Vejen til nyt betræk

Først stak katten af. Sikkert på grund af den 'mjave-træning' der skulle forhindre dørkarme og vinduesrammer i at blive flænset i stykker, i håbet om at de vil åbne sig. Det er lettere at overhøre en kat der flænser huset udefra, end når han forsøger at få opmærksomhed herinde på samme måde.

Den skulle jo nok vende tilbage, længe inden Yngste var tilbage efter ugen hos far.

Men dagene begyndte at gå uden at den viste sig.

Efter tanker om hvordan den sørgelige nyhed ville blive taget, begyndte jeg at se alle fordelene; ingen kattemad, intet pasningbehov, ingen kattebakke, ingen loppebekæmpelse og ingen ødelagte møbler.

I de næste dage blev kattebakken fjernet, madskålene pakket sammen, og spisestuestolenes sæder endelig afleveret til ombetrækning. (Det har været tiltrængt siden jeg fik dem.)



Tre gamle stole, jeg købte som studerende, fik lov at gæsteoptræde om spisebordet.

Men, så stod han udenfor terrassedøren igen og mjavede lydeligt - helt uden at kradse for at komme ind. Så kattemaden blev fundet frem. Han går lidt søgende rundt hvor kattebakken stod før, men får så vist en åben dør ud.

Stolene er også fine nu, selv om farven er sart. Den mørke variant af stoffet ville have været mere praktisk og faktisk også flottere, men nu ved jeg hvor jeg kan få det ordnet - næste gang. Der bliver helt sikkert en næste gang.