07 februar 2014

Gemte ting

Jeg fik en besked fra Christunte. Nu tror jeg, at jeg har givet indtryk af INGENting at have.

Det er ikke rigtigt. Jeg har masser af ting! For jeg har umådelig svært ved at smide ud eller skille mig af med noget. Den eneste grund til at jeg ikke drukner i alting, er at jeg holder af at skabe orden og systemer, og bevidst forsøger at bekæmpe svagheden.

Da Yngste midt i ALTING spurgte, om hun måtte få de to miniblyant-pakker, hun havde fundet, med i skole, var min første reaktion, at hun da kunne tage den ene...


Hun kom fra det igen, og jeg har kunne kigge og tænke noget mere:
Jeg syntes selv at de var alt for fine til at bruge, holdt istedet af at arrangere blyanterne med pigerne på, så man kunne se billedet tydeligt, og ville spare dem til ..?

Hvis jeg bliver ved med det, ender de en dag direkte i en skraldespand, når nogen skal rydde op efter mig.
Hvis jeg istedet glæder Yngste, ved at give dem til hende nu, er der en chance for at hun vil bruge dem. - Og det er jo ikke den værste skæbne for en blyant, hvor yndig den end er.

2 kommentarer:

christunte sagde ...

Ha ha - det er bare, fordi dine billeder er så fine! Der ser ikke ud til at være noget overflødigt i din stue...... Sådan er det ikke hjemme hos mig!
Mini-blyanterne ville jeg bestemt heller ikke kunne nænne at smide ud.

tanterne sagde ...

Indrømmet så er der retninger jeg ikke holder af at dreje kameraet i. Og jeg skubber gerne de ting til side, der ikke pynter på billedet.
Ja, er blyanterne ikke bare søde? jeg forhindrer nu at blive smidt ud, engang - ved at give dem til Yngste.