Yngste har fået en cykel i fødselsdagsgave, men vi er slet ikke vel-forsynede med underlag der egner sig til at cykle på for en begynder, i hvert fald ikke indenfor nå-afstand af en uledsaget og utrænet 4-årig. Så, cyklen er ikke blevet motineret så meget som man kunne ønske.
En dag fik en pludselig indskydelse os alligevel til at drage ud på hjul. Turen gik, den meget korte vej ud af byen, til en stor broget lupinmark, hvor vi høstede ikke så få. Nu er bagagebærer ikke designet til den slags bagage, så belejligt nok, var ældste taget afsted på rulleskøjter, og fik derfor æren af at bære hjemad.
Lupiner er nu flotte, og det er rart at have forsyninger så tæt på.
Dagen efter skulle yngste ikke tidligt i børnehave, så flokken var allerede taget afsted på tur da vi kom. Ifølge beskeden på opslagstavlen kunne vi finde dem netop på den lupinmark vi havde været på dagen før.
Altså afsted igen, med en klar forventning om hvad man der kan se. Men der var bestemt noget nyt at se på: Masser af stor maskiner, der blandt andet var igang med at skrælle muldlaget af, så der kan bygges - en ny børnehave.
Kommer der mon til at gro lupiner i børnehaven..?
2 kommentarer:
Både trist og godt. Dejligt I fik plukket lupinerne dagen før.
Tilfældighed?
Næhh det tror jeg nu ikke ;-)
Nej vel! Det føltes ikke helt tilfældigt.
Send en kommentar