Skuffedariet

I år har jeg fået en julekalender. Yngste har lavet den til mig.

Hun brugte en hel aften på at bygge skuffedariet sammen. Der blev tegnet flere forslag til hvordan æskerne skulle sættes samme, og regnet på hvordan alle de mindre pæne overflader bedst kunne dækkes af gavepapir.

Det er mange år siden jeg sidst havde en julekalender at åbne. Og jeg nyder at være vildt spændt på hvad jeg finder.

- I der første skuffe lå der en sød lille hilsen.

Når rum kaster op

Da Ældste i går kom hjem, blev jeg mødt af spørgsmålet; 'Har mit værelse kastet op?'

Jeg ville gøre julerent derinde, og startede med at flytte alt det løse udenfor i gangen - der derfor blev propfuld. Så jo, med den rigtige provokation, kan et rum kaste op.

Det viser sig dog at være en større opgave at være to om at få tingene derind igen.

Yngste fik også kastet op. - En guirlande i en troldgren.

På spring

Huset burde være fint og julepyntet.
Men selv om jeg har været i gang det meste af weekenden, er her ikke meget julepynt fremme - endnu.

Der er heller ikke de store mængder at trylle med i gemmerne, for meget tog skade af 6 år i en fugtig kælder, og er kasseret sammen med min lyst til nisser.

En lille orkidesamling planlægger til gengæld at hjælpe med pynten. Snart er der blomst i dem alle.

Ligesom før

Der var en gang, hvor jeg nåede alt hvad jeg satte mig for på en dag - jeg gik nemlig først i seng når jeg var færdig.

Men helt sådan gik det ikke i lørdags, huset lignede sig selv, da jeg nåede til aftenmaden. Men der var jo noget mere - det der handler om jul..
Så bagefter blev en af havens stedsegrønne planter studset i toppen, og så gik jeg i gang med ler, oasis og vindselstråd.

Sidste år lærte jeg oasis er det bedste valg til det grønne der skal blive ved med at være grønt. I år fik jeg det bekræftet af Claus Dalby.
Men jeg kunne ikke udtænke hvordan mit tynde nisserøde kalenderlys skulle kunne balancere i oasis, så jeg brugte ler i den ene side, og oasis i en plastpose i den anden side.

Kalenderlyset var egentlig ikke nogen særlig succes, før jeg fik det stillet ved siden af en skål kogler og en lille engel. Så gik der ren oldemor-hygge i den.

I 11'th time

Det kommer helt bag på mig, at det allerede er i morgen det både er den 1. december, og den første søndag i advent.

Der er nok at se til i dag. Huset flyder. Yngste lavede for eksempel stuen om til en 'tronsal' inden hun tog over til far, og det står stadig som hun efterlod det, for jeg har haft for travlt med at skrive til sangaften og til en hemmelig julekalender.

Desværre kræver det nogle yngre eller mere fantasifulde øjne end dem jeg har, at kunne se stadsen ved hendes ommøblering. Og, der skal også gerne dukke kalenderlys, julekalender og adventskrans frem inden imorgen ...

Jeg bliver helt udmattet bare ved tanken.

Juleri på arbejdet

I aften skal jeg på arbejde. Jeg har næsten den samme fornemmelse som når jeg som forsker skulle rundt i Europa for at præsentere mine resultater bevæbnet med en PowerPoint præsentation.

Denne gang har jeg bare 14 papirlapper med mig, og turen går kun til nabokirken hvor der skal være sangaften. Jeg blev spurgt om jeg mon kunne lave et indlæg...
Det ligger langt udenfor job-beskrivelsen som kirkesanger, og jeg kunne have sagt nej, hvis ikke lige det fristede. Så, sådan et har jeg brygget på de sidste par dage.

Jeg har lavet en aftale med organisten om undervejs at få spillet en strofe fra 'Twelve days of Christmas'. Jeg er vant til at tale udfra noget, og tanken var, at det derved kunne virke mindre ferskt.

Jeg håber der bliver taget godt imod det jeg har lavet. Det kommer også her:


Vi står på en tærskel.

Hvis man skal tro butikker og reklamer
er det tærsklen til jul
- hvis den da ikke allerede er begyndt
_ _

Men vi er samlet i en kirke,
og her sluttede året faktisk sidste søndag.

Så her er det tærsklen til et nyt år vi står på.
Et år hvor den først tid hedder advent.

Advent betyder ’ankomst’ eller ’komme’.
Dét der kommer
er Jesus
der for mere end 2000 år siden kom,
som vores adgangsbillet
til at være SÅ nær Gud,
at vi må kalde Ham Far
og kan leve et evigt liv med Ham
der vil os det bedste.
_ _

Hvis det er for stort at forholde sig til
kan man nøjes med
at glæde sig til julen der kommer.

Julen, med glæde, gavmildhed og hygge,
med rigeligt af både vådt og tørt - og sødt,
med tid til at slippe tøjlerne og være sammen,
til at synge, danse, lege og pjatte.

- og til at tænke fremad
mens man for en tid
er trådt ud af den daglige trædemølle.
_ _

Før i tiden tog man i julen varsler om det nye år

Juleaften kan man finde svaret på ens inderste tanker
ved at slå op et tilfældigt sted i biblen
og læse det vers
som øjet først falder på.

En fedtemad skåret i kvarte og lagt på gulvet
forudsagde det bedste høstudbytte,
når man nævnte sine afgrøder
mens man pegede på stykkerne.
For hunden ville,
når den blev sluppet,
spise det stykke
med den bedste afgrøde først.

Og, det kommende års vejrlig
ville afspejles af vejret i de 12 juledage
fra 1. juledag frem til helligtrekonger.

Ingen måtte i de dage ’bære julen ud'
ved at gå
uden at tage imod noget
at spise eller drikke.
_  _

Strofe fra 'Twelve days of Christmas”
_ _

I modsætning til den engelske verden
hvor julen først fejres med gaver og juletræ
på juledagen,

har vores tålmodighed aldrig rakt så langt.
Så, vi starter festen aftenen inden.

I et forsøg på at tøjle utålmodigheden
holder vi tal på dagene op til jul.

Der er kalenderlys,
julekalendere at se på alle medier,
chokoladekalendere,
pakkekalendere,
adventskrans og adventsgaver
til at hjælpe med nedtællingen
af de 24 dage til jul.
_ _

Det er svært at forestille sig i dag,
hvor vi er vænnet til at festen
og det rigelige er her allerede,

men adventstiden var oprindeligt tænkt
som en eftertænksom og nøjsom fastetid
hvor man kun fik en forsmag på julens herligheder
om søndagen.

Tanken var,
at det er lettere at sætte pris på alt det gode
hvis man har prøvet at undvære.

Og, det VAR også lettere
at samle en festlig overflod sammen,
hvis man ikke spiste det hele op inden festen.
_ _

Tiden er i dag blevet en anden.

Hvis man boykotter jule-festlig-holdelsen inden,
og holder fast i
at julen er dagene efter juleaften,
så ender man med at står ret alene tilbage
med sin jule-fest-stemning
på et tidspunkt
hvor flertallet er lidt mætte af julefest og julemad.

For vi fester os gennem hele december:
Der er masser af juletraditioner der skal nås inden den 24.
Klippe-klistre-arrangementer
Julekoncerter
Juleforestillinger
Juleudstillinger
Julestuer
Julemarked
Juleafslutninger

- Og Julefrokoster
i så rigelige mængder
at nogen flyttes til november eller januar
for at ramme udenom travlheden i december.

Samtidig pynter vi,
med glimmer, gran og lys,
kugler, kogler, klokker, hjerter, kranse,
juledekorationer,
julepynt
og juletræer.

Vi forbereder fastlagte fester,
forhandler de mindre fastlage,
hører julemusik,
ser julefilm,
skriver julekort og ønskelister,
køber gaver,

og spiser julegodter
hvor vi end kommer frem.

Alt sammen mens vi tæller ned.

Tæller ned til kalenderlyset er brændt
til julekalenderne er åbnet
julekortene er læst
og gaverne skal gives,
så vi kan holde styr på
at vi når at købe alle gaverne
og på hvornår det egentlig er
at der skal ønskes glædelig jul ?

Vi tæller ned
til tiden hvor julefreden skal sænke sig
i et pyntet og velforsynet hjem
hvor alt er parat til at modtage gæster
eller til selv at tage på julevisit
_ _

Hvis da ellers julefreden når at komme.

For, det kan være svært
at lade roen falde over sig
efter lang tid i højt tempo.

Og det er pludselig vort eget ansvar
at skabe den julestemning
som butikker og reklamer har serveret for os
i mindst en måned.

Julefred og julestemning
kan være særlig svære at finde efter den 24,
hvis man lytter til den nye fortælling
om at vi er nået frem til ’baghjul’,
at julegaverne skal byttes,
og julepynten ryddes væk og ud
så vi kan gå nypudsede ind i det nye år.
_ _

Er advent og julen ved at bytte indhold?

Man bliver oftere i Advent end i Julen
nødet til lige at smage på noget godt
inden man går.

Der er ikke meget faste over Advent i dag.
Det er derimod lettere at være nøjsom i Julen
hvor man er mæt efter en måneds overdrevet forbrug.

Der er heller ikke god plads til eftertænksomhed
i de 24 første aktivitetspakkede dage af december.

Mens der KAN opstå lommer
til at tænke efter
i juledagene,
når de ender med lidt karakter af
’dagen derpå’ - ’efter festen’
_ _

Uanset hvordan det hænger sammen;

Vil jeg ønske for os alle
at vi må få en rigtig glædelig Adventstid
og Jul derefter
- Med Guds fred,
og præcis det indhold der passer hver enkelt bedst.

Juletræs-sæson

Efter jævnligt at have rette på et vakkelvornt juletræ, der på ingen måde var lige - ret længe af gange, lige siden det blev sat op lillejuleaften, indså jeg at juletræsfoden er slidt op. Det er en rigtig studentermodel, altså den billigste jeg kunne finde da jeg første gang ville have eget juletræ. Og så kan det ikke forventes, at den kan holde i 100 år.

Jeg nåede at overveje om en krog i loftet kunne være løsningen. Ideen blev hurtigt forkastet, for selv om træet ville 'stå' absolut lige, kan det ikke let flyttes.

Det nærmeste byggemarked var leveringsdygtige i en fornuftig model. Men jeg blev mødt med vantro da jeg spurgte om de solgte juetræsfødder. Som om det ikke er sæson for juletræer, var juletræsfødderne netop blevet flyttet til lageret.

Nu er juletræet blevet plantet i den nye fod - en overraskende enkel operation - og jeg kan glæde mig over at det nu står både stabilt og lige.

Juledage

I går, var det 2. juledag og de eksta arbejdsdage som højtiden giver mig blev overstået. Man kunne i nyhederne også høre det overraskende og lidt deprimerende; at julen slutter.!?
- Men det bestemmer journalisterne nu ikke.

Det er klart at julens helligdage slutter, og at hvis man vil nyde flere fridage, må de fleste selv anbringe ferie dér. Det er også tydeligt at den kommercielle del af julen er slut. Så man nu er herligt fri til at holde jul uden at blive påduttet hvad man derfor burde købe.

I mine øjne er julen kun lige startet. Og som mor til delebørn, er det rigtig godt, for i år holder børnene jul andre steder endnu en dag, og det ville da være sørgeligt, hvis der ikke var noget jul tilbage når de vender hjem.

Her står juletræet stadig tændt - og der er tilmed gaver under endnu, for i julen er det det mest nærliggende sted at anbringe gaver der ikke er givet, og der er stadig masser af juledage tilbage at give gaver i.

Juleforberedelser

-ne blev ikke startet i særlig god tid i år.

Kalenderlyset mangler stadig at indhente lidt. 

Og selv om adventkransen var klar den 1. søndag i advent, nåede den ikke at blive tændt - den dag.

Pakkerkalenderen nåede på plads inden der var bud efter den.

De to sidste poser er fyldt med snyd, og plads til de ideer der forhåbentligt dukker op i løbet af måneden

I hast

- fik jeg bundet en adventskrans, og ikke pyntet den, inden den blev stillet på plads. For, i morgen er det allerede 1. søndag i advent, Og advents- eller vente-tiden begynder.

Men, det går bestemt ikke an. Yngste fandt hurtigt et lille Jesusbarn at pynte kransen med. Nu kan jeg ikke få mig til at tage det væk igen.

For, hvad er lige argumentet for, at en adventskrans skal være pyntet med bånd, guld og glimmer istedet for det den peger hen imod. Så måske er det i år tiden for en minimalistisk, og meningsfuld version..(?)

Årets sidste ønske:

må det nye år bringe lykke og gode stunder til alle.

Selve juleaftenen er forlængst vel overstået, også selv om den her blev fejret i to etaper med flere dage imellem. Og, om et øjeblik tager vi hul på et friskt nyt år.

- Men dermed er julen ikke slut endnu. Så, engle, stjerner, kugler, lys, glitter og grønt får lov at pynte og sprede glæde helt til julen slutter til helligtrekonger.

Nisserne derimod har udspillet deres rolle, så de bliver pakket ned i dag.

Sikke et syn

- at vågne til; den første sne. Julesne.

De lys, der med yngstes hjælp, blev monteret i weekenden, ser nu helt rigtige ud. - Og den sære lyd der kan høres, minder mig pludselig om at der er et fortov at rydde - her foran huset hvor vi nu officielt bor tre.

Det bliver en dejlig jul i år.

Det lykkes

Adventskransen blev faktisk klar til sidste søndag.

Kransen blev lagt på et fad på trods af ældstes talrige forslag til hvor den kunne hænge, for yngste har svært ved at holde fingrene fra noget der hænger, som f.eks lampen over bordet, - og levende lys i svingninger bidrager ikke til julestemningen.

Der har vist sig at dukke en pose op i løbet af ugen, som vi glæder os til at pakke ud. Den 1. søndag i advent var der 2 chokoladekalendere og en familiekalender for 2010 i. Alle tre er taget i brug.

Idag skal jeg også have åbnet en af de 3 pakker der blev tilbage sidste år. Pakker der er gengangere fra forrige år. Selv om jeg selv har købt dem har jeg ingen anelse om hvad der er i. Men jeg kan regne ud at det må være noget jeg har købt i 2007.

En pakkekalender nåede også at blive tryllet frem til den 1. Mange af poserne er blevet mere fyldte at se på i løbet af de sidste dage. Og da jeg endnu ingen anelse har om hvilke dage der er 2, 1 eller ingen børn i huset , bliver der nok ændret en del på posernes numre og indhold i løbet af december.

Planer

Jeg havde store planer om at nå en masse i dag, blandt andet at få begyndt på juleforberedelserne. Efter flere dage med en skrækkelig febersyg yngste (svineinfluenza?) var jeg absolut klar til at tage fat når jeg ville få frie hænder. Det var bare ikke en del af planerne at begynde at hoste, ryste af kulde og føle det trække sammen i hovedet synkront med at yngstefaderen hentede.

Så jeg orker end ikke forsøge at begrænse ældstes skærm-forbrug, der idag har budt på kombinationer af AQ world, ramasjang og standup med Mick Øgendahl.

Måske kunne opdatering af ønskesedler være et overkommeligt sted at starte juleforberedelserne..?

Den nye lampe

- er gammel. Mine forældre forærede mig den som julegave i sidste måned. Den er fundet på Lauritz.com.

Min far hjalp mig med at hænge den op (læs: det var ham der gjorde det - jeg gik mest i vejen).

De tilsammen 200W der er i den gør et godt job, den giver et helt fantastisk lys!

Men, hvis man rager højere op end jeg og resten af min familie, så er det nu nemt at støde hovedet. Jeg må huske at advare alle gæster, der er udstyret med højde.

Nu er det jul igen

- Og julen varer lige til påske - Nej, det er ikke sandt, for der imellem kommer fasten

Efter at ældste havde forhørt sig, om hans mor ville blive klar til at komme hjem til 3. juledag, hvor vi planlagde at fejre juleaften, lovede min mor ham, at vi skulle holde en juleaften, når jeg engang var kommet hjem fra sygehuset - om det så skulle blive udendørs og midt om sommeren.

Men, vi fik fejret juleaftenen dagen inden fastelavnsøndag. Et selvgroet mini-grantræ blev helt uautoriseret fældet sammen med yngste i noget krat i skoven, og pyntet med de i december indkøbte og stadig urørte julesmåkager og en hurtigt og skævt udklippet papirengel.

Gaverne var delvist indkøbt før jul, og jeg måtte pakke dem ud og ind igen, for at være sikker på hvad der var i hvilke pakker. Derfor er indpakningspapiret til de fleste blevet mindre julet og meget mere passende til midt i februar.

Det var ikke julestemning der var mest af. Bortset fra julemiddagen var gaveuddelingen og udpakningen de eneste traditioner vi med overbevisning kunne gennemføre. Men ellers blev det en ganske hyggelig erstatning for det vi var gået glip af i juleugen.

Til mig

Jeg havde faktisk fået lavet en lille pakkekalender til mig selv til denne jul (som jeg ikke fik chancen for at opleve). Der var kun 8 pakker i den, alle sammen noget jeg havde købt i løbet af det sidste år, som jeg godt kunne tænke mig, men som ikke lige kunne overkomme at finde en plads til, eller anvendelse med det samme. De er ikke alle blevet pakket op. Måske jeg bare skal gemme dem til næste jul, så vil det virkeligt være blevet til overraskelser.

Julepyntet

Jeg vil også være med, og vise julerier frem. Men, vi har ikke rigtigt fået pyntet til jul endnu, og selv om et hav af julekalendere, hele to kalenderlys, og en adventskrans fint klarer jobbet med at stabe julestemning i køkken og stue, har jeg en fornemmelse af at jeg burde komme i gang. Måske jeg lige skal vænne mig til at mindre kan gøre det her i vores nye lille hus.


Et par lyskæder lyser op udenfor, assisteret af naturen der de sidste dage har klædt haven i rimfrost - min absolut foretrukne form for hvid jul.

I elvte time

I dag kan man, hvis man er et barn på ikke mere end 12 år, aflevere en julestrømpe i vores lokale brugs, der kan pynte i butikken indtil man henter den lige før jul med en overraskelse i.

For tre år siden var vi lige flyttet til byen, og jeg syede derfor en julestrømpe til ældste. I år er det så sidste gang han kan være med, og samtidig første gang yngste kan have fornøjelse af at være med. - Men så skal hun jo bruge en julestrømpe.

Derfor så mit spisebord sådan her ud klokken halv elleve i går aftes.

Der skulle gå lidt stærkt og det nemmeste ville selvfølgelig være at lave en der var magen til, men det ville ikke være særlig sjovt, og på sådan et tidspunkt er det vigtigt at opgaven også er lidt spændende.

Så med hjælp fra min mors gemmer, der var blevet gennemrodet tidligere på aftenen, blev planen at lave en lignende grøn strømpe med rødt motiv.

Klokken halv 12 var strømpen klippet og motivet planlagt.

Klokken 1 kunne jeg gå i seng med god samvittighed. Nu har begge børn julestrømper.

Smukke gaver

Jeg havde ønsket mig både en Madonna-figur og en tekande, men tænk at jeg skulle få nogle der var så smukke. Kanden havde jeg haft kig på hos Thrysøe
- og den er ikke til at holde fingrene fra:

Gelelyset er ældstes værk, og det har fine perler indstøbt - der kommer til at gå noget tid inden det skal brændes af.