Farveskift

Idag gav jeg mig til at stikke på tørklædet i dagslys. Og kan se, at ved kun at strikke på det om aftenen, har jeg snydt mig selv for at nyde garnets farvespil.

Faktisk havde jeg ærget mig over, at tørklædet ikke fik de samme gradvise farveskift som mit har.
Men mon ikke der kan sættes pris på et der er mere spændende..?

Juletræs-sæson

Efter jævnligt at have rette på et vakkelvornt juletræ, der på ingen måde var lige - ret længe af gange, lige siden det blev sat op lillejuleaften, indså jeg at juletræsfoden er slidt op. Det er en rigtig studentermodel, altså den billigste jeg kunne finde da jeg første gang ville have eget juletræ. Og så kan det ikke forventes, at den kan holde i 100 år.

Jeg nåede at overveje om en krog i loftet kunne være løsningen. Ideen blev hurtigt forkastet, for selv om træet ville 'stå' absolut lige, kan det ikke let flyttes.

Det nærmeste byggemarked var leveringsdygtige i en fornuftig model. Men jeg blev mødt med vantro da jeg spurgte om de solgte juetræsfødder. Som om det ikke er sæson for juletræer, var juletræsfødderne netop blevet flyttet til lageret.

Nu er juletræet blevet plantet i den nye fod - en overraskende enkel operation - og jeg kan glæde mig over at det nu står både stabilt og lige.

Juledage

I går, var det 2. juledag og de eksta arbejdsdage som højtiden giver mig blev overstået. Man kunne i nyhederne også høre det overraskende og lidt deprimerende; at julen slutter.!?
- Men det bestemmer journalisterne nu ikke.

Det er klart at julens helligdage slutter, og at hvis man vil nyde flere fridage, må de fleste selv anbringe ferie dér. Det er også tydeligt at den kommercielle del af julen er slut. Så man nu er herligt fri til at holde jul uden at blive påduttet hvad man derfor burde købe.

I mine øjne er julen kun lige startet. Og som mor til delebørn, er det rigtig godt, for i år holder børnene jul andre steder endnu en dag, og det ville da være sørgeligt, hvis der ikke var noget jul tilbage når de vender hjem.

Her står juletræet stadig tændt - og der er tilmed gaver under endnu, for i julen er det det mest nærliggende sted at anbringe gaver der ikke er givet, og der er stadig masser af juledage tilbage at give gaver i.

Tankevækkende sammentræf

Lige inden jul blev jeg glædeligt overrasket da jeg opdagede at jeg var en af november måneds vindere i Webstriks 12 strømper i 2012. - Og da jeg fuldstændigt havde glemt det igen, blev jeg lige så overrasket da jeg genopdagede det her i julen. Jeg er spændt på at se præmien fra strikkegarnet - den skulle snart være på vej! Det bliver endnu en julegave.

Officielt trækkes der trukket lod om gevinster blandt de strømper/sokker der er vist frem i løbet af måneden. Jeg vandt med stjernesokkerne til Yngste - mit første bidrag, der ser ud af lidt mere end de almindelige sokker jeg ellers strikker. Så mon den lodtrækning er fuldstændig uden øjne..?

Nu hvor jeg så har vundet, vil jeg prioritere tørklædet højere, end også at nå at være med i december-lodtrækningen. Det var ellers planlagt, at jeg ville lave et par det skulle ligne dem fra september til forveksling.

Garn-gave

I år har jeg givet garn i gave. - Mest fordi jeg ikke kom i gang med at strikke det tørklæde garnet skal blive til. Jeg lader bare som om, det er for at sikre at farven er rigtig gættet inden jeg går i gang.

Garnet skal blive til et tørklæde, magen til det jeg fik som påske-overraskelses-gave i Operation Påskeglad for 3 år siden (og desværre stadig ikke har mindste anelse om hvor kom fra). 

Tørklædet er gennem årene blevet behørigt beundret, så måske er det ærefrygt, der afholder mig fra at kaste mig ud i projekt 'eftergørelse'.

Eller også er det bare tanken om at jeg heller ikke er startet på månedens sokker/strømper til 12 par i 2012.

Juleforberedelser

-ne blev ikke startet i særlig god tid i år.

Kalenderlyset mangler stadig at indhente lidt. 

Og selv om adventkransen var klar den 1. søndag i advent, nåede den ikke at blive tændt - den dag.

Pakkerkalenderen nåede på plads inden der var bud efter den.

De to sidste poser er fyldt med snyd, og plads til de ideer der forhåbentligt dukker op i løbet af måneden

Trøjen der frister

- er strikket i tykt ujævnt hvidt garn, en tyndt sort og en tråd med hurtige farveskift i alle farver.
Men, trøjen er mest i kunststof, og faconen passer ikke til mig - derfor vil jeg nøjes med at lade mig inspirere af den.

Når garn taler

En trøje fra H&M frister - selv om den er farverig. Jeg kunne jo strikke mit Sari soft silke Ribbon sammen med en tyk tråd garn - og selv lave noget der ligner.

Endelig er der en grund til at tage hul på de fine fed. Der skal vikles nøgler - og bindes knuder op, og sys båndender sammen - inden det bliver let at strikke med.

Jeg håber det bliver en succes, for 'garnet' har brugt halvandet år som kælegarn, uden at fortælle mig det mindste om hvad det skal bruges til.

Uldvask

I september strikkede jeg de lækreste sokker til mig selv. I dejlige diskrete farver.

De udkonkurrerede fuld-stændigt de røde fra januar!

Indtil de skulle vaskes.

Jeg har nu flere stive sokker i str. 30, end jeg har brug for.

Og har lært, kun at bruge usnobbet strømpegarn (superwash uld som Bumbo) til mine sokker. Enten er Filkolana's klassiske Arwetta eller Lana Grossa's Meilenweit 100, eller begge garner, uegnede til sokker her i huset.

Men, måske vil det ændre sig?

Hvis - uldprogrammet på vaskemaskinen, jeg idag har investeret i, virker..

- og jeg husker at bruge det...

  

Ekviperede dukkebørn

Yngstes stjernesokker blev færdige, og hun var klar til at sove med dem på.

Inden de kom så langt havde hun foreslået hvad resten af garnet kunne bruges til.

En af hendes dukker havde kun et par strikkede trusser, så den måtte gerne få en undertrøje - og jeg øjnede chancen for at prøve at strikke en Inderst inde fra Sødt og blødt. Så før enderne var hæftet på sokkerne fik jeg slået op og strikket 'noget der ligner', i dukkestørrelse, frit efter hukommelsen. I 2X2 rib med et lille hulmønster i retstriben (huller på hver anden række, skiftevis i hver side).

Bagefter, fandt jeg et eksemplar, og det ses tydeligt, at min kun er en efterligning.

For at være sikker på at undertrøjen kunne gå over dukkens hoved, fik den en dyb udskæring på ryggen. Med den superelastisk aflukning var det slet ikke nødvendigt.

Hvis der skal strikkes flere, bliver de højere på ryggen - og sidesømmene skal også sys sammen kant mod kan, helt uden sømrum.

Da dukken nu havde fået en ny undertrøje, så de 30 år gamle trusser sært tarvelige ud. (De er det første jeg kan huske, at have strikket.) Så sådan et nyt par måtte hun også have.
 

Det tager længere tid at planlægge hvordan sådan et par skal strikkes, end faktisk at strikke dem. De fik en ribkant øverst med drejede retmasker, og en lille retstrikket kant ved benene.

Lyseblå med stjerner på

Yngste forelskede sig i resterne af det lyseblå nøgle acrylgarn, vi købte til at lave hårfletninger af. For, "Det er bare så blødt!".

Jeg havde en glad forventning om at kunne udrydde garnet ved at strikke et par sokker, når jeg nu starter med tåen. Den varede til jeg fik spurgt hvordan hun gerne ville have de skulle se ud.

For hun viste mig Nattsokker i Maskeball, (en bog hjembragt fra biblioteket). Og, de har en stjernekant øverst der gør dem skabt til at strikke oppefra og ned.

Og der blev brug for mere garn. Så, når jeg er færdig har jeg stadig en rest lyseblåt acrylgarn. - Men den kan hun nok også lægge planer for.

Smuk

Jeg så pludselig det smukke i den opvask jeg er i gang med.

Det var aldrig sket, hvis jeg brugte opvaskemaskinen.

Bambusblusen blev færdig

Den var nem at strikke, det sværeste var at finde ud af hvor lange forstykkerne skulle være og at få den syet sammen.

En af grun-dene var nok, at jeg stikke-de blusen mindre end opskriften gav forklaring til. Den måtte formes på kroppen af Yngste, der ikke har den barm modellen er skabt til, og som syntes den ufærdige bluse så frygtelig ud.



Det ændrede sig heldigvis da den blev syet sammen.

Jeg får helt lyst til at strikke endnu en.

Hvis jeg gør det, skal opslagningskanten være løsere, der skal strikkes på større pinde i forhold til garnet, så den bliver løsere i ribben.

Og så skal den sikkert også passe til en pige der er blevet større - de gror jo.

At hænge i

Her kun 10 måneder efter at have pakket frotteviskestykkerne ud af en julegave, har jeg fået dem gjort klar til brug som køkkenhåndklæder.

Af uransagelige årsager var de ikke udstyret med stropper, og stropper er nødvendige før køkkenhåndklæderne kan hænge på deres faste plads ved køkkenvasken.

Cysero sokker

Det er ældstes fødselsdag, så de sokker jeg har strikket i oktober har nu været på den fod de er strikket til.

Han har længe ønsket sig sådan et par sokker - alt for længe.
For to år siden, forsøgte jeg at lave nogle til ham sådan cirka efter den beskrivelse jeg havde fået. De var bare ikke rigtige og blev ikke slidt. 





De her sokker er lige i øjet. Og da jeg endelig så et billede af dem kunne jeg se hvor godt de ligner.

Snavset sok
hæl og tå er ikke grøn

Jeg ved ikke hvad garnet er for noget, for der var kun 2 nøgler hvidt garn tilbage i Bilka - de var uden banderoler. Jeg gættede på, at det var sokkeegnet. 
Da jeg satte ild til en stump viste det sig at smelte istedet for at brænde, så det tyder på at sokkerne bliver svære at slide op.

Sommerferiens slankekur

Strømpegarnslageret er alligevel større end ingenting.

Jeg fandt resterne af de 6 nøgler garn jeg købte i sommer, for at kunne lave hår-fletninger i mange forskel-lige farver. 

Selv om acryl er det anbefalede valg, havde  tre nøgler strømpegarn sneget sig med i bunken.

På ferien blev der flettet alle de hårfletninger som 100 mennesker havde lyst til, men de hjemvendte nøgler er ikke blevet mange gram tyndere af det. 

Nej

- har aldrig været mit naturlige svar. Men, jeg har besluttet at jeg vil blive bedre til at sige nej.
Nej tak, til det jeg ikke har lyst til, ikke har godt af og ikke har brug for.

Og, måske bærer beslutningen allerede frugt.

I form ringede, og en energiske ung mand fortalte, hen over en baggrund der lød som en fest; at jeg var blevet udvalgt til at modtage en særlig gave, bestående af et antal af deres blade og sportstøj- sådan helt uforpligtende!

Jeg hørte mig selv takke nej til gaven jeg blev tilbudt, og fik øvet mig på det svære ord, der sagt med overbevisning vækker respekt, i modsætning til et uærligt ja.
 

Hverken blade eller sportstøj får lov at flytte hertil, hvor jeg ville flytte rundt på det, indtil jeg fik taget mig sammen til at kassere det. - Måske er jeg også på vej til at blive blive en ægte minimalist.

Mindre klamt

Jeg løb en tur mens jeg luftede ud, og sært nok virker det slet ikke koldt at komme hjem, selv om temperaturen er langt under de 21 hvor jeg normalt kun næsten ikke fryser.

Og, luftfugtigheden der normalt nærmer sig 80 % er nu et stykke under 60 %.

Måske har mit kolde hus i stedet altid været et fugtigt hus.

Jeg må huske, at udluftning i blæst gør underværker.

Aflukning af sokker

Sokkerne til mig selv nåede at blive færdige og vist på Webstrik i september måned. De har allerede udkonkurreret mine røde sokker, for de gråbrune farver gør, at jeg rækker ud efter dem hver gang.

Ved at vikle det selvstribende garnnøgle om en stolryg, og notere mig farveskiftene, fandt jeg ud af at nøglet havde 3 fulde rapporter af garnets farveskift. Ikke et perfekt udgangspunkt, at strikke 2 ens sokker udfra. Kun de første 2/3 af sokkerne ville nemt blive ens. Men, det viste sig at den sidste rapport overrraskene let kunne fordeles mellem sokkerne, så de næsten blev ens.

Da jeg nåede til aflukningen var jeg næsten ved at dumme mig: Det selvstribende garn slap først op - uden at farverne var ens, og det tog tid før jeg kom på at sokkerne jo kunne afslutte med 2 tråde af det grå garn, og at de på den måde fik en ens kant.

Og så troede jeg at jeg godt kunne huske hvordan jeg lukkede af med den superelastiske metode (noget med at sno garnet rundt on masken inden man lukker af), men jeg måtte lede efter beskrivelsen igen; af hvordan man slår om pinden inden hver maske og løfter omslaget over den nystikkede maske lige inden man lukker maskerne af.

Strømpegarn

Et blik på mit strømpegarnslager, fik mig til at indse at det næsten er tømt, og at jeg måtte på indkøb for at strikke månedens sokker. Ansporet af juni måneds frembringelse, blev det til et nøgle selvstribende garn.

Butikken havde stort udvalg af spændende farvekombinationer at vælge mellem, alligevel endte jeg med at fortrække det ene nøgle der fandtes i gråt og brunt.

Og tankeløst købte jeg også et nøgle gråt garn at strikke det sammen med, selv om garnlagerets ynkelige rester netop er et par nøgler gråt garn.

Frynsegode

I dag fik jeg en buket i hånden, inden jeg tog hjem fra arbejde.
Det er ikke første gang det sker.

Og hver gang nyder jeg buketterne.

Aflukning af masker i midten

Det er en enkel ribbluse uden svære detaljer jeg er i gang med.

Halskanten ville bare ikke blive rigtig pæn i starten og slutningen af der hvor de midterste masker skal lukkes af inden man fortsætter med de to forstykker.

Så kan man jo lede efter en løsning blandt de mængder af nyttige strikketeknikker der findes på internettet.

Hos Technitting fandt jeg en løsning jeg kunne bruge;

- at lave en ekstra maske i den sidste maske inden aflukningen og starte aflukningen med den

- og at strikke den sidste maske der skal lukkes af sammen med den første maske der ikke skal

Sådan blev halskanten både fast og symmetrisk.

Tænk før du taler

Og, det er også en god ide at tænke og dobbelt-tjekke mens man skriver.

Jeg har nu strikket baglæns og talt efter, for at finde ud af at det var 67 og ikke 76 pinde jeg havde strikket. Så strikkefastheden bliver istedet: 23m x 27p = 10 x 10cm, og jeg må strikke det samme igen og overveje om det er i orden at blusen får en anden længde. Eller også er det omvendt - tænke først og så strikke?

Har jeg garn nok?

Efter at have brugt det 1. nøgle op til starten på ryggen kan jeg udmåle en strikkefasthed på 23m x 27p = 10 x 10cm, i forhold til originalgarnets på 20m x 25p = 10 x 10 cm. Det må give en overvidde i en small strikket i bambus på: 75cm x 20m/23m = 65cm.

Ifølge opskriften skal der bruges 300g silke med en løbelængde på 300m/100g. Så kan jeg virkelig få en trøje ud af 250g bambus med en løbelængde på kun 100m/50g..?

Den oprindelige trøje består af:
28 cm ryg under ærmegab: 72m x 70p = 5040mp (~masker)
20 cm ryg ved ærmegab: 64m x 50p = 3200mp
Skuldre: 2stk x 13m x 12p = 312mp
Forstykker ved ærmegab: 2stk x (13m + 33m/2) x 33p = 1947mp
44 cm forstykke under ærmegab: 46m x 110p = 5060mp
64 cm forstykke under ærmegab: 46m x 160p = 7360mp
Ærmer: 2stk x (38m + 24m/2) x 24p = 2400mp

I alt 25.319mp.

Hvis mine 5 nøgler garn skal være nok, skal jeg få 5064mp (~ Ryg under ærmegab) ud af et nøgle garn.

(Det første nøgle rakte til 76 pinde eller 26 cm af ryggen. Altså længere end de 70 pinde opskriften beder om. Hvis jeg altså forminsker trøjen ligeligt på alle ledder kan jeg trævle 6 pinde op og begynde på ærmegab i tryg forventning om at have garn nok. - vrøvl) Det første nøgle rakte til 67 pinde. så jeg starter på ærmegab og tror på at blusen bliver rigeligt lang alligevel. rettet den 23/8

Slente model(ler)

Der stod Ribbluse med vrid på programmet, men det er for svært at vælge farve. Så indtil jeg kan bestemme mig kunne jeg jo strikke en mindre model i lagergarn til Yngste. Hun er vild med ideen om en skæv bluse, men kan ikke se det mindste fantastisk i den jeg er forelsket i. (Den er sikkert ikke feminin nok.)
Derimod blev Asymmetrisk silkebluse og garn dertil godkendt efter et enkelt blik.

Størrelsen skal findes:
Den mindste model har en overvidde på 75 cm, mod yngstes 68 cm..
Det originale garn; Matka silke er opgivet med en strikkefasthed på 20m x 25p = 10 x 10 cm på pind 4 i dobbelt rib.
Jeg vil gerne bruge Bamboo der strikkes på pind 2,5 - 3.
Så jeg tænker, at garnet må være lidt tyndere, så når det strikkes på en 3 mm pind vil den mindste størrelse blive det mindre der måske får den til at passe en 6-årig.

Det er altså ikke Ribbluse med vrid, jeg går igang med, men dog en model af samme designer. Faktisk een model jeg har haft et godt øje til i mere end 3 år - lige siden jeg blev fasineret af bogen hvor opskriften er i. En bog jeg senere fik lov at få, mod at give en overraskelse tilbage.

Sokker på tid

De her sokker arbejdede jeg på hele dagen igår, for at blive færdig inden midnat. - Det lykkedes!

Tåspidserne blev strikket til et par korte foredrag jeg hørte under min ferie.
Til gengæld brugte jeg også tid på en gåtur igår. - Så, hvis jeg koncentrerede mig om sokker en hel dag - tror jeg, at jeg kan nå at strikke et par sokker.

Jeg har ikke det store udvalg i lydbøger at lytte til under maraton-strikning. Jeg har én! Den er til gengæld omfangsrig og på alle måder oldgammel. Og jeg har ikke hørt det hele endnu.
Nu håber jeg at den veninde jeg vil give dem til, sætter pris på dem, for mine fødder er lidt for korte.

Sproglig nyskabelse

Efter en ferieuge med dagligt besøg i slikboden har Yngste udviklet en stærk sukkertrang.
Efter en chokoladekiks-snack med begge børn, proklamerer hun at hun slet ikke har fået nok; "- kun et par småkiks!"

Jeg trækker på smilebåndet over hendes kreative sprogbrug. Og så bliver stemmen grådkvalt, for "Man må ikke grine af nogen.".
Det hjælper ikke, at Ældste konstaterer, at han fik én kage.

- Der er jo en markant forskel på kiks og kage, og den bliver ikke mindre, når kiksene kun er småkiks.

Skæve vinkler

Min fasination af skævt konstruerede stykker strik, som dem Jytte Slente designer, undrer mig!
Den har været der i flere år, men jeg har endnu ikke strikket den slags. Og selv om jeg gjorde ville jeg nok ikke få det brugt, da jeg klæder mig ret konventionelt.
- Men måske trænger jeg til noget af det skæve, og så bør jeg vel kaste mig ud i det?

For tiden er det hendes Ribbluse med vrid fra BC garn's bog SILKE, der fylder op i hjernevindingerne.

Men jeg har jo lovet mig selv at strikke strømper (sokker bliver det til) i år på grund af Webstriks 12 i 2012.
Skal jeg nu svigte aftalen med mig selv? Eller hvad nu hvis jeg kalder det; den nødvendig løbende tilpasning af planer - der kendetegner et liv der leves?

Sidste dag

- på efterskole er en tårevædet affære. - Det er hvad man er forberedt på.
I dag har jeg hentet Ældste hjem. Og mod alle odds, virker han nu meget gladere end han har gjort længe. Så der er glæde i det lille hjem.

Og med ham i hus, kunne han passende agere fotomodel i de herresokker jeg har strikket i juni.


I mine øjne er det tydeligt hvor sokkerne holder op med at være ens.



Men, da områderne med grønt tilfældigvis stadig passer med hinanden, blev det slet ikke så slemt som jeg forberedte mig på, da jeg så at farveskiftene ikke længere fulgte hinanden.