Facon

Jeg syntes man skal være heldig, for at det man strikker, ved at følge en opskrift, kommer til at passe bare nogenlunde. Og, har sluttet mig til, at det handler om, at de fleste opskrifter er designet helt fladt.
Nu kender jeg ingen med facon som en påklædningsdukke, og selv kan jeg umuligt få noget der er skabt helt fladt til at passe til mig.

Så inden jeg gik igang med at strikke på Viola, forsøgte jeg at flette min facon ind i opskriften gennem et omfattende beregningsarbejde. Det blev til 6 forskellige steder med indtagninger over bag og hofter, eller udtagninger til barmen. Jeg bruger heller ikke originalt garn, så strikkefastheden måtte også tilpasses.

Jeg blev færdig med at regne inden filmmaratonen, og kunne tage mit nye strikketøj med. Jeg havde bare glemt at film vises med dæmpet belysning, og det blev alt for svært at følge mine hastigt nedkradsede anvisninger. Men det gik først op for mig efter 2 film, da lyset blev tændt så vi kunne få en hurtig bid mad. - Til dagens sidste film blev der så produceret garnnøgler istedet.

Men det er længe siden at der var filmaraton. Og Viola er så småt ved at tage form, en form der denne gang er tættere på det tiltænkte.

Hvilken hat? - Paddehat!

Tina skriver om at finde svampe i skoven. Det minder mig om, at jeg tog billeder af de mange svampe jeg fandt i min græsplæne. Ved at bruge danske-svampe.dk har jeg forsøgt at finde ud af hvad det er for nogen.

Svampehøsten (et vældig fint ord at bruge om det der allerede har fundet en plads blandt affaldet) kunne deles i 10 bunker:

1 og 2

1) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat, lysere stok - Almindelig Orangekantarel?

2) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat og stok - Almindelig Orangekantarel?

3 (og 4)

3) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

4 og 5

4) lameller, tragtformet glat brunlig hat - Mild Mælkehat?

5 og 6

5) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat?

6 og 7

6) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

7) lameller, nedtrykt glat lysebrun hat med mørk midte - Frost-sneglehat?

8

8) lameller, flad brunlig hat med rullekant - Mild Mælkehat?

9 og 10

9) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat/Elledans-bruskhat?

10) lameller, flad brunlig glat hat, - Elledans-bruskhat?

Jeg er slet ikke sikker, og kunne godt bruge lidt hjælp. Inden jeg kaster mig over det næste store spørgsmål. - Er nogen af dem gode at spise?

Dirndl

Jeg burde jo få strikket på min Viola, inden den bliver noget jeg aldrig kommer tilbage til.
Istedet har jeg brugt tid på at skaffe mig en en 'tyrolerdragt', også kaldet en dirndl. Nogle af mine venner inviterede nemlig til oktoberfest.

Min fordom om oktoberfester dækker: slagermusik, bjerge af pølser og først og fremmest øl i stride strømme serveret af barmfagre servitricer.
Men denne fest var meget anderledes: tyk børnevenlig tyroler-høst-stemning, lederhosen og dirndl, masser af musik og fællessang (delvist med tyske tekster) og mad i rigelige mængder.
Der var også et kirkeligt anstrøg, der passede fint til selskabet. - Håndsoprækning afslørede at godt 1/4 var ansat i folkekirken.

Jeg fik kun næsten fremtryllet en klassisk dirndl til festen:

I skabet har jeg en kjole, der næsten var på vej ud - den bliver brugt for lidt. Halsudskæringen er lidt for dyb, og snittet alt for piget, og derfor (tænkte jeg) perfekt til tyrolerstilen.
Det jeg troede ville blive en raid gennem byens mange genbrugsbutikker, fik hurtig ende, da jeg i den første butik fandt en helt perfekt lille bluse med pufærmer.
Forklædet syede jeg af en stofrest og 2m sort satinbånd.
Passende sorte sko og strømper havde jeg allerede - for her er der fuldstændigt sammenfald mellem tyrolerstil og mit kirkesanger-antræk.

Alt for langt - med paddehatte

3 timer er ikke meget, sammenlignet med 3 måneder.
Men det er længe at slå græs, når opgaven normalt kan klares på under en.

Allerede i sidste uge var græsset blevet lidt for langt. Så udstyret med min plæneklipper, en håndskubber og beslutsomhed gik jeg i gang med den store, besværlige opgave; at slå græs der er for langt. Beslutsomheden holdt, men håndskubberen gav op. Uanset hvor meget hjulene drejede rundt, stod tromlen med skærene til sidst uhjælpeligt stille.

Jeg måtte derfor lade græsset gro, og vente på hverdagen, og et åbent have-maskine-værksted. Det tog ikke lang tid i forhold til, at jeg glemte at få plæneklipperen med mig. De forsikrede mig dog om at de kunne lave den, og jeg måtte køre derind igen dagen efter. Desværre tog jeg 'igen' lidt for bogstaveligt, og kom tomhændet afsted endnu en gang.

Først 3. dag lykkedes det, at få den med derind, og afleveret. Jeg blev så tilbudt at låne en med hjem, så græsset kunne blive klippet. Og, det var et tilbud der absolut ikke kunne afslås. - Men jeg forestiller mig, at med en motorklipper kunne man gladeligt lade græsset gro mens der ventes. Jeg ventede kun på nogenlunde tørvejr og tid der ikke skulle bruges på andet, og gik så igang.

Men, jeg tog mig også tid til at motionere det nye kamera. For haven er fuld af flotte paddehatte, hvoraf de fleste må lade livet i dagens anledning.

En enkelt er jeg sikker på er den velkendte røde fluesvamp.

Resten vil jeg rigtig gerne finde ud af hvad er for nogen, så jeg har plukket hele 10 bunker af (forskellige ?) svampe jeg vil prøve at bestemme.

Lidt for lang tid

- siden er det, at jeg købte kameraet, der gennem 3 måneder ikke har leveret et eneste billede hertil.
For, kort efter købet, leverede jeg nemlig kameraet tilbage. Det var et fejlkøb.

Gennem min årelange historie af genbrugskameraer, opstod drømmen om, at når jeg engang købte et, skulle det være ét med mulighed for at lege, fordybe sig i teknikken og dygtiggøre sig.

Drømmen havde jeg bare lige glemt, og faldt for argumenterne fra en dygtig sælger, der forstod at tale direkte til den del af mig der mener, at elektronik skal være helt enkelt og ukompliceret, så man kan koncentrere sig om det væsentlige. - Men indimellem er det jo netop teknikken der er det væsentlige.

For knap en uge siden investerede jeg så i et kamera, der (efter sigende) er ukompliceret at bruge, når ikke man vælger at lege. Umiddelbart var det dog så stor en udfordring, at jeg måtte læse i manualen, og bagefter spørge i butikken, før jeg kunne tage et billede.
Men nu er det nemt nok. Jeg skal bare lige have affundet mig med, at kameraet, i mine øjne, ser pressefotograf-wannabe-agtigt ud.

Mit livs kameraer / Tendens til genbrug

De sidste uger har jeg ofte skiftet batterier midt i at jeg ville fotografere noget. Et problem der kunne løses med nye batterier - hvis ikke lågen ind til dem dårligt kan lukkes, og omhyggeligt skal holdes på plads for at batterierne ikke falder ud undervejs.

Mit første kamera, har jeg stadig, men bruger det ikke.- Det føles antikvarisk at bruge film.

Da jeg havde vænnet mig til et digitalkamera, men ikke let kunne låne et - forærede Julie mig ét.

Da det gik i stykker, var Yngstes far så venlig, at forære mig hans gamle.

Årsagen til at købe et nyt kamera slog også igennem her, men jeg kunne så overtage mine forældres gamle kamera - det med den løse batterilåge.

Og nu, da de genopladelige batterier er helt flade, har jeg langt om længe selv købt mig et nyt.

Eller det troede jeg. For i kameraet er der allerede billeder - taget i butikken. Der sidder et mystisk stykke dobbeltklæbende tape udenpå kassen. Og, der mangler en elektronisk version af manualen. Så helt nyt er det næppe.

Men det er stadig det første kamera jeg har købt.

Er du lykkelig?

Charlotte fra Sund for Sjov spørger, om jagten på ægte lykke i virkeligheden gør os ulykkelige?
Hun gør sig nogle kloge tanker om det. Jeg kalder det kloge tanker, fordi jeg tilfældigvis er enig med hende ..

Min version er, at jagten på den store lykke bestemt ikke er lykken.
- Men det øjeblik man indser, at det at være lykkelig er en sindstilstand - tilmed én man bevist kan anbringe sig i, på trods af ens omstændigheder, da er lykken gjort.

Som den ældre mand i denne historie har indset, ligger kilden til glæden/lykken i en beslutning man kan tage på forhånd. For ens indstilling til det der sker, er altafgørende for hvordan det opleves.

På den engelske original af diagrammet ovenfor, stod der 'do something different', det er på dansk blevet til 'gå i gang!'.
Efter at have hørt hvordan en fange stod årene igennem i en koncentrationslejr, på ren tankekraft, er jeg overbevist om, at uanset hvor ringe man end har det, er der altid noget man kan glæde sig over eller være taknemmelig for - hvis man bestemmer sig for at ville.

Er der mon liv?

Her i vinter har katten hvæsset klør på stammen, men mon det ligefrem har taget livet af det stakkels træ..?

Brændenælde

Fristet af Henriettes spørgsmål om, hvordan man kommer af med blandt andet brændenælder i haven, fik jeg lyst til gå om til mosen og høste nogen til maden.



Efter topskuddene var blevet overhældt med kogende vand og skyllet godt i koldt, røg de i blenderen sammen med kogevand fra asparges, de suppeurter jeg bagefter havde kogt i vandet og noget bouillion-pulver. Den blendede suppe varmede jeg i gryden igen.

Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har spist brændenælder. Smagen var helt ny, sådan lidt græsagtig, og faktisk rigtig god. - Friske brændenælder har en knap så fristende lugt, men som tilberedt var lugten forsvundet. Hvis jeg da ikke blot havde vænnet mig til den.

Andre med ny frisure

I haven står der to små 'opstammede hængepil' - tror jeg de hedder. De står lidt klemt af andre ting, for alting gror jo hele tiden.
For nogle år siden klippede jeg lidt i træernes lange tjavser, der faktisk ligger hen ad jorden. Det havde bare ikke helt den ønskede virkning, det blev næsten rodet at se på.



Så nu har jeg vovet at gå mere drastisk til værks. Og flere af grenene er blevet klippet af helt oppe i toppen, så der kun er 3 store grene tilbage på hvert træ.



Så må jeg vente og se om der vil udvikle sig nye grene oppe fra toppen. Men mon ikke, det er jo pil, så når der gør, vil jeg også sætte saksen i de sidste 3 grene.

Er glæde altid en god ting?

Umiddelbart vil jeg hævde at glæde altid er godt, så da jeg fandt en TEDx-talk med titlen 'The dark side of happiness' måtte jeg se den, for at finde ud af om der var noget jeg glemte at tage med i betragtning.

Efter at have set foredraget står det klart for mig, at den farlige side af glæde der advares imod, ikke er glæden i sig selv, men jagten på glæde.

Det første der siges i fordraget er netop at glæde efterstræbes. Senere præsenteres et gammelt visdomsord af John Stuart Mill, der lyder: 'Dén kan kun finde glæden, der er optaget af at opnå noget andet end sin egen lykke.' Hvilket får mig til at udlede, at glæde ikke er et mål man kan opnå. Desværre hørte jeg kun Mill's ord blive præsenteret, men ikke at de blev brugt til noget i foredraget.

Foredraget konkluderer, at glæde har nogle positive følger (sundhed, styrket fællesskabs-følelse, kreativitet, immunitet mod stress), men også at glæden skal rationeres for ikke at ramle sammen med de sociale spilleregler (risko-villighed, misbrug).

Jeg vil dog stadig mene at glæde ikke er farlig. - Derimod kan jagten på glæde være det! Hovedsagelig fordi ægte glæde ikke kan jages, og jagten derfor vil være frugtesløs, eller højst ende i et øjebliks tilfredsstillelse, fulgt af fornyet jagt.

Glæde en sindstilstand. Tilmed een man kan opøve, når man fokusere på at være taknemmelig.
(Ægte glæde er heller ikke uforlignelig med at vise medfølelse f.eks. overfor een der sørger. Hvilket var et af foredragets eksempler på hvor glæde ville være socialt uacceptabel. Til at udvise medfølelse skal man nemlig bruge empati, og ikke et specielt 'fravær af glæde'.)

Jeg har set glæden sat på en formel der gav mening for mig:

Det betyder, at hvis man ikke er taknemmelig, kan man få opfyldt alle sine ønske og stadig ikke føle nogen særlig glæde derved.
Men taknemmeligheden kan fremtrylle stor glæde, uanset hvor få ønsker man får opfyldt.
En helt særlig konsekvens af formlen er, at det øjeblik man ikke længere føler større taknemmelighed ved at få flere ønsker opfyldt, vil man føle mindre glæde, mens man får opfyldt flere ønsker.

Det var netop den sidste sammenhæng, der overbeviste mig om, at formlen udtrykker noget rigtigt.