En ad gangen

En af de gode ting ved nu at have to delebørn, er muligheden for helt uden dårlig samvittighed at have tid alene eller til et enkelt barn af gangen. Jeg ved godt at jeg ikke burde have den der dårlige samvittighed - med den er der nu alligevel hvis jeg vælge at lade mine børn passe eller passe sig selv sådan ud over den almindelige arbejdstid.

Så nu begynder det at boble med planer der involverer ældste og jeg. (Han har måske også været tilsidesat lidt længe.)

• Tur i svømmehallen. Vi var ellers på vej i forgårs for at få os et varmt bad - fyret fungerede ikke ordentligt, så der var kun koldt vand. Desværre er svømmehallen lukket en søndag aften (hvad jeg også plejer at kunne læse mig til på den opslagstavle der lige nu står i klæderen, mens den videre skæbne overvejes.) Vi endte på mit arbejde til et meget lunkent bad, som jeg kunne have forudset, hvis min hjerne snirkelkroge havde gidet koble kolde mandag morgener sammen med risikoen for manglende varmt vand i weekenden.




• Danfoss universe på Als - så snart den tynde pind af et ældstebarn, får kæmpet sig op på en kampvægt af 35 kg, der er minimun for at få lov at køre på ståcyklerne.

• Et besøg på Højriis slot på Mors er der også kommet på listen, efter at have læst om deres nyeste mordgåde hos Liselotte. Vi har været der før, men i år er der også nogen der 'spiller' med i plottet.

Den her list kunne ende med at blive lang. Måske jeg også skulle lægge hjernen i blød, og finde ud af hvad yngste og jeg gerne vil - selv om det i grunden er meget enklere, billigere og mere tilgængeligt i det daglige; andre børn, natur og dyr rækker langt.

Det lysner

Vi har lige fået aftalt at yngste er hos os på skift en dag af gangen indtil mødet på statsforvaltningen, og eventuelt lidt længere, hvis de træffer en midlertidig afgørelse som vi skal vente på at få tilsendt. - Juble juble. - I morgen kommer Ældste hjem fra ferie, og så skal vi flytte!

På minussiden: Det nye hjem kommer til at mangle et digitalkamera, en computer og min fastnettelefon, der først bliver flyttet engang i løbet af ugen. - Men det kan ikke slå skår i glæden over at kunne komme videre.

Jeg kunne måske være så heldig at ældste har fået en mobiltelefon i gave i løbet af ferien. Det var der nemlig givet grønt lys for på forhånd.

Når jeg får tid...

... må jeg have opdateret min ønskeseddel. Som den ser ud nu er den fra før jul. Hvis det da ikke lige var fordi jeg har ladet mig inspirere af Siffe der har fundet noget der hedder zentangel som jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve. Det er et tegnesæt med opskriften på at tegne noget der kan ende som de flotteste skriblerier. Om jeg så kan finde tiden til at prøve, hvis jeg skulle få det, ved jeg ikke.

Under pakning og flytning er jeg faldet over en del gamle sager der bare beder om at få tildelt lidt tid og opmærksomhed, som min bunke af fremkaldte men uordnede fotos og et helt ubrugt kalligrafi sæt...

Men jeg kan jo starte med at få ordnet ufærdige projekter ved at luge lidt ud i ønskesedlen, og fjerne ønsker som et vækkeur. Det byttede jeg mig nemlig til for et alt for stort piskeris efter jul. (Jeg havde ønsket mig sådan et lille bitte et der kan findes i søstrene Grenes.) Eva trio tesi, bogen Dominostrik af Vivian Høxbro, Madonna figur og lille tekande, som jeg alt sammen fik i julegave. Futsko, som jeg også fik i julegave, for selv om de er på vej til at blive slidt igennem, har jeg jo strikket mig et par afløsere, og har planer om at lave endnu et par.

Neglelak, for sådan en - og en er ganske nok - byttede jeg mig til efter min fødselsdag fordi jeg havde fået et par ting fra Matas der nok var lækre, men som jeg bare ikke ville få brugt. I fødselsdagsgave fik jeg også et gulvtæppe og og bogen; 10 år på 10 uger af Thorbjörg Hafsteinsdottir, der er blevet til endnu et ubegyndt projekt.

Dukketøj

En pludselig indskydelse og et øjeblik hvor yngste var optaget af noget andet fandt jeg på at binde nederdelens bindebånd stramt sammen og give dukken den på som hue sammen med kjolen.

Med dukken stillet op at et bonsaitræ og mine forældres frodige have som baggrund, har jeg fået taget et par billeder af dukken, der minder mig om min barndoms puslespil.

Kjoleoverdelen er syet i dobbelt lag stof og vendt (det er den eneste måde jeg kan finde ud af at lave pæne kanter på noget der er så småt), og jeg fandt på at vente med at zigzagge til efter overdelen var vendt. Hvis man ser godt efter, eller klikker billederne større kan sømmen ses langs hals- og ærmekant.

Et par hullede strømper

... tog turen med på besøg hos mine forældre sidste fredag, hvor jeg klippede skafterne af, zigzaggede kanten med skinnede grønt og brunt sytråd, og vupti - jeg har nu et par pulsvarmere helt uden at strikke en maske selv.

På samme måde fik jeg forkortet ærmerne på en strikket bomuldstrøje, jeg har brugt flittigt i flere år. Det er sært som bomuld giver sig med tiden. Da trøjen var ny passede ærmelængden, og jeg tvivler på at det er mine arme der er krøbet.

Det er kun småtterier jeg orker at lavet her for tiden hvor de fleste af mine ting også er blevet pakket ned, og det meste af fritiden går med at flytte ting hen i det nye hus.

Men, kreativiteten overmandede mig da jeg kiggede på de afklippede ærmestumper. Der skulle kun en zigzag og et bindebånd til før den ene stump var blevet til en dukkenederdel. Og, lidt af en kasseret skjorte, 3 trykknapper samt en del sømme blev brugt til at trylle den anden stump om til en yndig dukkekjole.

Tøjet når ikke at sidde særlig længe på dukkerne før yngste har hjulpet dem med at få det af igen. På et eller andet tidspunkt bliver det forhåbentlig også sjovt at klæde dukkerne på ...

Det går

Onsdag formiddag var ikke sjov. Det hjalp heller ikke at yngstes far tog afsted i vores fælles bil og efterlod mig med lov til at bruge hans firmabil - men uden nogen nøgle til den. Panikken var stor, indtil jeg med hjælp fra hans søster fik hul igennem til manden, der kunne fortælle hvor reservenøglen lå gemt.

Det hjalp også at ældste var ualmindelig villig til at uddele knusere, og at mine forældre dukkede op for at hjælpe med at gøre rent i det nye hus.

Med adgang til både bil og nøgle kunne ældste og jeg også tage en tur i Legoland. Det blev en rigtig god dag selv om der var varmt og der var rigtig mange mennesker. For, når man kun er to, går der næsten ingen tid med at aftale eller planlægge, så vi nåede at prøve alt det vi gerne ville.

Sent på aftenen kunne jeg aflevere en både træt og glad dreng til ferieophold hos en far, der tilmed gad servere aftensmad for os begge inden jeg kørte hjemad.