Det blev ikke til at få strikket sokker i April, men nu kribler fingrene for at komme igang med at strikke nogen igen.
På strikkefestivalen vandt jeg (blandt andet) 2 nøgler selvstribende grønt garn, som det er helt oplagt at bruge. Men da jeg holder mere af sokker strikket i dobbelt garn end af strømper strikket i enkelt garn er det ikke helt let at bruge selvstribende garn.
Jeg har gjort et (hæderligt) forsøg i noget chancerende garn, og fandt der ud af, at der er altafgørende hvordan man får parret de to tråde. - Det grønne garn har så markante farveskift, at det fik mig til at opgive.
Indtil jeg fandt på, at jeg jo kunne kombinere det med noget ensfarvet. Så, afsted og købe en lækker grøn farve der matcher perfekt.
Så er det kun den ene tråd der afgør, om sokkerne bliver ens.
Jeg troede at rapporten afslørede sig selv nydeligt på nøglet. Jeg tog fejl. Variationen er stor og jeg kom lang ind af samtlige 4 ender på de 2 nøgler, før jeg fandt noget der matchede hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar