Sker der meget eller lidt i livet? Det spørger jeg for tiden mig selv om. Egentlig syntes jeg ikke der sker noget, og dog, det er ikke småting der lige er blevet overstået, og kontrasten vil kunne få enhver til at syntes at der nu sker lidt lidt, selv om roen kun har hersket i kort tid.
I sidste uge blev der afsagt dom i sagen om hvor yngste skal bo: Hun får bopæl her, til trods for at hun kun skal være her hver anden uge. (Jeg tvivler på, at der findes voksne der vil finde sig i at leve sådan.) Jeg er spændt på, om afgørelsen viser sig at være det sidste ord i sagen. Hvis sagen ikke ankes, er vi nu endt med den fordeling begge kunne acceptere for en tid, selv om den faktisk ikke var god nok, - men hvem vil frivilligt afgive tid med sit barn, for at det skal få muligheden for at have ET hjem, når det så bliver et andet sted?
Derfor må jeg også finde mig i, at være stavnsbundet de næste 15 år. For pligten til at meddele enhver flytning med 6 ugers varsel, skal netop give tid til en genbehandling af sagen...
9 kommentarer:
Det er "surt" når livet former sig således at man ikke kan bo med sine børn som man vil. Det er faktisk lidt som at være forældre til et handicappet barn, der er man også stavnsbundet til kommunen indtil ungen er fyldt 18 år. Jeg håber at tiden kan arbejde for dig og at en bedre ordning finder indpas.
Rigtig god Stor bededags ferie.
Det lyder ikke rart, at man skal gribe til disse "løsninger", men som Marianne siger, så håber jeg også at tiden kan arbejde for dig, og give en bedre aftale og ro i sinden.
Nej, det er altså en svær situation du er i, håber det flasker sig så i alle bliver glade.
Marianne: Tak for dine gode ønsker og for sammenligningen. Desværre kan jeg nok ikke leve op til ædelheden hos handikappede børns forældre, for jeg har kun mig selv at takke for hvordan livet har formet sig.
- Man kan ikke vælge sine børns forældre med nok omhu.
og Tineke og Jette: Tak for jeres håb. Tid er nok lige det der skal til før vi ender et sted, som alle er glade for, eller alle kan blive glade for der hvor vi er endt. - Her og nu er pigens oplevelse af situationen vigtigere end vi voksnes.
Det er en evig diskussion – også mellem eksperter – hvorvidt det er godt eller dårligt for børn at have to ligeligt fordelte hjem. Jeg tror heller ikke på, at der er ret mange voksne, der ville have det godt med sådan en ordning – en uge det ene sted og den næste et andet, hvor alt skal flyttes med... Hvor er det så egentlig, man bor? Med vores nye lovgivning er der desværre nok ikke så meget at gøre. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne og håber, I kommer frem til den løsning, der er bedst for din datter. For dig vil den formentlig aldrig blive optimal...
Det er en evig diskussion – også mellem eksperter – hvorvidt det er godt eller dårligt for børn at have to ligeligt fordelte hjem. Jeg tror heller ikke på, at der er ret mange voksne, der ville have det godt med sådan en ordning – en uge det ene sted og den næste et andet, hvor alt skal flyttes med... Hvor er det så egentlig, man bor? Med vores nye lovgivning er der desværre nok ikke så meget at gøre. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne og håber, I kommer frem til den løsning, der er bedst for din datter.
Det er en evig diskussion – også mellem eksperter – hvorvidt det er godt eller dårligt for børn at have to ligeligt fordelte hjem. Jeg tror heller ikke på, at der er ret mange voksne, der ville have det godt med sådan en ordning – en uge det ene sted og den næste et andet, hvor alt skal flyttes med... Hvor er det så egentlig, man bor? Med vores nye lovgivning er der desværre nok ikke så meget at gøre. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne og håber, I kommer frem til den løsning, der er bedst for din datter.
Det er en evig diskussion – også mellem eksperter – hvorvidt det er godt eller dårligt for børn at have to ligeligt fordelte hjem. Jeg tror heller ikke på, at der er ret mange voksne, der ville have det godt med sådan en ordning – en uge det ene sted og den næste et andet, hvor alt skal flyttes med... Hvor er det så egentlig, man bor? Med vores nye lovgivning er der desværre nok ikke så meget at gøre. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne og håber, I kommer frem til den løsning, der er bedst for din datter.
Charlotte: Tak for dit håb. Jeg tror på at det ender godt, når vi er kommet over alt det her, og har affundet os med den nye virkelighed.
Send en kommentar