Hvor får jeg skrevet meget!

... ja ikke her, og heller ikke nok, men på min afhandling der nu er oppe på 67 sider og stadig kun er halvfærdig. Den dårlige samvittighed lurer, og når jeg sætter mig til computeren, afholder jeg mig fra at skrive her... Jeg kommer heller ikke rundt og kigger til andre, i hvert fald ikke så meget som jeg gerne vil.

Men imens jeg har kigget den anden vej, er jeg blevet beæret med en award af først Siffe og Karina, og senere Gitte og Britt. Mange, mange tak.

Lige nu syntes jeg bare ikke jeg lever op til at kunne 'make' nogens dag. Jeg håber det ændrer sig på den anden side af den 67-sides sag jeg burde arbejde på lige nu.

Det er længe siden at den her award gik sin gang gennem det udsnit af weblogs hvor jeg kommer. Som jeg husker det nåede den ud til rigtig mange. Jeg har ingen planer om at starte endnu en bølge af denne award, og derfor vil jeg i første omgang give awarden videre in absentia til to der har skrevet vidundeligt og inspirerende på hver deres måde; Posidriv og Mariie, og som begge har besluttet at bruge livet på andet end at skrive en weblog. Da de henholdsvist har slettet deres indlæg og hele webloggen kan man end ikke længere lade sig inspirere af det de skrev.

Det giver en lidt tom og livløs stemning der passer rigtig godt lige nu, hvor meget er sat på standby. Men der er det ikke til at holde ud at blive, så jeg vil fortsætte med at give awarden videre til: Anne og Losarinas mor, der kæmper sig gennem livets udfordringer med oprejst pande og inspirere mig til selv at klø på med mit. Joy hvor jeg finder redskaber der hjælper mig videre, og Caroline og Cheryl, hvor jeg ser glimt af liv, levet så det inspirerer mig til at sætte mål i mit eget.