Jeg droppede alle planer om at supplere med andet garn end det selvmønstrende strømpegarn, der blev redigeret kraftig for at gå an. Efter at have strikket 6 felter af det nye garn, delte jeg resten af den oprindelige garn i 6 lige lange stykker og brugte dem i begyndelsen af hver sit dominofelt, der så blev afsluttet med nyt garn. Det viste sig at resterne af det redigerede garn rakte til de 6 små felter i kvart størrelse. Den allersidste rest garn fik min mor med hjem så hun kunne hækle rundt om alle kanterne. Halskant og ærmegab kunne godt bruge lidt afstivning, og hæftningen af 12 garnender langs underkanten var tjent med lidt camouflage.
Af en eller anden grund føles det som om jeg får kramper i hele overkroppen bare ved tanken om at holde ved en hæklenål, så det er genialt at min mor foretrækker en hæklenål og er rigtig god til at lægge den sidste hånd på værket.
Særlig lang endte denne sag ikke med at blive til yngste, for ting tager tid og damen voksede imens. Det ærger mig lidt. Hun kunne have haft så meget mere glæde af den i vinter, end nu hvor den ligger og venter på at det fantastiske vejr vi har skal slå over i normal dansk sommervejr
Opskrift:
Garn: Selvmønstrende strømpegarn - i to farveholdninger - ca. 150 g.
Pinde: 2 mm addi turbo rundpind.
Resultatet: En kjole/spencer/tunika/vest , som jeg er meget stolt af. Jeg syntes det kan være svært at lave noget pænt ud af mange af de spændende selvmønstrende garner, men syntes den her faldt heldigt ud. Skulle nogen en dag få lyst at gøre den efter, så passer den altså fint som kjole til en pige på lidt mere end et år. Er tunika til en 2 årig og jeg vil tro at den er en sød lille vest på en 3 årig. - Så mangler jeg egentlig kun at få skrevet en opskrift på den.

