04 juli 2011

Hvad sku' det være?

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt
Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.


Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

Ingen kommentarer: