Juleri på arbejdet

I aften skal jeg på arbejde. Jeg har næsten den samme fornemmelse som når jeg som forsker skulle rundt i Europa for at præsentere mine resultater bevæbnet med en PowerPoint præsentation.

Denne gang har jeg bare 14 papirlapper med mig, og turen går kun til nabokirken hvor der skal være sangaften. Jeg blev spurgt om jeg mon kunne lave et indlæg...
Det ligger langt udenfor job-beskrivelsen som kirkesanger, og jeg kunne have sagt nej, hvis ikke lige det fristede. Så, sådan et har jeg brygget på de sidste par dage.

Jeg har lavet en aftale med organisten om undervejs at få spillet en strofe fra 'Twelve days of Christmas'. Jeg er vant til at tale udfra noget, og tanken var, at det derved kunne virke mindre ferskt.

Jeg håber der bliver taget godt imod det jeg har lavet. Det kommer også her:


Vi står på en tærskel.

Hvis man skal tro butikker og reklamer
er det tærsklen til jul
- hvis den da ikke allerede er begyndt
_ _

Men vi er samlet i en kirke,
og her sluttede året faktisk sidste søndag.

Så her er det tærsklen til et nyt år vi står på.
Et år hvor den først tid hedder advent.

Advent betyder ’ankomst’ eller ’komme’.
Dét der kommer
er Jesus
der for mere end 2000 år siden kom,
som vores adgangsbillet
til at være SÅ nær Gud,
at vi må kalde Ham Far
og kan leve et evigt liv med Ham
der vil os det bedste.
_ _

Hvis det er for stort at forholde sig til
kan man nøjes med
at glæde sig til julen der kommer.

Julen, med glæde, gavmildhed og hygge,
med rigeligt af både vådt og tørt - og sødt,
med tid til at slippe tøjlerne og være sammen,
til at synge, danse, lege og pjatte.

- og til at tænke fremad
mens man for en tid
er trådt ud af den daglige trædemølle.
_ _

Før i tiden tog man i julen varsler om det nye år

Juleaften kan man finde svaret på ens inderste tanker
ved at slå op et tilfældigt sted i biblen
og læse det vers
som øjet først falder på.

En fedtemad skåret i kvarte og lagt på gulvet
forudsagde det bedste høstudbytte,
når man nævnte sine afgrøder
mens man pegede på stykkerne.
For hunden ville,
når den blev sluppet,
spise det stykke
med den bedste afgrøde først.

Og, det kommende års vejrlig
ville afspejles af vejret i de 12 juledage
fra 1. juledag frem til helligtrekonger.

Ingen måtte i de dage ’bære julen ud'
ved at gå
uden at tage imod noget
at spise eller drikke.
_  _

Strofe fra 'Twelve days of Christmas”
_ _

I modsætning til den engelske verden
hvor julen først fejres med gaver og juletræ
på juledagen,

har vores tålmodighed aldrig rakt så langt.
Så, vi starter festen aftenen inden.

I et forsøg på at tøjle utålmodigheden
holder vi tal på dagene op til jul.

Der er kalenderlys,
julekalendere at se på alle medier,
chokoladekalendere,
pakkekalendere,
adventskrans og adventsgaver
til at hjælpe med nedtællingen
af de 24 dage til jul.
_ _

Det er svært at forestille sig i dag,
hvor vi er vænnet til at festen
og det rigelige er her allerede,

men adventstiden var oprindeligt tænkt
som en eftertænksom og nøjsom fastetid
hvor man kun fik en forsmag på julens herligheder
om søndagen.

Tanken var,
at det er lettere at sætte pris på alt det gode
hvis man har prøvet at undvære.

Og, det VAR også lettere
at samle en festlig overflod sammen,
hvis man ikke spiste det hele op inden festen.
_ _

Tiden er i dag blevet en anden.

Hvis man boykotter jule-festlig-holdelsen inden,
og holder fast i
at julen er dagene efter juleaften,
så ender man med at står ret alene tilbage
med sin jule-fest-stemning
på et tidspunkt
hvor flertallet er lidt mætte af julefest og julemad.

For vi fester os gennem hele december:
Der er masser af juletraditioner der skal nås inden den 24.
Klippe-klistre-arrangementer
Julekoncerter
Juleforestillinger
Juleudstillinger
Julestuer
Julemarked
Juleafslutninger

- Og Julefrokoster
i så rigelige mængder
at nogen flyttes til november eller januar
for at ramme udenom travlheden i december.

Samtidig pynter vi,
med glimmer, gran og lys,
kugler, kogler, klokker, hjerter, kranse,
juledekorationer,
julepynt
og juletræer.

Vi forbereder fastlagte fester,
forhandler de mindre fastlage,
hører julemusik,
ser julefilm,
skriver julekort og ønskelister,
køber gaver,

og spiser julegodter
hvor vi end kommer frem.

Alt sammen mens vi tæller ned.

Tæller ned til kalenderlyset er brændt
til julekalenderne er åbnet
julekortene er læst
og gaverne skal gives,
så vi kan holde styr på
at vi når at købe alle gaverne
og på hvornår det egentlig er
at der skal ønskes glædelig jul ?

Vi tæller ned
til tiden hvor julefreden skal sænke sig
i et pyntet og velforsynet hjem
hvor alt er parat til at modtage gæster
eller til selv at tage på julevisit
_ _

Hvis da ellers julefreden når at komme.

For, det kan være svært
at lade roen falde over sig
efter lang tid i højt tempo.

Og det er pludselig vort eget ansvar
at skabe den julestemning
som butikker og reklamer har serveret for os
i mindst en måned.

Julefred og julestemning
kan være særlig svære at finde efter den 24,
hvis man lytter til den nye fortælling
om at vi er nået frem til ’baghjul’,
at julegaverne skal byttes,
og julepynten ryddes væk og ud
så vi kan gå nypudsede ind i det nye år.
_ _

Er advent og julen ved at bytte indhold?

Man bliver oftere i Advent end i Julen
nødet til lige at smage på noget godt
inden man går.

Der er ikke meget faste over Advent i dag.
Det er derimod lettere at være nøjsom i Julen
hvor man er mæt efter en måneds overdrevet forbrug.

Der er heller ikke god plads til eftertænksomhed
i de 24 første aktivitetspakkede dage af december.

Mens der KAN opstå lommer
til at tænke efter
i juledagene,
når de ender med lidt karakter af
’dagen derpå’ - ’efter festen’
_ _

Uanset hvordan det hænger sammen;

Vil jeg ønske for os alle
at vi må få en rigtig glædelig Adventstid
og Jul derefter
- Med Guds fred,
og præcis det indhold der passer hver enkelt bedst.