Nok til alle

Ældste ynder for tiden at spille og tale om et post-apokalyptiske spil på computeren, hvor det gælder om at klare sig i en verden, der ligge i ruiner efter en atomkrig.

Måske derfor drømte jeg i nat om at skulle forberede mig på en katastrofe der lurede lige om hjørnet. Der blev uddelt masser af glastermokander og alle bryggede deres personlig favorit-the, mens jeg funderede over hvor længe fyldte termokander kunne være en hjælp, og mod hvilken katastrofe det ville nytte.. Og så blev jeg trukket til side og bedt om, at skaffe kontanter nok til alle, nu da benzin-tanken ved side af skulle nedlægges. - ..?



Selv om det ikke ligner min virkelighed, har jeg svært ved at ryste stemningen af mig. Og, det er sjovt nok ikke en desperat stemning af panik, men en forventningsfuld stemning af kampgejst og sammenhold.

Hvis det havde været en film, havde jeg ledt efter forsættelsen - bare for at se hvad der sker.

Trådløs

Det er så smart, det trådløse net.
Jeg har i rigt mål nydt det; nydt at slippe for ledningen, nydt friheden og rækkevidden. Når jeg for eksempel har taget den bærbare med i drivhuset, for at sidde der og nyde lyset og varmen inden det bliver varmt nok på terrassen.


Men tvivlen har naget mig. Kunne det være godt, at gå rundt i en suppe af lavfrekvente elektromagnetiske stråler/felter der netop kan påvirke molekylerne ..?
Jeg husker advarslerne på døren ind til det laboratorie hvor jeg begyndte at arbejde med forskellige elektromagnetiske felter. Interessant nok var træthed aldrig et problem dér, ikke engang når forsøgene strakte sig gennem hele natten. Hvilket de tit gjorde. Forsøgene blev altid gennemført fuldstændig efter planen uanset hvor langstrakte de var, helt uden slinger i valsen - eller nogen kreativitet undervejs.

Det har også undret mig, at det er umuligt at sidde stille når jeg taler i mobiltelefon, mens det ikke er nogen overvindelse med den gamle fastnettelefon.
_ _

Kort før jul holdt min gamle router op med at virke. På grund af helligdage gik der flere dage før jeg fik en anden.
Den nye har en anden transformator, og dækningen er blevet 'bedre'. Men, pludselig sov jeg meget lidt, langt mindre end jeg har brug for. Jeg blev uoplagt og usammenhængende. Ældste havde fundet andre græsgange - med mere internet i, og forduftede dertil umiddelbart efter juleaften. Derfor var det ingen sag at slukke for routeren igen - det hjalp på mig, men ikke på internetadgangen.

Altså fandt jeg på at gemme routeren i min største gryde og kun tænde den efter behov. Samtidig opdagede jeg at der findes noget der hedder 'RayGuard', og tænkte at når jeg ikke kan undgå det, er beskyttelse vel vejen frem.

Så nu står der en RayGuard, der dækker en radius på 7m, midt i huset, og jeg har en RayGuard med lille radius med mig i tasken, mens routeren stadig står gemt i gryden.
_ _

I aftes skyndte jeg mig ud af døren til et kort møde. Først da jeg var der, og blev tung i hovedet, mens de andre rundt om mig ivrigt forsøgte at finde noget på deres iphones og smartphones, som jeg ville notere mig, opdagede jeg, at jeg var kommet afsted uden min taske - og derfor også uden en RayGuard.
Da først jeg kom hjem blev jeg hurtigt klar i hovedet igen.

Så nu er jeg overbevist om at det 'trådløse' virkelig er noget skidt, og at en RayGuard hjælper på det der ikke kan slås fra.

Jeg vil have trukket internetkabler rundt i huset, og deaktivere routerens trådløse net - jeg har hørt at det kan lade sig gøre, selv om der ikke er nogen tænd/sluk knap til det.

Høflighed

Hvis man indbyder til 'noget' og de fleste takker nej - hvad gør man så? Holder noget for de få der gerne vil, eller aflyser p.g.a. manglende tilslutning?

Jeg ville ubetinget vælge det første, men det andet er selvfølgelig en mulighed, hvis det af en eller anden grund ikke giver mening med få deltagere.

Og, hvis man aflyser - hvem skal så have besked? Er det dem der takkede nej eller dem der gerne ville være med?

Det er vel udelukkende dem der må ændre deres planer, der har brug for beskeden. For hvad kan de andre bruge den til? At mildne en dårlig samvittighed over ikke at kunne afse tid?

Jeg har oplevet, at modtage en besked om et kaffe-slabberas, der blev aflyst p.g.a. dårlig tilslutning. En besked der blev sendt til samtlige inviterede, mens den der gerne ville deltage kun blev omtalt, men ikke tiltalt.

I mine øjne sender beskeden budskabet om, at den ene er uønsket selskab.

Et ubehagelige budskab som måske ikke var tilsigtet, men det viser at der er god brug for mere høflighed i samfundet. 

Som man kunne lære lidt om i Thomas Skovs høflighedsmission fra efteråret.

Mindre klamt

Jeg løb en tur mens jeg luftede ud, og sært nok virker det slet ikke koldt at komme hjem, selv om temperaturen er langt under de 21 hvor jeg normalt kun næsten ikke fryser.

Og, luftfugtigheden der normalt nærmer sig 80 % er nu et stykke under 60 %.

Måske har mit kolde hus i stedet altid været et fugtigt hus.

Jeg må huske, at udluftning i blæst gør underværker.

Skæve vinkler

Min fasination af skævt konstruerede stykker strik, som dem Jytte Slente designer, undrer mig!
Den har været der i flere år, men jeg har endnu ikke strikket den slags. Og selv om jeg gjorde ville jeg nok ikke få det brugt, da jeg klæder mig ret konventionelt.
- Men måske trænger jeg til noget af det skæve, og så bør jeg vel kaste mig ud i det?

For tiden er det hendes Ribbluse med vrid fra BC garn's bog SILKE, der fylder op i hjernevindingerne.

Men jeg har jo lovet mig selv at strikke strømper (sokker bliver det til) i år på grund af Webstriks 12 i 2012.
Skal jeg nu svigte aftalen med mig selv? Eller hvad nu hvis jeg kalder det; den nødvendig løbende tilpasning af planer - der kendetegner et liv der leves?

En skummel lugt

Her i den kolde tid samler der sig mere vand i vinduerne, og efter mug-affæren føles det vigtigt at få det fjernet om morgenen. Da sengen stod under vinduet stod den dagligt i vejen for mig. Så jeg har flyttet om på soveværelset, og sengegavlen der før var et rent fejlkøb gør endelig nytte.

Pludselig kalder sengen på at blive klædt i det sengetæppe der før hjalp til at forklæde sengen i stuen som sofa.
Men tæppet var ikke klar til at komme på sengen. Da jeg tog det frem, fra gemmerne, hvor det har ligget siden jeg fik sofa, lugtede det mistænkeligt hengemt.

Det lykkedes at finde en opskrift på at forhindre lugten (der skyldes mug) i at opstå; Varmere end 14 grader, minus fugt og plus ventilation. - Jeg prøver med mere varme i rummet.
At fjerne lugten kræver rengøring, og da tæppet er alt for stort til min vaskemaskine, måtte det er tur på vaskeri.

Nu er det nyrensede tæppe hjemme igen og den hengemte lugt er helt forsvundet. Men tæppet ligger stadig ikke på sengen, for nu lugter det istedet af tobaksrøg...(?)

Hvad du tænker på - det skal du få

Det gør noget ved én, at opleve et brud tæt på.
Det kan dog ikke måle sig med selv at være i bruddet. Det sidste har jeg haft erfaring med, mens det er nyt at være tæt på.

Noget af det det gør er at jeg tænker meget på forhold/ægteskab og på hvorfor det går som det gør. Det virker tilmed som om emnet er 'oppe i tiden': Jeg har fået et nyhedsbrev om kærlighed i ægte-skab, avisen skri-ver om viden-skab og kærlig-hed, i DR2s voksenjulekalen-der er der hele 2 brud og på nettet flyder min skærm over med endnu mere af samme slags.

Men er det virkelig et emne der behandles mere nu end ellers, eller ser det bare sådan ud fordi det er dér mit fokus er..?

Træt

Vel hjemme efter 3 dages fantastisk hyggelig strikkefestival, er jeg umådeligt træt.

Mon trætheden kommer af: De 2*30 minutters transporttid hver dag. Nattesøvn på 8 timer i egen seng hver nat. Det hyggelige selskab. Tid til at sidde og strikke. Snak om strik. Snak og grin over alt muligt andet. Den lækre og rigelige hotelmad. Pakkelegen. Eller bare de indtryk det giver at bruge en weekend sammen med en flok kvinder på et hotel..?

Jeg er glad for at kunne bruge resten af dagen på - ingenting - på langs.

Tilfældig påmindelse

Da jeg flyttede mine bøger, faldt en stump avispapir med årstallet 1988 ud af en bog. Jeg må have brugt den som bogmærke engang.
Det mest bemærkelsesværdige er, at den dato, der går igen på begge sider af papiret, netop er min ældstes fødselsdato.

En fødselsdag jeg må igang med at forberede.

Jagten på et virksomt loppemiddel

- startede på nettet, hvor jeg først blev klar over at det ikke var Bayvantic, men Advantage der blev anbefalet af Tinas dyrlæge. Derefter gik turen til dyrehandlen, hvor jeg fik at vide at de ikke forhandlede Advantage, fordi det er langt mindre effektivt (kædens hjemmeside fortæller ellers noget andet), og at Tinas dyrlæge nok var i lommen på Bayer. På det første apotek fik jeg at vide at Advantage var et gammelt produkt, som de ikke forhandlede mere, fordi det er holdt op med at virke - og på det andet apotek, at Advantage kun kan fås på recept fra dyrlægen. ..?

Undervejs var jeg fristet til at tro på dem, men efter 3 så forskellige historier, blev jeg klar til at danne min egen mening. Jeg tog altså direkte hjem og bestilte det på nettet. Og dagen efter lå det i postkassen.

Igen er jeg gået fuldstændig uvidenskabeligt frem, denne gang ved at gøre flere ting på en gang:
- Behandle katten med Advantage (en uge efter sidste gang Frontline).
- Grundig støvsugning overalt i huset (flere steder krævede det først en gennemgribende oprydning og massiv udsmidning).
- Vask af mange ting ved 60 grader.
- Frysning af endnu flere ting de næste 14 dage.
- At støvsugerposen nu får lov at bo i fryseren når jeg ikke bruger støvsugeren.

Det mest fantastiske er, at jeg ikke har fået et eneste loppebid siden! Om det så er Advantage der gør forskellen? Ja, jeg kan ikke forestille mig andet. Særligt da en kæmning af katten inden Advantage gav kun sorte prikker der farver fugtigt køkkenrulle rødt (loppelort), mens en kæmning et døgn efter Advantage også gav flere døde eller stærkt svækkede lopper. Og, de steder hvor katten har ligget, nu bliver overstrøet med døde lopper.

Så der er helt sikkert nogen der ikke har læst ordentligt på lektien. Til gengæld har jeg læst lidt mere: Advantage indeholder Imidacloprid, der er en insektgift der virker på insekters nervesystem. Frontline indeholder både Fipronil, der er en lignende men langsomt virkende insektgift, og Methopren der fungerer som et ungdomshormon og forhindrer loppelarver i at udvikle sig til lopper.

Og så kan man undres over, at nogen mener det giver mening at påvirke loppens muligheder for at forplante sig istedet for bare at slå den ordentlig ihjel i første omgang. Man kunne være bekymret for at loppen skulle udvikle resistens overfor midlet, men jeg forestiller mig at det er betydeligt sværere at udvikle resistens overfor noget der slår een ihjel i første omgang.

Natkjole

Det er efterhånden længe siden, men der var en overgang meget skriveri og brug af Meedum & Meedums bøger om at sy børnetøj. Jeg havde også fingrene i dem, men det var i Ulla Welindes 'Sy & strik Børnetøj 4-10 år', at jeg fandt en kjole jeg gerne vil sy til Yngste.

En dag hvor Yngste og jeg går forbi stof-butikken, forelsker hun sig i noget stof med søde motiver der hænger i vinduet.

Stoffet passer fortrinligt til en natkjole, og er temmelig billigt. Så udfra en svag erindring af opskriften får vi købt stof nok til at sy en pigekjole.

Og så hjem og tegne og klippe mønster.

Kjolen er en letsyet sag med elastik i hals og ærmekanter.

Alligevel får det hele lov at lagre temmelig længe ...

- inden jeg igen får det fundet frem, og går i gang med at sy den gulvlange natkjole. Den ender med at blive færdig natten inden vores sommer-ferie-lejr-tur.

Det tog tæt på ingen tid.

Det undrer mig, at jeg ikke fik den syet med det samme. Så, havde jeg været fri for at stoffet lå og drænede min energi i måneder.

For stoffet blev købt i november.

Udtale-fejl

Britt skriver om sin tur til Kina. Og nævner kinesernes problem med at udtale R - der kommer til at lyde som L. Så 'Fried rice' kommer til at lyde som 'Flied lice'.

Jeg har hørt om problem med L og R tidligere - meget tidligere. Jeg havde en folkeskolelærer, der en dag underholdt med en fortælling fra hans rejser rundt i verden. Og om hvordan han til et møde hørte en kineser takke for at blive valgt som mødeleder. Hvor kineserens 'Thank you for this honerable election' kom til at lyde yderst morsomt i teenager-ører, når han udtalte L som R. (!?)

Nu tror jeg så, at den lærer slet ikke fortalte rejseoplevelser, men blot en anekdote konstrueret udfra en fejlagtigt husket kinesisk udtale-fejl. - Og jeg vil straks holde op med at genfortælle den.

Den der ager med stude

Efter 3 nætter i min nye seng vågner jeg overraskende tidligt, fyldt af en sær lykkefølelse, som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har oplevet. Jeg bliver liggende i timevis og bare er, helt uden den trang til at lægge planer, der plejer at jage mig op og igang med dagen.

Jeg tvivler på at det er selve sengens skyld. Det er nok mere det at have et soveværelse. Det første i mere end 5 år, der er helt mit eget, og som ikke samtidig er stue eller børneværelse. - De næste nætter vil jeg flytte sengen rundt i værelset for at finde ud af hvor jeg sover allerbedst. For jeg tvivler på, at jeg vælger rigtigt i første hug ligesom Feng Shui formidleren Ranvita.

Og hvorfor har det så taget mig så længe, når værelset har stået tomt siden jul? Jo, min gamle seng var jo stand-in for sofa i stuen, så der skulle anskaffes enten en ny seng eller en sofa.

Da det er svært for mig at finde en sofa jeg kan lide, forærede mine forældre mig deres gamle. De har været rygere, så jeg brugte flere dage på at rense den, før jeg gav op.

Altså måtte jeg købe en seng. IKEA er det eneste sted jeg fandt, hvor senge ikke fødes med krav om en topmadras, men istedet med mulighed for en gammeldags rullemadras. Og jeg har intet behov for en topmadras, der kan skøjte rundt ovenpå madrassen. Nu tog min fornuftige hjerne en nærig pengepung med på råd istedet for kroppen, eller i det mindste en sælger, så jeg endte med at får leveret en seng der var helt forkert. Heldigvis giver IKEA søvngaranti, så med kroppen på råd, og mine forældres trailerhjælp blev den byttet til een der passer til mig.

Og hvorfor tager det mig så måneder, at få ordnet noget, der giver mig så meget glæde...

Stilskifte

Efter et besøg ved en veninde reserverede jeg straks den bog på biblioteket hun havde været optaget af. En bog om hvordan man kan blive velhavende, hvis man kan ændre sin tankegang. - Meget spændende læsning. En af ideerne er at hvis man føler sig rig, og opfører sig tilsvarende, så vil værdierne komme til en..?


Så da jeg tog til Thrysøes Green Gate weekend besluttede jeg mig derfor for ikke at opføre mig fuldstændigt fornuftig, men istedet at købe mig lidt luksus. Jeg udvalgte:
- et æggebæger i et nyt og yndigt mønster, selv om de 3 vi har, plejer at række.
- et sæt lyserøde knapper, som jeg endnu ingen planer har for.

På vej ud til bilen blev jeg indhentet af indehaveren der rakte to gaver frem mod mig, som jeg skulle vælge mellem.


Jeg valgte at gå hjem med te og lækkerier, altså endnu mere luksus end jeg selv havde brugt penge på.

Måske er der noget om det.

Energien

Hvor kommer den fra?
Når man altid har haft rigeligt, hvor skal man så lede hvis den en dag slipper op?

• Er det ved at drikke te med veninder - og hvad hvis de ikke har tid?
• Er det ved at trille en tur uden at skulle nå nogen steder hen?
• Er det ved at komme til bunds i en af livets mange bunker - og hvad hvis de er større end man kan overkomme?
• Er det ved at bevæge sig ud i naturen?
• Er det ved at have ro til at formulere sig i tanker, tale eller på skrift?
  eller
  
• Er det ved at gøre noget for ens fornøjelses skyld?
  

FlyLady skrev idag "Vi har en kilde med energi inden i os, der bare venter på at komme ud hvor den kan gøre gavn. Men det kan den kun, hvis vi kan slippe det rod der fylder vores hoveder, hjem og tid.

Noget tyder på at de alle virker - når man tager sig tiden.

En uge

- har mit armbåndsur været væk.

Selv om der findes andre muligheder for at følge tidens fremskriden, er et ur svært at undvære, så længe man forventes selv at finde ud af hvornår tid er.

Der er altså blevet ledt alle steder, hvor det kunne ligge og putte sig. Dagen før jeg opdagede at uret var væk vågnede yngste før mig, hvorfor hun fornøjede sig selv et bads tid. Alle tænkelige skuffer og gemmesteder hvor en lille pige, med interesser i retning af mit ur, kunne gemme noget, er derfor blevet undersøgt. Samme dag var vi en tur i svømmehallen, men en opringning hertil afslørede kun at de desværre ikke havde fundet noget ur.

Tanken om at skulle anskaffe et nyt ur, bliver vendt.

Indtil jeg rækker efter noget i strikkekurven og støder ind i den lille papiræske der står ved siden af og den føles mærkeligt tung...

Pludselig kan jeg sagtens huske at have tænkt tanken: 'Jeg lægger lige låget på, så glemmer hun måske at det er her'.

Og, det virkede! Selv om 'hun' kun var tænkt at skulle dække yngste.

Og det bliver ved

Sneen så bestemt ud af noget her til morgen.

Der var kommet så rigelige mængder at trappen endnu en gang måtte ryddes for sne.

Jeg bekymrer mig kun om, selv at kunne komme til og fra huset. For, da jeg var ude for at rydde fortovet, den første morgen med sne, mødte jeg nemlig byens 'snerydder', og fik der lavet en aftale om at få fortovet ryddet hele vinteren for et fast beløb. - Det arbejde kræver vist sin mand i år.

Der kom mere sne i løbet af dagen.

Der kom også en besked i min postkasse, om '... at snerydningen er opgivet grundet den store mængde sne. ...den gamle sne skal fjernes inden der igen kan fejes.' - ?

Det er åbenbart en feje-aftale jeg har indgået og ikke en snerydnings-aftale.

Efter en times tid havde ældste og jeg fundet den faste grund frem fra under snemasserne, så man igen kan gå risikofrit forbi huset. Postbud og skraldemand kan også kan komme til - hvis de kommer inden der falder mere sne. Og det gør der hele tiden.

Nej!

Når der sådan har været afstemning over et simpelt ja/nej spørgsmål, er det tankevækkende at høre, at det er de færreste af de i medierne fremhævede begrundelser for de afgivne nej stemmer, der faktisk forholder sig til spørgsmålet.

Og hvorfor stemte jeg så nej til at en prinsesse skulle arve tronen foran eventuelle yngre prinser?

Af hensyn til prinsessen og hendes udkårne. Selv om det beviseligt kan lade sig gøre for en prinsesse at blive regent mens hendes ægtefælle bliver prinsgemal, så kan det på ingen måde være en misundelsesværdig situation i forhold til når en prins bliver konge og hans ægtefælle dronning.

Eller er der nu lavet om på forholdene, så prinsens ægtefælle bliver til en prinsesse-gemal, det øjeblik han overtager tronen? For, hvis en dronning og konge nu er blevet fuldstændigt ligestillede, så vil det vel være lidt på grænsen af det acceptable, at en der 'bare' er indgift skulle kunne opnå en sådan ligeværdig titel?

Hvem var det?

Hvilke mysterier man kan blive præsenteret for, blot ved at bevæge sig ud i haven:

For, der lå noget på trampolinen ...

'Noget' det ved nærmere eftersyn viste sig at være, en lille bitte fugleunge, der ser så fin og uskadt ud, at den nok kunne have haft en chance hvis den havde ligget i reden fremfor på trampolinen. Nu er der ikke det noget liv i den lille.

Jeg undrer mig, for fuglene udklækkes i stort tal oppe under taget, - det sker jævnligt at der ligger små døde fugleunger langs husmurene - men hvordan er denne fugleunge kommet helt ud på trampolinen? At dømme udfra dens fjerpragt eller nærmere mangel på samme, så fløj den ikke selv. Men, hvem har så flyttet den?

Ro?

Sker der meget eller lidt i livet? Det spørger jeg for tiden mig selv om. Egentlig syntes jeg ikke der sker noget, og dog, det er ikke småting der lige er blevet overstået, og kontrasten vil kunne få enhver til at syntes at der nu sker lidt lidt, selv om roen kun har hersket i kort tid.

I sidste uge blev der afsagt dom i sagen om hvor yngste skal bo: Hun får bopæl her, til trods for at hun kun skal være her hver anden uge. (Jeg tvivler på, at der findes voksne der vil finde sig i at leve sådan.) Jeg er spændt på, om afgørelsen viser sig at være det sidste ord i sagen. Hvis sagen ikke ankes, er vi nu endt med den fordeling begge kunne acceptere for en tid, selv om den faktisk ikke var god nok, - men hvem vil frivilligt afgive tid med sit barn, for at det skal få muligheden for at have ET hjem, når det så bliver et andet sted?

Derfor må jeg også finde mig i, at være stavnsbundet de næste 15 år. For pligten til at meddele enhver flytning med 6 ugers varsel, skal netop give tid til en genbehandling af sagen...