Sikke et syn

- at vågne til; den første sne. Julesne.

De lys, der med yngstes hjælp, blev monteret i weekenden, ser nu helt rigtige ud. - Og den sære lyd der kan høres, minder mig pludselig om at der er et fortov at rydde - her foran huset hvor vi nu officielt bor tre.

Det bliver en dejlig jul i år.

Hjem, hvor er det?

Nu er der kun 1 døgn til at jeg kan få besked om hvordan fremtiden kommer til at forme sig for yngste.

Der skal afsiges dom i ankesagen om yngstes bopæl (og samvær). Det bliver altså den sidste og endelige. Det er en afgørelse jeg har ventet på i 16 måneder heraf 7 hvor jeg har troet at den var i vente i nær fremtid og 3 måneder hvor jeg har tænkt at nu kunne det blive hvad øjeblik det skulle være.

Jeg er noget spændt, men uanset udfaldet bliver det rart at føle at man nu kan lægge planer for mere end en uge ad gangen.

Det lykkes

Adventskransen blev faktisk klar til sidste søndag.

Kransen blev lagt på et fad på trods af ældstes talrige forslag til hvor den kunne hænge, for yngste har svært ved at holde fingrene fra noget der hænger, som f.eks lampen over bordet, - og levende lys i svingninger bidrager ikke til julestemningen.

Der har vist sig at dukke en pose op i løbet af ugen, som vi glæder os til at pakke ud. Den 1. søndag i advent var der 2 chokoladekalendere og en familiekalender for 2010 i. Alle tre er taget i brug.

Idag skal jeg også have åbnet en af de 3 pakker der blev tilbage sidste år. Pakker der er gengangere fra forrige år. Selv om jeg selv har købt dem har jeg ingen anelse om hvad der er i. Men jeg kan regne ud at det må være noget jeg har købt i 2007.

En pakkekalender nåede også at blive tryllet frem til den 1. Mange af poserne er blevet mere fyldte at se på i løbet af de sidste dage. Og da jeg endnu ingen anelse har om hvilke dage der er 2, 1 eller ingen børn i huset , bliver der nok ændret en del på posernes numre og indhold i løbet af december.