Rødt er varmt

I dag fik jeg meldt mig til webstriks sokke-KAL 2013.
Det er en gentagelse fra sidste år, så det flotte motto fra sidste år "Strik 12 par strømper i 2012" er blevet til det mere jævne "Strik 12 par strømper i 2013"

Bagefter fik jeg lagt sidste hånd på endnu et par sokker til veninden, der havde klaget sig over, at det var svært at holde fødderne varme når sokkerne ind imellem skulle vaskes. Mest fordi hun ikke ville smide dem i tørretumbleren.

Denne gang fik jeg rigtig set dem på, og må konstatere, at den facon jeg altid strikker og er så glad for, fordi den passer nøjagtigt til min fod, passer forfærdelig dårlig til venindens fødder. Hvis jeg havde haft øje for det lidt tidligere, havde jeg eksperimenteret med en anden type hæl og tå.

Til gengæld lykkedes det over al forventning at lave et par varme sokker. Efter en time måtte hun tage dem af, for ikke at koge helt over.
Måske skyldes det, at jeg for første gang har strikket det farveskiftende garn sammen med Brugsens strømpegarn.

Brugsens garn er lidt tykkere end jeg er vant til, så et nøgle garn rakte ikke.

For ikke at købe til lager havde jeg i første omgang kun købt et nøgle. Men da jeg skulle hente endnu et, rakte standhaftigheden ikke, så nu har jeg fået næsten 2 nøgler rødt garn på lager.

Gevinst

Midt i julens gaveorgier kunne jeg nyde at finde en pakke til mig i postkassen. Det var  min gevinst fra november-lodtrækningen i webstriks 12 strømper i 2012.

Jeg fik strikket 8 par sokker. Og over halvdelen af garnet (mere end 400g) var fra mit lille garnlager, der nu er endnu mindre. Også selv om jeg var så heldig at vinde 100 g lækkert håndfarvet strømpegarn. Det garn bliver ikke til sokker. Den pink farve taler til yngste, og hun ønsker sig en trøje af det.

Jeg samler vist på projekter jeg snart går igang med. Nu må jeg bare have fundet en model jeg har lyst til at strikke. Med en der hepper, kan vel ikke tage lang tid.

Mors julegave - et fimretørklæde?

Juleaften gav jeg garn i gave til min mor.

Allerede 5.juledag kunne jeg pakke garnet ind igen, og lægge det under træet, nu i form af et tørklæde.
På 6.juledagen blev der givet gaver mellem bedsteforældre og 'bedste'børn. Her kunne pakken sniges ind, der var stadig flest gaver til børnene.

Tørklædet er retstrikket over 33 masker. På pind 6*n lukkes der af for 12 masker i begyndelsen af pinden. På pind 6*n+1 lukkes der af for 12 masker i begyndelsen af pinden og der slås 12 masker op i slutningen. På pind 6*n+2 slås der 12 masker op i slutningen af pinden.

De to nøgler garn rakte næsten til 39 par 'strittere' som der er på mit.
Jeg så garnet som ret lilla, men det viste sig at være mest blå-grønt. De lilla områder anbragte sig helt uden hjælp i tørklædets ender.

For 5 år siden gav jeg min far en lignende gave Hans halstørklædet blev strikket i tyndt garn på pind 2. Hele 130 pinde á 412 masker, skulle der til før det var færdigt. Det tog også betragteligt længere tid - sådan cirka et halv år.

Farveskift

Idag gav jeg mig til at stikke på tørklædet i dagslys. Og kan se, at ved kun at strikke på det om aftenen, har jeg snydt mig selv for at nyde garnets farvespil.

Faktisk havde jeg ærget mig over, at tørklædet ikke fik de samme gradvise farveskift som mit har.
Men mon ikke der kan sættes pris på et der er mere spændende..?

Juledage

I går, var det 2. juledag og de eksta arbejdsdage som højtiden giver mig blev overstået. Man kunne i nyhederne også høre det overraskende og lidt deprimerende; at julen slutter.!?
- Men det bestemmer journalisterne nu ikke.

Det er klart at julens helligdage slutter, og at hvis man vil nyde flere fridage, må de fleste selv anbringe ferie dér. Det er også tydeligt at den kommercielle del af julen er slut. Så man nu er herligt fri til at holde jul uden at blive påduttet hvad man derfor burde købe.

I mine øjne er julen kun lige startet. Og som mor til delebørn, er det rigtig godt, for i år holder børnene jul andre steder endnu en dag, og det ville da være sørgeligt, hvis der ikke var noget jul tilbage når de vender hjem.

Her står juletræet stadig tændt - og der er tilmed gaver under endnu, for i julen er det det mest nærliggende sted at anbringe gaver der ikke er givet, og der er stadig masser af juledage tilbage at give gaver i.

Tankevækkende sammentræf

Lige inden jul blev jeg glædeligt overrasket da jeg opdagede at jeg var en af november måneds vindere i Webstriks 12 strømper i 2012. - Og da jeg fuldstændigt havde glemt det igen, blev jeg lige så overrasket da jeg genopdagede det her i julen. Jeg er spændt på at se præmien fra strikkegarnet - den skulle snart være på vej! Det bliver endnu en julegave.

Officielt trækkes der trukket lod om gevinster blandt de strømper/sokker der er vist frem i løbet af måneden. Jeg vandt med stjernesokkerne til Yngste - mit første bidrag, der ser ud af lidt mere end de almindelige sokker jeg ellers strikker. Så mon den lodtrækning er fuldstændig uden øjne..?

Nu hvor jeg så har vundet, vil jeg prioritere tørklædet højere, end også at nå at være med i december-lodtrækningen. Det var ellers planlagt, at jeg ville lave et par det skulle ligne dem fra september til forveksling.

Garn-gave

I år har jeg givet garn i gave. - Mest fordi jeg ikke kom i gang med at strikke det tørklæde garnet skal blive til. Jeg lader bare som om, det er for at sikre at farven er rigtig gættet inden jeg går i gang.

Garnet skal blive til et tørklæde, magen til det jeg fik som påske-overraskelses-gave i Operation Påskeglad for 3 år siden (og desværre stadig ikke har mindste anelse om hvor kom fra). 

Tørklædet er gennem årene blevet behørigt beundret, så måske er det ærefrygt, der afholder mig fra at kaste mig ud i projekt 'eftergørelse'.

Eller også er det bare tanken om at jeg heller ikke er startet på månedens sokker/strømper til 12 par i 2012.

At hænge i

Her kun 10 måneder efter at have pakket frotteviskestykkerne ud af en julegave, har jeg fået dem gjort klar til brug som køkkenhåndklæder.

Af uransagelige årsager var de ikke udstyret med stropper, og stropper er nødvendige før køkkenhåndklæderne kan hænge på deres faste plads ved køkkenvasken.

Cysero sokker

Det er ældstes fødselsdag, så de sokker jeg har strikket i oktober har nu været på den fod de er strikket til.

Han har længe ønsket sig sådan et par sokker - alt for længe.
For to år siden, forsøgte jeg at lave nogle til ham sådan cirka efter den beskrivelse jeg havde fået. De var bare ikke rigtige og blev ikke slidt. 





De her sokker er lige i øjet. Og da jeg endelig så et billede af dem kunne jeg se hvor godt de ligner.

Snavset sok
hæl og tå er ikke grøn

Jeg ved ikke hvad garnet er for noget, for der var kun 2 nøgler hvidt garn tilbage i Bilka - de var uden banderoler. Jeg gættede på, at det var sokkeegnet. 
Da jeg satte ild til en stump viste det sig at smelte istedet for at brænde, så det tyder på at sokkerne bliver svære at slide op.

Nej

- har aldrig været mit naturlige svar. Men, jeg har besluttet at jeg vil blive bedre til at sige nej.
Nej tak, til det jeg ikke har lyst til, ikke har godt af og ikke har brug for.

Og, måske bærer beslutningen allerede frugt.

I form ringede, og en energiske ung mand fortalte, hen over en baggrund der lød som en fest; at jeg var blevet udvalgt til at modtage en særlig gave, bestående af et antal af deres blade og sportstøj- sådan helt uforpligtende!

Jeg hørte mig selv takke nej til gaven jeg blev tilbudt, og fik øvet mig på det svære ord, der sagt med overbevisning vækker respekt, i modsætning til et uærligt ja.
 

Hverken blade eller sportstøj får lov at flytte hertil, hvor jeg ville flytte rundt på det, indtil jeg fik taget mig sammen til at kassere det. - Måske er jeg også på vej til at blive blive en ægte minimalist.

Gaven til mig selv

Aftenen inden min fødselsdag arbejdede jeg målrettet på endelig at få færdigindrettet kælderens tidligere pulterrum.

Det startede med, at jeg uventet fik mulighed for at få nyt gulvtæppe derinde, og samtidig kom af med et skrummel af et skab og et kæmpe skrivebord derindefra. Bordet røg ud fordi der var mug i det, og skabet, som jeg bare gerne ville af med, viste sig også at være angrebet.

Væggen der dukkede op inde fra bag skabet manglede maling. Da jeg havde fået malet hjørnet (i en farve der næsten er magen til resten), og udbygget reolen (hvor en del af skruerne havde gemt sig, så jeg bare ikke så dem, selv om de var præcis hvor de skulle være) var det så nærved min fødselsdag, at jeg ville være færdig inden, og kunne give mig selv:

et bibliotek i fødselsdagsgave.

Det er længe siden

- at jeg strikkede det sidste par sokker. De blev færdige i marts!

Garnet er de sidste rester af de mængder af brunt strømpegarn, jeg som fattig studerende i 1991 hjembragte fra Netto. Mit kreative gen tillod mig ikke at gå forbi billigt strømpegarn, når det havde en tiltalende farve.

Selv om sokkerne er strikket i min størrelse, og jeg stadig syntes brun er en lækker farve, har jeg givet dem væk.

Det er mit første forsøg udi mønsterstrikkede sokker.
Jeg har tilmed strikket en del af mønsteret med en maske, jeg måske helt selv har fundet på, eller i hvert fald ikke kan huske at jeg har hørt om før. Resultatet er en strå linie markeret med kun en enkelt tråd. 

Søde sommer-drømme

Yngste har haft fødselsdag, og et par dage inden satte jeg mig til symaskinen og fik på en eftermiddag fremtryllet en kjole til hende i stof vi udvalgt sammen efter natkjole successen sidste sommer.

Mønsteret er det samme, de eneste forskelle er, at der i denne kjole ikke er brugt en belægning til at lave elastikkens løbegang i halsen, og at stoffets dekorative kant - nemt (og smukt) - er udnyttet som kjolens underkant. Ved at lægge kjolens for- og bagstykke lidt ind over hinanden, da de blev klippet, er hele den fine kant udnyttet, og det var kun nødvendigt at lave én søm ned gennem stoffets kant.

Og nu kan jeg ikke lade være med at kigge langt efter stoffer med lignende kanter, mens jeg drømmer om flere sommerkjoler.  

At høste som man sår ..?

Noget af det festligste på strikkefestivallen var pakkelegen lørdag aften. Alle skulle komme med en eller flere pakker, med mindst 100g ikke syntetisk garn fra lageret. Og, så skulle der slås terninger om pakkerne.

Mit bidrag var beskedent, tre nøgler matchende bomuldsgarn blev fremtryllet fra mit minimale lager. Det ville altså være meget rimeligt, at jeg ikke tilkæmpede mig meget lækkert i løbet af legen. Og, derfor brugte jeg mest energi på at hente pakker for dem der sad omkring mig...

Da legen var slut havde jeg alligevel pakker at åbne. Og, to af mine bordfæller rakte mig generøst hver en pakke fra deres gavebjerge. Efter udpakningen, og lidt bytten rundt, så høsten passede bedre til de enkeltes smag, endte jeg med at kunne hjembringe 8 nøgler lækkert garn.

Alle nøgler på nær et er bambusgarn, som jeg ingen erfaring har med. Men det skal jeg nok få på den anden side af livstykketrøjen.

Hvad sku' det være?

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.

Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

Gavebord

Nu er det jo ikke på grund af gavebordet man holder fest, men det kunne man nu godt tror, for da gæsterne ankom oplevede jeg en næsten barnlig glæde over alle de fantastisk flotte gaver der væltede ind. Og da rummet var stort nok, og de lånte duge rakte langt, havde jeg afsat plads nok at stille dem på.

Siden festen er det blevet til en enkelt gave mere, for mine kolleger ville give mig en blomst i dagens anledning. Og, den udsendte indkøber blev fristet af en lille ting til terrassen istedet. Den vil sikkert vise sig langt mere holdbar end kollega-skabet der ærgeligt nok slutter allerede om to uger.

Ældstes fødselsdagsgave

- eller en af dem var et par hjemmestrikkede sokker.

Jeg er stolt over at det lykkedes mig, at lave striber i rib, uden de karakteristiske prikker på hver sin side af overgangene, og uden tydelige hak hvor der er skiftet farve.

Jeg valgte at lave ikke mindre end 10 grønne striber, men kan efterfølgende høre, at grøn hæl og tå havde været et bedre valg. - Måske næste gang...

Det var svært at finde tid til at strikke på sokkerne. Heldigvis fandt han på at tage væk en hel weekend. Derefter kunne sokkerne gøres færdige i løbet af en enkelt sen aften/nattetime.

Når det trak for meget at få strikket på strømperne, og ældste var i stuen, kastede jeg mig over at regne på og slå op til yngstes spencer. At tælle højt mens jeg (flere gange) slog 260 masker op, slog flere fluer med et smæk. Ældste kunne høre at jeg nu ikke var lydhør overfor en eller anden spændende udredning, jeg blev ikke afbrudt og yngste var rigtig godt underholdt. Nu slider hun med at lære sig at tælle..!

Stilskifte

Efter et besøg ved en veninde reserverede jeg straks den bog på biblioteket hun havde været optaget af. En bog om hvordan man kan blive velhavende, hvis man kan ændre sin tankegang. - Meget spændende læsning. En af ideerne er at hvis man føler sig rig, og opfører sig tilsvarende, så vil værdierne komme til en..?


Så da jeg tog til Thrysøes Green Gate weekend besluttede jeg mig derfor for ikke at opføre mig fuldstændigt fornuftig, men istedet at købe mig lidt luksus. Jeg udvalgte:
- et æggebæger i et nyt og yndigt mønster, selv om de 3 vi har, plejer at række.
- et sæt lyserøde knapper, som jeg endnu ingen planer har for.

På vej ud til bilen blev jeg indhentet af indehaveren der rakte to gaver frem mod mig, som jeg skulle vælge mellem.


Jeg valgte at gå hjem med te og lækkerier, altså endnu mere luksus end jeg selv havde brugt penge på.

Måske er der noget om det.

Halssmykker

Det er helt fantastisk, at jeg har vundet i Tinas GiveAway.

Det var næsten ikke med tanke på at der var noget at vinde, at jeg gav hende ideen til kaffeis. Men mest fordi hun meget bedre kan tåle den end jeg kunne. Den gav mig en del mere på sidebenene, det halve år hvor jeg havde fået for vane at lave en liter is om til kaffeis, og så dele den med mig selv, hvis nu der var en god film på programmet eller hvis jeg skulle studere hele aftenen væk.

Men jeg vandt! Og tilmed det jeg allerhelst ville vinde: Et flot halssmykke efter eget valg blandt tre rigtig flotte, lavet af Pauaskaller.

Tina skrev til mig at: ”Paua er en slags østers der lever i New Zealand. Det mærkelige ved dem at de kun har EN skal... og ikke to der kan åbne og lukke, som de danske. Med undersiden, den åbne side, suger de sig fast til sten osv :) De er ultra smukke.”

Og det må jeg jo give hende ret i. Det hun har lavet med dem, understreger så deres skønhed.

Efter lang tids votering er jeg kommet frem til at jeg bedst kan lide den første, mørkere og mest firkantede! - Hvor er jeg glad for at hun holdt op med at ryge for 4 år siden, det er nemlig anledningen til at hun holder GiveAway’en. Tak Tina.

Når den kommer med posten, bliver det pludselig en større opgave at vælge hvilket halssmykke jeg skal tage på. Mine forældre har nemlig lige givet mig en halskæde (i anledning af phd’en). Jeg var selv med ude at vælge den, så den kunne blive lige som jeg gerne ville have det. I oxyderet sølv og bronsit var det ikke lige den, der lyser een i øjnene hos en guldsmed, så det tog lang tid og lidt hjælp at opdagede den. Den har ligget om min hals lige siden, for jeg er så rigtig meget glad for den. - Men nu får den konkurrence.

YAZ he can!

Endnu en gave til mig selv efter PhD'en var en klipning, hvor jeg ville give en talentfuld frisør med et godt ry, frie hænder.
Efter lidt surfen fandt jeg frem til YAZ i Århus, der har kunder der rejser helt fra fyn for at blive klippet af ham. Ved at studerer de før og efter billeder han havde på sin hjemmeside (den er blevet lavet om siden jeg fandt den, og jeg kan ikke længere finde billederne) begyndte jeg at forestille mig hvordan jeg ville gå derfra med en helt ny og meget mere klædelig frisure. Og, da jeg bestilte tid forklarede han, hvordan jeg skulle behandle håret, eller rettere lade være, hele to dage inden..! For mig et meget tillidsvækkende udtryk for viden om sit håndværk. Så, grundlaget for at radikal ændring var i hvert fald iorden.

Men da dagen kom ville han kun give mig en YAZklipning(?), for i mit lange hår var der rigtig mange kortere hårstrå, både nogle yngre der aldrig var blevet klippet, og nogle knækkede der trængte gevaldigt. - Jeg har spurgt flere frisører til muligheden for at få studset de kortere hårstå, men har hver gang fået forklaret at det ikke kan lade sig gøre med mindre jeg ville have en korthårsfrisure. - MEN, denne her frisør har altså udviklet en speciel klippeteknik; en YAZklipning, så han kan!

Selv om jeg altså ikke fik en ny frisure, gik jeg derfra med følelsen af helt nyt hår. Mit naturlige fald kan nu igen trylles om til rigtige krøller, ligesom da det lange hår var helt 'ny-gro-et', og jeg kan holde ud, at håret ikke altid bliver sat op.