Smukt..

Knuden er væk. Hvor den sad, er der nu en langt mere behagelig perlemorsknap, gavmildt doneret fra min mors store udvalg.


Nu må varmen gerne vende tilbage. Jeg er klar.

Ugidelighed og manglende energi

- har vist præget det tidlige forår.

Den manglende energi har jeg længe forsøgt at indrette mig efter. Og efter at min stilling som kirkesanger sidste sommer blev opgraderet til et flexjob, lykkes det rigtig godt. Men ugidelighed - det gider jeg ikke.

For et stykke tid siden sagde Yngste: 'Mor, du prutter altså hele tiden!' Det var jo rigtigt - egentlig gik jeg også og bøvsede.

Altså måtte jeg have gjort noget ved luften i maven. Jeg fandt Charlottes anbefaling af Boldocynara, der virker ved at støtte fordøjelsen.

Efter de først dråber oplever jeg en markant og uventet ændring: Min rastløse søgen efter et eller andet til at stille lækkersulten med, blev erstattet af en fantastisk ro. Der kom varme i mine ellers altid kolde fødder (kunne også skyldes foråret). Jeg har fået pyntet til påske, klaret den bunke småreparationer der havde samlet sig, og syet nye karklude af udtjente håndklæder.

Engang forstillede jeg mig, at hvis fordøjelsen var dårlig, kunne man slippe afsted med at spise for meget, fordi den ikke kunne nå at bruge maden til noget inden den var kommet igennem kroppen.

Istedet lader det til, at kroppen bliver stresset hvis fordøjelsen ikke virker. Og langvarig stress kan resultere i at man giver op, og ikke orker mere. Men, når fordøjelsen virker bliver man mæt, glad og får energi.

Omsyet jakke

Det var i december at Ældste ringede hjem for at spørge om jeg ville hjælpe med at ændre en frakke han havde købt sig i en genbrugsbutik. Uden et klart billede af hvad han ønskede, sagde jeg denne gang ja til at hjælpe med rækkefølgen og at få det hele nålet pænt inden der skulle sys, under betingelse af at han selv kørte med symaskinen.

Så en weekend i advent brugte vi på sammen at ændre en kedelig gulvlang og fuldstændig lige op og ned damefrakke i en god ulden kvalitet med 80'er snit til en model af en helt anden verden.

Målet var at det skulle ende som noget fantasy-agtig.

Ærmerne blev taget af, skøderne lagt op i forskellige skrå længder, slidsen i ryggen forlænget, forskellige stropper og knapper afmonteret. Og hele vejen var det Ældste selv der styrede både opsprætter og symaskine. - Når jeg bare ville styre stofsaksen.

Det var også den jeg fandt mest skræmmende, da jeg begyndte at sy.

Først da vi i løbet af søndagen nåede til det tredje taljeindsnit, overtog jeg symaskinen og syede de sidste 8.





Søndag aften kunne han tage tilbage til skolen iklædt et nyt styk unikt overtøj.

Balletskørt

Det rundskårne skørt blev færdigt.

Yngste har allerede afgivet bestilling på en matchende bluse.

Den børne-fine nederdels organza-brus, minder mig om chiffon-nederdelen fra min barndoms udklædningskasse. Jeg satte stor pris på dens skønhed og den ynde den tilførte mig. - Selv om billeder fra dengang, fortæller at yndigheden kun eksisterede i mit hoved.

Gennemført

En sølvfarvet sytråd blev købt, og en oplægning a'la rullesøm, syet med zigzag yderst på to cirkler organza, blev næsten klaret, inden jeg syede gennem negl og finger.

Jeg har prøvet det en gang før. Som barn lavede jeg samme nummer - på en symaskine med håndsving.
Selv om det underligt nok ikke gjorde specielt ondt, gik tempoet markant ned.

Oplægningen blev færdig, men resten venter lidt.

Så, Yngste fik lov at overtage symaskinen til at sy sølvfarvede streger med. Og, åh hvor er en søm syet med sølvtråd fin!
Det virker vildt ødselt sådan at bruge løs af den fineste tråd, selv om den er købt til nøjagtig samme pris som man skal betale for andet sytråd.

Design tørklæde

Nu kan ældste få varmet halsen, og der har det siddet lige siden jeg blev færdig med det.

Tørklædet opfyldte alle ønskerne. Da han luftede ideen om at det skulle være mest sort, med lidt af en signalfarve i - og jeg vidste hvordan han havde det med uld tæt på huden - så jeg en sandwich for mig med uld i en signalfarve, og et glat stof udenpå - så man stadig kunne se fyldet. Den ide faldt i god jord - men det blev ikke uld.

Jeg havde ikke et klart billede af hvordan det skulle sys for at blive rigtig pænt, og derfor fik jeg aldrig overdraget ham syopgaven. Her bagefter er jeg desværre ikke klogere.

At hænge i

Her kun 10 måneder efter at have pakket frotteviskestykkerne ud af en julegave, har jeg fået dem gjort klar til brug som køkkenhåndklæder.

Af uransagelige årsager var de ikke udstyret med stropper, og stropper er nødvendige før køkkenhåndklæderne kan hænge på deres faste plads ved køkkenvasken.

Søde sommer-drømme

Yngste har haft fødselsdag, og et par dage inden satte jeg mig til symaskinen og fik på en eftermiddag fremtryllet en kjole til hende i stof vi udvalgt sammen efter natkjole successen sidste sommer.

Mønsteret er det samme, de eneste forskelle er, at der i denne kjole ikke er brugt en belægning til at lave elastikkens løbegang i halsen, og at stoffets dekorative kant - nemt (og smukt) - er udnyttet som kjolens underkant. Ved at lægge kjolens for- og bagstykke lidt ind over hinanden, da de blev klippet, er hele den fine kant udnyttet, og det var kun nødvendigt at lave én søm ned gennem stoffets kant.

Og nu kan jeg ikke lade være med at kigge langt efter stoffer med lignende kanter, mens jeg drømmer om flere sommerkjoler.  

Natkjole

Det er efterhånden længe siden, men der var en overgang meget skriveri og brug af Meedum & Meedums bøger om at sy børnetøj. Jeg havde også fingrene i dem, men det var i Ulla Welindes 'Sy & strik Børnetøj 4-10 år', at jeg fandt en kjole jeg gerne vil sy til Yngste.

En dag hvor Yngste og jeg går forbi stof-butikken, forelsker hun sig i noget stof med søde motiver der hænger i vinduet.

Stoffet passer fortrinligt til en natkjole, og er temmelig billigt. Så udfra en svag erindring af opskriften får vi købt stof nok til at sy en pigekjole.

Og så hjem og tegne og klippe mønster.

Kjolen er en letsyet sag med elastik i hals og ærmekanter.

Alligevel får det hele lov at lagre temmelig længe ...

- inden jeg igen får det fundet frem, og går i gang med at sy den gulvlange natkjole. Den ender med at blive færdig natten inden vores sommer-ferie-lejr-tur.

Det tog tæt på ingen tid.

Det undrer mig, at jeg ikke fik den syet med det samme. Så, havde jeg været fri for at stoffet lå og drænede min energi i måneder.

For stoffet blev købt i november.

For tredje gang

Hvis jeg havde ændret mine kostvaner for at tabe mig, så var jeg nok holdt op for længst. Ikke at have ondt, er til gengæld yderst motiverende. Istedet ser jeg det som en sidegevinst - at jeg samtidig taber sig, helt uden at skulle være sulten, eller nægte mig selv noget jeg har lyst til.

Men, selv om det er sært tilfredsstillende at få en mindre omkreds, så er det også lidt besværligt. Der er efterhånden kun lidt af min minimale garderobe der passer. Jeg har flere gange været i butikker og prøve tøj, men heller ikke her har jeg ikke kunnet finde et par bukser, der passer uden at skulle sys ind i taljen. Og det behøver jeg ikke købe nye bukser for at gøre. Så efter nogle varme dage i kjoler, startede jeg dagen med at finde symaskinen frem og sy mine gamle cowboybukser ind, for 3. gang, imens jeg drømte om, at der igen vil blive lavet tøj til en timeglas-figur.

Jeg har det godt med deadlines

Det skrev jeg tidligere i mine ansøgninger.
Fordi jeg udfra en opgaves deadline regner ud hvornår jeg skal begynde, og så bliver den også færdig uanset hvor presset jeg bliver undervejs, hvor mange kompromisser der derfor skal accepteres og hvor meget andet, for eksempel søvn, der må tilsidesættes undervejs.

Jeg havde besluttet at det ville jeg ændre på, og så har jeg alligevel gjort det igen:

---

Forleden skulle jeg til en fest, og havde startet forberedelserne i rigtig god tid. Alligevel sætter jeg mig først til at reparere den kjole jeg skal have på, kun 4 timer før festen.

Jeg havde en drøm om at sy stroppen, som kjolestoffet var skredet ud af, med den nyindkøbte sytråd, der matcher stroppens farve perfekt, og at gøre kjole en anelse kortere, ved at sy perler på og samtidig rynke stoffet sammen langs den nederste kant.

Jeg gør flere forsøg både på at finde sytråden, der er blevet væk, og at finde en måde at sy den rynkede perlebesatte kant. - Men, jeg må kapitulere undervejs, og slår mig til tåls med en almindelig oplægning pyntet med perler og en sammensygning med sytråd der matcher kjolestoffet, med påsyede perler som kamuflering.

Den blev færdig - og efter et hurtigt bad, en endnu hurtigere pyntning og en køretur med en lidt for tung speederfod nåede jeg hen til festen, hvor værterne heldigvis stadig var travlt optaget af at tage imod gæster. Festsalen var nu så fyldt at kun kan tro jeg var den sidste de bød velkommen.

---

Hvor jeg dog længes efter at kunne gøre noget færdigt i god tid. - Bare til en afveksling.

En seng til Æsel

I børnehaven har de haft et et bamseprojekt. Først blev der fundet en bamse - et Æsel fra Peter Plys, der er magen til men mindre end sovebamsen hos far. Så skulle der findes en passende kasse der kunne bruges til seng og soveudstyr dertil.

Eller det var i hvert fald hvad yngste ønskede sig at have med. Og jeg øjnede muligheden for at øve lidt frihåndquiltning på en madras dertil. En dyne og en pude var også hurtigt banket sammen ud af noget fra stofkasserne.

Da bamsen flyttede hjem igen var kassen blevet udsmykket med tapet efter yngstes ønske.

Det giver mig fornemmelsen af, at det havde været helt i orden med en meget mindre færdig seng, så der havde været mere at kreere henne i børnehaven.

Petite BH?

Endnu en gang har jeg købt en bh, der efter ganske kort tid ikke længere kan det den er købt til.

Nu har den ligget i en rodebunke midt i stuen et stykke tid, hvor jeg har brudt mit hoved med hvad bh'erne fejler...

Eftersom der er indbygget en justeringsmekanisme i skulder-stropperne, har den nok en funktion, og når jeg altid skal spænde stropperne helt ind allerede fra starten, er det nok stropperne der hurtigt giver sig en smule, og derved bliver for lange.

Fire ultrakorte zigzag sømme senere fungerer bh'en igen upåklageligt.

Gad vide om det er en service man kan få butikken til at yde, ligesom dem der uden ekstra betaling tage bukser ind i taljen..?

Krammehjerte

Med yngste i nærheden, er det ikke let at bruge symaskinen uden indblanding. Og da hun har masser af ideer som jeg let kan inspireres af, er det blevet til endnu en dukke/bamse/krammedyr.

Denne gang er det yngste der har designet og trykket på fodpedalen hele vejen igennem.

Symaskine i sving

For 3 år siden noterede jeg mig, at der måtte en stoppekurv til, til alle de småreparationer der hobede sig op overalt. For eksempel lå der en ny trøje henslængt på en hylde, i forventning om at jeg ville gøre noget ved den pallietdekorationen der med det samme var begyndt at falde af den.

Måske var tanken at hvis jeg havde sådan en kurv, ville jeg have lettere ved at gribe, og ordne en enkelt ting af og til.

Siden har jeg fået mig en stoppekurv - endda en fuldstændig stopfyldt een, for jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at gøre noget ved det der var i den. Ikke før nu.

Jeg har kørt symaskine de sidste par dage. Samtidig har jeg ryddet lidt op i stoppekurven, så den nu kun ser fyldt ud. Faktisk fandt jeg også lidt energi, der havde forputtet sig deri.

Det er blevet til at lægge endnu et par bukser ind i taljen - ikke at de lå i stoppekurven. Men nej hvor det gør en stor forskel på hvor behagelige de er at have på, så de burde have ligget deri, istedet for at blive brugt i månedsvis trods den dårlige pasform.

Det overskydende stykke stof fra en dug jeg syede for 6 år siden, er sømmet til endnu en dug.

To 4 år gamle toppe, har fået deres alt for lange stropper kortet af.

En 3 år gammel t-skirt har fået kortet dens for lange ærmer.

Et par bukser der gik op i en syning for mere end 2 år siden, er blevet syet sammen igen.

Og så har jeg leget med at sy nogle stofstumper sammen og klippe dem fra hinanden igen, om og om igen, sådan à la patchwork. Undervejs blev også den nye quilte-trykfod afprøvet til lidt frihåndsquiltning. I kombination med de afkortede stropstumper blev stoffet tryllet om til en lille babuska-lignende dukke.

Yngste ville også gerne sy noget, hvorfor vi overfaldt nogle afklippede bukseben, og fik dem overbroderet med forskellige sømme. Jeg forestillede mig at det kunne blive til en lille blød pude, og var villig til at skubbe sengetiden, så den sidste søm kunne nåes. Men, yngstes tanke var at det skulle blive til en taske, og så var vi meget længere fra at være færdige, altså måtte projektet skrinlægges en nats tid - selv om det mildt sagt var upopulært.

Efter en nat og lidt mere nørklen frembragte vi en lille taske, der stolt blev taget med til dagens musikskoletime.

Gad vide om det var det der havde været planen fra starten af, for der blev den brugt som erstatning for den lomme der var bud efter flere gange, og som mangler når man er klædt i kjole og strømpebukser. Et behov jeg slet ikke kendte til, eftersom jeg ikke var med til den første muskiskoletime i sidste uge.

Hvide trøjer

Det vælter ind med genbrugstøj til Yngste. Hendes behov for tøj er til fulde dækket. At tøjet er brugt, ses tydeligst på den grå kant nederst på hvide trøjeærmer.

Men mine ærmer er jo altid for lange, og mon ikke det blev nedarvet..?

I hvert fald fik jeg motioneret den tvil-lingenål, jeg har haft liggende ubrugt i årevis, og lavet en hvid trøje med hvide 3/4 ærmer.

Når jeg igen har et pigebarn i huset, vil det vise sig om ærmelængden og den nye, knap så elastiske søm kan fungere.

- I øvrigt er Ældste definitivt vokset fra de bukser jeg syede til ham i efteråret, og som næsten ikke blev brugt. Så hvis der er nogen der har et ca. 150 cm højt barn, der har svært ved at finde bukser der er smalle nok, så sender jeg hellere end gerne et par bukser afsted. Det ville glæde mig, om de blev slidt en anelse mere.

Pasform perfektion

Jeg har længe gået med bukser der ikke rigtigt passer, for det er nærmest umuligt at opdrive bukser der er syet til den klassiske timeglas figur - den er nok temmelig passé.

I foråret købte jeg et par bukser, selv om de var for vide i taljen, og gjorde noget for mig helt vildt - bad butikken om at lægge dem ind, så de kom til at passe. Og, ved at se på de bukser gik det op for mig hvor nem og ukompliceret en operation det i grunden er.

Ideen om at gå gennem bunken af bukser, og rette op på pasformen skulle først modnes, men idag fik jeg endelig lagt et par bukser ind. Det tog 5 minutter, hvorefter bukserne kandiderer til at blive mine nye yndlings.

Den væsentligste grund til at jeg fik mig taget sammen til at gøre noget, er nok mit nye medlemsskab af MissusSmartyPants (een af de gaver jeg har givet mig selv, for at fejre min nye titel). Her har jeg fået min egen virtuelle mode stylist, der ugentligt hjælper med at sætte fokus på, hvad der passer til min skikkelse og tidens mode.

Mode-delen er jeg nu slet ikke nået til at kunne bruge endnu. Men det kommer nok, med de baby-steps som FlyLady, der introducerede mig for MissusSmartyPants, prædiker.

Det er sket igen

- jeg har fået tid foræret.

Begge børn er hos deres fædre, så i morges stod jeg op, tog på arbejde, undrede mig over antallet af frie pladser på parkerings-pladsen der lidt i 8 og over at alarmen var sat til, men tænkte at begge dele nok skyldtes ferietiden. Først, mens jeg kæmpede med at få døren til at låse op (der er dårlig forbindelse mellem betjeningspanelet og selve låsen), kom jeg i tanke om, at eftersom det er den 18. idag, så er det kun søndag! Og, så kørte jeg alligevel hjem igen.

Idag kan jeg derfor dårligt undskylde mig med ikke at have tid, det er netop det jeg har fået. For eksempel til at gøre noget i haven, til at få arbejdet igennem, så jeg måske kan blive færdig til når min ansættelse udløber lige om lidt, eller til at lægge planer for al den tid jeg forhåbentlig får, når jeg lige om lidt, endelig skal holde ferie, og derefter ikke skal bruge tiden på at arbejde, men 'kun' på at skaffe mig et.

I dag vil jeg også bestille den quiltetrykfod jeg mangler for at kunne lave mit stof fra 'sy dit eget stof'-kurset færdig. Min mor har nemlig vist mig hvor flot hendes er blevet af at blive quiltet.

Jeg glæder mig til at forsøge. Det jeg statede på på kurset ligger alligevel bare og venter på at jeg går igang.

'Sy selv dit stof'-kurset

Det var sjovt og svært at sy stof.

Svært, fordi jeg manglede den rigtige trykfod til symaskinen. Men jeg fik 2 begyndelser til stof med mig hjem.

Et lille stykke der nok kan blive et postkort eller et bogmærke, og et større, som jeg har tænkt, at jeg vil sy mig en taske af.

Det er mærkeligt hvor uinteresseret man bliver i at snakke når man koncentrerer sig ved maskinen. Der var cirka 15 kvinder i eet rum, næsten uden at der blev snakket. Det er meget anderledes end når man strikker, hvor der på en helt anden måde er plads til at gøre noget samtidigt.
Men hvis det ikke var snak der fyldte rummet, var det bestemt fyldt af stof. Der var utallige bunker stof der fra tid til anden blev rodet igennem for at finde netop det stykke stof der ville gøre kompositionen bedre.

Huse var et tema der gik igen. Måske fordi Inge der skulle have undervist laver en del billeder med huse på.

Men der blev også lavet farvekompositioner - der er blevet quiltet sådan som mit også skal blive det, når jeg får fat i en quiltetrykfod.

Nyt stof

I dag tager jeg på kurset 'Sy dit eget stof'. Min mor havde planer om at tage på det - selv om det blev holdt på min fødselsdag. Jeg syntes det lød spændende, så da jeg netop ikke har nogen børn hjemme idag, fik jeg lov at tage med.
Inge, der skulle have holdt kurset, blev syg, og kurset aflyst... - indtil nogle tidligere kursister tilbød at holde det istedet.

Nu må jeg se om jeg får lavet noget stof, hvordan det kommer til at se ud, og hvad det mon kan bruges til.