstændig uvidenskabeligt frem, denne gang ved at gøre flere ting på en gang:
- Behandle katten med Advantage (en uge efter sidste gang Frontline).
- Grundig støvsugning overalt i huset (flere steder krævede det først en gennemgribende oprydning og massiv udsmidning).
- Vask af mange ting ved 60 grader.
- Frysning af endnu flere ting de næste 14 dage.
- At støvsugerposen nu får lov at bo i fryseren når jeg ikke bruger støvsugeren.

Det mest fantastiske er, at jeg ikke har fået et eneste loppebid siden! Om det så er Advantage der gør forskellen? Ja, jeg kan ikke forestille mig andet. Særligt da en kæmning af katten inden Advantage gav kun sorte prikker der farver fugtigt køkkenrulle rødt (loppelort), mens en kæmning et døgn efter Advantage også gav flere døde eller stærkt svækkede lopper. Og, de steder hvor katten har ligget, nu bliver overstrøet med døde lopper.


Så der er helt sikkert nogen der ikke har læst ordentligt på lektien. Til gengæld har jeg læst lidt mere: Advantage indeholder Imidacloprid, der er en insektgift der virker på insekters nervesystem. Frontline indeholder både Fipronil, der er en lignende men langsomt virkende insektgift, og Methopren der fungerer som et ungdomshormon og forhindrer loppelarver i at udvikle sig til lopper.

Og så kan man undres over, at nogen mener det giver mening at påvirke loppens muligheder for at forplante sig istedet for bare at slå den ordentlig ihjel i første omgang. Man kunne være bekymret for at loppen skulle udvikle resistens overfor midlet, men jeg forestiller mig at det er betydeligt sværere at udvikle resistens overfor noget der slår een ihjel i første omgang.

15 september 2011

Lopper

Jeg lige læst om Tinas kat, der nu kun er konsulent, og også blev behandlet for et par andre småting. Og jeg er vildt forarget! Ja, ikke fordi hun eller dyrlægen har gjort det mindste man kan tage anstød over.
Men nu har jeg i månedsvis kæmpet en indædt kamp for at få udryddet de kattelopper der også gennemtygger min krop. Og det er mildt sagt ikke kønt! Det er faktisk så galt at jeg er tæt på at skrotte katten.
Det der forarger mig, er at læse at man ved at Frontline Combo Vet ikke virker, og at det alligevel gentagne gange er blevet solgt til mig både på apoteket og i dyrehandlen, selv når jeg har klaget min nød over at lopperne ikke forsvinder.



Men med Bayvantic har jeg fået et navn der giver fornyet håb.



12 februar 2011

Julegave..?

Starten på spenceren var sej. For at undgå looket a'la de broderede karklude besluttede jeg at strikke den i 6 baner. Jeg fik den ambitiøse ide, at med 3 nøgler af fasset garnet kunne jeg tage indenfra of udefra hvert nøgle, stadig strikke på rundpind, og så skifte strikkeretning med fasset garnet ...

For at være sikker på at der ikke var kludder inde midt i nøglerne, krydsnøglede jeg fasset garnet i hånden. (Jeg havde fået øje på et krydsnøgleapperat i den garnbiks hvor jeg havde købt garnet, men kunne ikke få lov at bruge det.)

Derefter tog det ikke mange runder fat se at der ville gå helt umulig meget kluddermor i garnet.

Altså måtte jeg vinde et nøgle af gange op, finde midten, bryde garnet og lave to mindre garnnøgler af hvert.

Operationen lykkedes, til trods for at katten først skulle lære at det garn jeg nu bredte ud i hele stuen ikke var til at lege med. Efter helt roligt at have flyttet ham væk fra garnet en 5-6 gange, når han begyndte at lege med det, forstod han det. Og, det har ikke senere været nødvendigt at fjerne ham fra noget garn, end ikke det der bevæger sig når jeg strikker.


Selv om forstykket og bagstykket nu strikkes hver for sig, er det stadig nødvendigt med jævne mellemrum, at vikle de 4 nøgler ud fra hinanden.


Jeg troede at spenceren til yngste skulle have været en julegave. Det troede hun også, hun nægtede i hvert fald at være i nærheden når jeg strikkede. Så var det jo heldig at jeg havde tid til at udnytte det afstressende i at strikke når hun var i børnehave. - I hvert fald lige indtil det blev bestemt at jeg havde bedre ting at bruge tiden på.

Måske jeg nu skal strikke en ekstra bane mellem for og bagstykke, så der er en chance for at den kan bruges næste vinter også.

10 oktober 2007

Hvad forventer den?

De sidste par dage er vi blevet belejret af en stor killing. Det er en håbefuld størrelse...


Der håbes også indendørs. Der er ønske om at vi anskaffer os kat - igen. Så, vi har fodret den lidt - udendørs, og jeg har overvejet om der er en chance for, at jeg ikke igen kommer til at hænge på forplejningen, hvis vi åbner døren for den.

Vi har haft kat, og det var dejligt, men tog af min tid. Vi fik den, da jeg ventede yngste. Jeg gik på barselsorlov, og fik mere tid. Men hov, bulede katten ikke mere og mere? - Jo vist, vi var to der bar. Og, på min terminsdag ankom 5 søde små kattekillinger, der blev født på ældstes værelse, i en kurv under en omvendt lænestol, som vi i hast stillede op, da det så ud som om katten ledte efter et skjul. - Den skulle jo helst vælge et, hvor vi stadig kunne følge lidt med.


5 dage senere ankom yngste.

Killingerne havde et forspring og en hurtig udvikling og var snart overalt. - Når ikke de blev lukket ud i baggangen. Men i sommervarmen var det ikke det bedste sted i længden, så når ikke yngste skulle være på gulvet, fik de lov at husere i køkkenet.

Hyggeligt og tidsrøvende. Det gik det op for mig, at når jeg var blevet færdig med at få ældste op og ud af døren, yngste ammet og skiftet, ryddet op, gjort rent efter, fodret, fanget og smidt kattene ud af køkkenet, så det var muligt at lægge et barn fra sig, var der gået adskillige timer, uden at jeg selv havde fået morgenmad.

Der var for meget arbejde med dem, så killingerne måtte afsættes. (Hankattene der strejfer om udenfor anså vi ikke for at være en acceptabel mulighed.) Jeg fandt et sted, hvor de ville tage imod killingerne, hvis katten blev steriliseret. - Såre enkelt.

Men, da katten kom hjem, hvor der ingen killinger var at tage sig af, og yngste havde gjort den rangen stridig som primær nusse objekt, gik den sin vej.

Den kom tilbage en måneds tid senere. Hvor jeg, alene hjemme, vandrede frem og tilbage med armene fulde af en støjende yngste, der var ved at få tænder. Den overstrømmende gensynsglæden kan have været skuffende. - Den blev bogstaveligt sparket til, når den ind imellem forsøgte at skabe lidt kontakt og jeg ikke kunne se gulvet for barn.

- Den gik igen, og vi har ikke set den siden.