I mine bestræbelser på at blive fortrolig med hjemmet igen, - egentlig har jeg fundet ud af at det meste jeg ikke kan huske, faktisk er blevet ændret i mellemtiden, så det ser ikke så galt ud med hukommelsen - fandt jeg det her brilleetui. Det var et jeg lavede for yngste, for næsten et år siden, og som hun gav til sin far på hans fødselsdag.
Men, om jeg forstår hvorfor den nu dukker op i mit hus.
6 kommentarer:
Nogen ting tror jeg ikke at man skal dvæle for længe ved.... enten har han været i hytten siden eller le futteral forlod ikke huset. Det sidste kan man så vælge en positiv eller negativ holdning til, og vælg endelig den positive: han glemte den! Nu har jeg så læst en hel del strudsen Rasmus og Clevin her på det sidste: nøj, hvor blev han glad og lo, da han fik det igen ;o)
Og hvor bliver jeg glad hver gang der er et indlæg fra dig....
Nogen ting tror jeg ikke at man skal dvæle for længe ved.... enten har han været i hytten siden eller le futteral forlod ikke huset. Det sidste kan man så vælge en positiv eller negativ holdning til, og vælg endelig den positive: han glemte den! Nu har jeg så læst en hel del strudsen Rasmus og Clevin her på det sidste: nøj, hvor blev han glad og lo, da han fik det igen ;o)
Og hvor bliver jeg glad hver gang der er et indlæg fra dig....
hov...gamle damer ryster på hænderne sent om aftenen og trykker to gange på udgiv...knirk...
hov...gamle damer ryster på hænderne sent om aftenen og trykker to gange på udgiv...knirk...
det sker bare ikke igen?!!!!
Tak Linda. Desværre ved jeg at han har været her imens jeg var indlagt og mine forældre tog over i huset.
Han udtrykte sært nok forundring, ingen forklaring og tog imod, da jeg præsenterede ham for den.
Men du har ret, så jeg vil ikke bruge mit krudt på at forstå.
Send en kommentar