Spændt forventning

Det at gå til skriftlige eksaminer var altid for mig en underlig smertefri måde at få sin fremtid afgjort på. Man ser ikke resultatet med det samme, men ved bagefter at alt er gjort, og kan så bare vente på udfaldet.

I dag har jeg det lidt på samme måde. Jeg skal skrive under på købsaftalen. At skrive mit navn, er en lille og ubetydelig handling, der får store konsekvenser i fremtiden. Konsekvenser, som jeg forventer er positive, og som jeg må vente lang tid på at opleve.

Helt vildt nemt hår

Der er gået 3 uger. Uger jeg blandt andet har brugt på at finde mig til rette med mit nye hår.

Som barn læste jeg, at hvis man beholder den samme frisure i mere end 10 år, ser man sandsynligvis ældre ud end nødvendigt. Og at langt hår, på en der er ældre end 35 år, ser gammelt ud.

Jeg har haft langt hår lige siden jeg for 26 år siden lod en korthårsfrisure vokse ud. Det meste af tiden har jeg sat håret op. En ubevidst efterligning af Dronning Margrethe måske? Og måske gør det opsatte hår en forskel, for gennem alle årene, har jeg kun oplevet at blive gættet til at være yngre end jeg er.

For 2-3 år siden følte jeg en spirende længsel efter at der skulle ske noget nyt. Men først nu var jeg blevet så overbevist, at det også lykkedes at overtale min frisør, Yaz, til at klippe håret op over skuldrene.

Her efter et par uger har jeg tilmed fået alt det liv, krøl og fylde i håret som jeg troede en kortere frisure ville give.

Og det går op for mig hvorfor frisøren stillede sig modstræbende overfor at klippe så meget af. - Han sætter nemlig en ære i at lave en frisure der passer til hvordan håret naturligt opfører sig. Og håret opførte sig netop ikke naturligt, når det lige er blevet klippet meget kortere.

Men det er en stor succes. Det var nemt at sætte hår før. Det skulle bare vikles op og sættes fast med nogle klemmer. Heri gav årene mig en vis rutine. Men nu er det virkelig let. Hvis jeg går i seng med nyvasket hår, skal jeg bare køre fingrene igennem det om morgenen - og så sidder det.

Forhastet ja

Ældste kom hjem på vinterferie med dårlig hals, og ønsket om et halstørklæde. 
Så i dag har vi købt stof til et, der forhåbentligt kan varme: Rødt fleece (uld virkede for stift) og sort glat stof for lækkerhedens skyld. Roserne på det sorte stof var et helt bevidst valg.

Jeg har sagt ja til at sy, da han endnu ikke er helt sikker på egne evner som han flittigt træner, ved at costumizer sit tøj med alverdens rester. Men helt nyindkøbt stof er mere skræmmende at sætte saks, nål og tråd i. 
- Ved nærmere eftertanke, burde jeg have insisteret på at han selv skal sy og bare hjælpe ham alt det jeg kan.

Hvad sku' det være?

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.

Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

For tredje gang

Hvis jeg havde ændret mine kostvaner for at tabe mig, så var jeg nok holdt op for længst. Ikke at have ondt, er til gengæld yderst motiverende. Istedet ser jeg det som en sidegevinst - at jeg samtidig taber sig, helt uden at skulle være sulten, eller nægte mig selv noget jeg har lyst til.

Men, selv om det er sært tilfredsstillende at få en mindre omkreds, så er det også lidt besværligt. Der er efterhånden kun lidt af min minimale garderobe der passer. Jeg har flere gange været i butikker og prøve tøj, men heller ikke her har jeg ikke kunnet finde et par bukser, der passer uden at skulle sys ind i taljen. Og det behøver jeg ikke købe nye bukser for at gøre. Så efter nogle varme dage i kjoler, startede jeg dagen med at finde symaskinen frem og sy mine gamle cowboybukser ind, for 3. gang, imens jeg drømte om, at der igen vil blive lavet tøj til en timeglas-figur.

Årets sidste ønske:

må det nye år bringe lykke og gode stunder til alle.

Selve juleaftenen er forlængst vel overstået, også selv om den her blev fejret i to etaper med flere dage imellem. Og, om et øjeblik tager vi hul på et friskt nyt år.

- Men dermed er julen ikke slut endnu. Så, engle, stjerner, kugler, lys, glitter og grønt får lov at pynte og sprede glæde helt til julen slutter til helligtrekonger.

Nisserne derimod har udspillet deres rolle, så de bliver pakket ned i dag.

Heldig igen?

Jeg er lige faldet over en, for mig, ny blog, og så er der tilmed en 'give-away' med to bøger. Den ene har jeg været næsten afhængig af at kigge i, siden jeg lånte den første gang for et år siden, og var nået til at jeg nok skulle købe bogen. Men, på samme blog kan jeg læse at den bog er udsolgt fra forlaget.

Så, det kunne det være rigtig skønt at vinde - igen.

Jeg havde for lidt siden heldet med mig, og fik en fin gave. Måske er heldet endnu ikke brugt op? - Ellers må jeg bare blive ved med at låne og genlåne 'designstrik' på biblioteket.

Garn

Den rabat til Holst Garn, som Helle gav mig på strikkefestivallen, brændte alligevel så tilpas behersket i lommen, at jeg kunne glemme den - indtil kort før nytår, hvor det pludselig slog mig , at den da skulle bruges mens tid var. Så, jeg måtte lægge hovedet i blød: Hvilke farver kunne jeg drømme om, og ikke mindst til hvad?

- Primrose Path, som jeg har haft et godt øje til siden jeg en gang i foråret opdagede den, egner sig ikke til at blive strikket i uld. Men jeg lod mig inspirere af farven, og endte med at bestille 'Fatigue'. Et navn der ikke vinder ved en oversættelse, så jeg leger at det bliver til 'rolighed' istedet.
- Yngste kunne bruge en lille spencer i det Kaffe Fasset garn hun selv har valgt, men som der nok er for lidt af, hvorfor lidt supplering vil være godt.
- Ældste ønsker sig noget i hvidt med grønne striber. Et garnindkøb, der begrænses af at butikken slet ikke fører hvidt garn.

Da butikken var ubemandet omkring nytår, og jeg skulle finde tid til også at hente pakken, blev det først idag at jeg kan beundre farverne på det garn jeg bestilte i dagslys.

'Fatigue' er helt perfekt, med et lækkert farvespil i rødt og grønt. 'Poppy' er måske nok en tand for klar til at kunne matche. - Jeg burde have bestilt et farvekort med. Og, 'Calypso' bliver helt sikkert godkendt af ældste når det er blevet til striber i noget hvidt.

Julekort til nytår

I løbet af året besluttede jeg at genoptage julekortsskrivningen, der har ligget stille i årevis, for her at kunne takke for den støtte/deltagelse/opmærksomhed/hjælp og de kort/blomster/gaver jeg fik først på året.

Men, da andre ting har taget meget tid og en større bid af mit overskud, blev det ved hensigten indtil 7. juledag, hvor jeg alligevel ikke kom raden rundt. - Noget sent, men jeg har i flere år insisteret på at julen - der først starter juleaften - varer i 12 dage, og det betyder at det stadig er jul, og derfor ikke ALT for sent at sende en julehilsen.

Julen har indtil nu været så skøn som den nok kun kan blive når man har hoppet et år over (sådan bortset fra en forsinket juleaften, dagen før fastelavn), og jeg vil nyde de sidste 5 dage også.

Fordi ældste var her i går, nytårsaften, har vi købt og brændt markant større mængder krudt af, end det ’ingenting’ der fint rækker for mig. Så, det nye år er skudt grundigt ind - må året bringe lykke og glæde til alle.

Morgenplaner

Anne har skrevet om glæden ved at have et kvarter for sig selv, til hygge i drivhuset om morgenen. Jeg er misundelig, for selv om drivhuset står klart, og jeg så gerne vil noget der ligner, får jeg det ikke gjort. Derfor er vækkeuret nu sat til tidligt, for nu bestemmer jeg, at sådan skal det være i morgen.

Nye ønsker

Med en fødselsdag der nærmer sig, har jeg nu endelig fået opdateret mine ønsker. Og hvorfor er det så, at jeg ikke får mig taget sammen til at gøre det løbende?

Ræven er fanget

Jeg kom lidt sent hjem i aftes - med hænderne fulde. Derfor fik jeg ikke lukket døren ind til garagen, så her til morgen kunne jeg se dette skønne syn fra køkkenvinduet.

Den er lækker, den er gul og så er den min.

Det var ellers en længere operation at få den fanget. En halv time tidligere end jeg kom for at købe bil, var den som jeg havde forelsket mig i kørt afsted med dens nye ejer. Tidligere havde jeg seriøst overvejet andre modeller, men nu kunne jeg mærke, at et fornuftigt kompromis ikke længere var en mulighed.

Så efter en henvendelse til den bilforhandler jeg har kendt altid (men aldrig tidligere har handlet hos - fordi jeg ikke har kunne sige præcis hvad jeg ledte efter) var en tilsvarende bil blevet bestilt hjem. Eller det troede jeg. Min fantasi rakte ikke til en forestilling om at man ville lave gule VW foxér med stribet indtræk i både multifarvet og gråt. Derfor fik jeg ikke præciseret farven, og var lidt ærgelig over at stikke hovedet ind i min nye bil og blive mødt at GRÅT, istedet for de festlige frække farver jeg havde glædet mig til. - Ved nærmere eftertanke er jeg helt sikker på, at jeg ikke går hen og bliver træt af de grå striber.

Gule drømme

I dag er der gået fulde 3 måneder siden jeg kørte i grøften og slog hovedet. Det er også dagen hvor jeg igen må sætte mig bag et rat. - Men garagen er gabende tom, så jeg har allieret mig med mine forældre. Min far vil komme forbi og lade mig køre i deres bil. Lejligheden skal bruges til at komme rundt og prøvekøre forskellige biler. Jeg har nemlig drømt om biler, kigget på biler, og er begyndt at udvikle en forelskelse i en lille gul sag, der med kun et par år på bagen kan købes til 2/3 af nyprisen. - Og, den slags er usundt - helt uden have taget en prøvetur.

Jubel og ønsker

I dag skifter jeg midlertidigt indlogringen ud - med mit eget hjem.

Jeg skal hjem og finde en plads til den skammel som jeg, i løbet af de sidste par uger har samlet og flettet sæde på.

Pludselig går så op for mig, at fordi jeg p.t. ikke går på arbejde og ingen bil har, vil min adgang til nettet blive meget begrænset, med mindre jeg anskaffer mig en internetforbindelse...

Den spæde start på et par pulsvarmere kan ses ovenpå skamlen. Planen var egentlig at finde noget ukompliceret at strikke, derfor ideen om nogle pulvarmere til mine altid kolde hænder. Men så huskede jeg lige opskiften på Mrs Beeton. Og selv om de på ingen måde er ukomplicerede blev det dem jeg kastede mig ud i.

Sjovt nok virke, det at strikke slet ikke så tillokkende længere. - Mon jeg brugte det som praktisk modvægt mod et meget teoretisk arbejdsliv? I så fald må løsningen være at komme i gang med noget der ligner arbejde.

Mon ønskerne om internet adgang og arbejde kunne kombineres..?

Udgangstilladelse

Jeg har været en tur - helt alene på det lokale biblioteket. Her fandt jeg mange interessante bøger, heriblandt en enkelt om strik af Jytte Slente. Jeg havde set den før, men aldrig fundet den værd at låne. Nu var det bogen der gjorde, at jeg måtte oprettes som låner og bære en stor bunke bøger hjem - så mange at jeg fik ondt i ryggen, der er helt uvant med at jeg bærer på noget. En sygeplejerske kunne løse problemet for mig med en gang massage, imens hun forklarede hvorfor jeg havde fået ondt i ryggen, nu hvor mit kraveben er helet, med det resultat at den ene skulder er blevet flere cm bredere end den anden.

Da jeg læste bogen fik jeg øje på ikke mindre end 5 projekter der tiltalte mig, Og det bedste af det hele er at ingen af modellerne virker komplicerede at strikke - hvilket er et absolut plus lige nu. Jeg må have fundet noget garn og strikkepinde - og i gang snarest.

Når jeg får tid...

... må jeg have opdateret min ønskeseddel. Som den ser ud nu er den fra før jul. Hvis det da ikke lige var fordi jeg har ladet mig inspirere af Siffe der har fundet noget der hedder zentangel som jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve. Det er et tegnesæt med opskriften på at tegne noget der kan ende som de flotteste skriblerier. Om jeg så kan finde tiden til at prøve, hvis jeg skulle få det, ved jeg ikke.

Under pakning og flytning er jeg faldet over en del gamle sager der bare beder om at få tildelt lidt tid og opmærksomhed, som min bunke af fremkaldte men uordnede fotos og et helt ubrugt kalligrafi sæt...

Men jeg kan jo starte med at få ordnet ufærdige projekter ved at luge lidt ud i ønskesedlen, og fjerne ønsker som et vækkeur. Det byttede jeg mig nemlig til for et alt for stort piskeris efter jul. (Jeg havde ønsket mig sådan et lille bitte et der kan findes i søstrene Grenes.) Eva trio tesi, bogen Dominostrik af Vivian Høxbro, Madonna figur og lille tekande, som jeg alt sammen fik i julegave. Futsko, som jeg også fik i julegave, for selv om de er på vej til at blive slidt igennem, har jeg jo strikket mig et par afløsere, og har planer om at lave endnu et par.

Neglelak, for sådan en - og en er ganske nok - byttede jeg mig til efter min fødselsdag fordi jeg havde fået et par ting fra Matas der nok var lækre, men som jeg bare ikke ville få brugt. I fødselsdagsgave fik jeg også et gulvtæppe og og bogen; 10 år på 10 uger af Thorbjörg Hafsteinsdottir, der er blevet til endnu et ubegyndt projekt.

Sagen

Fordi Line har spurgt, og fordi jeg ikke ved hvordan jeg ellers skal fortsætte med at skrive her, om hvad der rør sig i mit liv, må jeg hellere fortælle...

Spørgsmålet jeg fik stillet var; Hvordan vi (yngstes far og jeg) kunne komme videre med vores liv. Og, det jeg fik taget mig sammen til at fortælle ham var; at jeg har givet op, at jeg ikke tror vi får det bedre sammen ved at fortsætte som hidtil, og at jeg overvejede om det kunne blive bedre hvis vi ikke længere boede sammen.

Den overvejelse var pludselig ikke noget jeg behøvede gå og tumle med mere, for nu halvanden uge senere er huset solgt, og vi ruster os hver især til at gå på statsforvaltningen for at finde ud af hvor yngste skal bo fremover. Jeg håber de kan nå at hjælpe os med at få lavet i det mindste en midlertidig aftale inden vi hver især skal flytte. For så uenige som vi er, tror jeg vi når igennem både en retsag og en ankesag før vi har en endelig afgørelse. Desværre er timingen ikke helt fantastisk, for i en ferieperiode kan man sikkert regne med længere sagsbehandlingstider end de normale 5 uger, og muligvis skal huset overdrages allerede om en måned.

Sådan er frustration og diffuse bekymringer blevet afløst af en meget håndgribelig frygt, og mulighed for handling.

Jeg sætter pris på alle krydsede fingre og gode ønsker om at der må komme et ønskværdigt resultat ud af den kaos der hersker lige nu.

At få det sagt

Nu har jeg fået sagt det, jeg har gået og tænkt på i mere end et år. Det vender op og ned på vores hverdag og giver nogle nye følelsesmæssige udfordringer. Men jeg er lettet, og føler at jeg nu er kommet tættere på drømmen om hvordan jeg ønsker at leve mit liv.

Mit håb er bare, at den forestilling jeg har, af at gevinsten kan opveje omkostingerne, også vil holde i virkelighedens verden.

Øv

Min afhandling driller. Den skulle have været færdig inden nytår, faktisk skulle den have været færdig midt i december hvor min ansættelse udløb. Men den er ikke færdig. Den trækker tænder ud og jeg har svært ved at koncentrere mig.

Gid jeg var færdig.

Ønskes:

må det nye år bringe lykke og gode stunder til alle.