18 juli 2010

Det er sket igen

- jeg har fået tid foræret.
Begge børn er hos deres fædre, så i morges stod jeg op, tog på arbejde, undrede mig over antallet af frie pladser på parkerings-pladsen der lidt i 8 og over at alarmen var sat til, men tænkte at begge dele nok skyldtes ferietiden. Først, mens jeg kæmpede med at få døren til at låse op (der er dårlig forbindelse mellem betjeningspanelet og selve låsen), kom jeg i tanke om, at eftersom det er den 18. idag, så er det kun søndag! Og, så kørte jeg alligevel hjem igen.

Idag kan jeg derfor dårligt undskylde mig med ikke at have tid, det er netop det jeg har fået. For eksempel til at gøre noget i haven, til at få arbejdet igennem, så jeg måske kan blive færdig til når min ansættelse udløber lige om lidt, eller til at lægge planer for al den tid jeg forhåbentlig får, når jeg lige om lidt, endelig skal holde ferie, og derefter ikke skal bruge tiden på at arbejde, men 'kun' på at skaffe mig et.

I dag vil jeg også bestille den quiltetrykfod jeg mangler for at kunne lave mit stof fra 'sy dit eget stof'-kurset færdig. Min mor har nemlig vist mig hvor flot hendes er blevet af at blive quiltet.


Jeg glæder mig til at forsøge. Det jeg statede på på kurset ligger alligevel bare og venter på at jeg går igang.
















4 kommentarer:

Unknown sagde ...

De hjerner de hjerner sikke puds de kan spille os ;-) Men rart med lidt ekstra tid foræret.

Det stof ser vel nok dejligt ud - er det dit eller din mors?

Er det ikke svært at quilte det i de mønstre?

Glæder mig til at se hvad du laver ud af det. Pude? Stolebetræk? eeler noget helt tredie?

KH Siffe

tanterne sagde ...

Stoffet er min mors, hun vil lave det til en taske/mulepose.
Når jeg får den quiltetrykfod jeg har bestilt idag, skal jeg forsøge mig. Så jeg ved stadig ikke om det er svært. Hvis det lykkes, vil jeg sy mig en ny håndtaske.

Dine ideer er spændende. Måske skulle jeg overveje at lave stof til at betrække spisestuestolene..?

Helle sagde ...

forhåbentlig har du ikke for langt på arbejde. Selv kunne jeg godt være kommet galt afsted i morges, normalt er vores døre ikke låst i arbejdstiden, men det er de pga. ferie, heldigvis lå kortet på sin plads i den taske jeg havde med

tanterne sagde ...

Heldigt at du fandt dit kort Helle.

Heldigvis har jeg slet ikke lang til arbejdet.
Det lykkedes endda at blive tilbudt en kop kaffe på vejen hjemad. For jeg så en jeg kendte på vejen, og så måtte jeg jo standse bilen for at fortælle...