Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag

28 januar 2013

Høflighed

Hvis man indbyder til 'noget' og de fleste takker nej - hvad gør man så? Holder noget for de få der gerne vil, eller aflyser p.g.a. manglende tilslutning?
Jeg ville ubetinget vælge det første, men det andet er selvfølgelig en mulighed, hvis det af en eller anden grund ikke giver mening med få deltagere.
Og, hvis man aflyser - hvem skal så have besked? Er det dem der takkede nej eller dem der gerne ville være med?
Det er vel udelukkende dem der må ændre deres planer, der har brug for beskeden. For hvad kan de andre bruge den til? At mildne en dårlig samvittighed over ikke at kunne afse tid?

Jeg har oplevet, at modtage en besked om et kaffe-slabberas, der blev aflyst p.g.a. dårlig tilslutning. En besked der blev sendt til samtlige inviterede, mens den der gerne ville deltage kun blev omtalt, men ikke tiltalt.
I mine øjne sender beskeden budskabet om, at den ene er uønsket selskab.
Et ubehagelige budskab som måske ikke var tilsigtet, men det viser at der er god brug for mere høflighed i samfundet. 
Som man kunne lære lidt om i Thomas Skovs høflighedsmission fra efteråret.

04 januar 2013

Sprogets magt

Gigt tilhører en gruppe af lidelse der har fået navnet autoimmune sygdomme.

Det ligger i ordet, at sygdommene skyldes et immunsystem der angriber kroppen selv. Og deraf følger, at en virksom behandling må gøre immunsystemet mindre effektivt.

Men hvad nu hvis immunsystemet godt nok rammer kroppen selv, men vi aldrig så hvad angrebet virkelig var rettet mod. Så vil et mindre effektivt immunsystem ikke stille kroppen bedre. Det vil kun gøre den forsvarløs mod det 'noget' der åbenbart er så skadelig at det retfærdiggør et angreb med store civile tab.

Hvis den sidste synsvinkel er rigtig, vil navnet i sig selv modarbejde, at vi finder dét 'noget'. - Men, den dag vi finder det, kan vi begynde at hjælpe kroppen i kampen mod den virkelige fjende.

Det minder om pigen, der står til at miste det kæreste hun har, indtil hun opdager at troldens virkelige navn er Rumleskaft.

Når man ser virkeligheden som den er, får man magt til at ændre den.

23 oktober 2011

Sproglige vildfarelser

Linda skriver om Oskars møbelskræk.

Som barn ville jeg under ingen omstændigheder løbe risikoen for at få lagt dræn i mine mellemøre-betændelses-plagede ører - så hellere have ondt uden at sige noget.
Jeg vidste ikke præcis hvad dræn var, men der lå nogle drænrør i nærheden - de var af beton, og så store at man kunne gå inde i dem...

09 oktober 2011

Træt

Vel hjemme efter 3 dages fantastisk hyggelig strikkefestival, er jeg umådeligt træt.

Mon trætheden kommer af: De 2*30 minutters transporttid hver dag. Nattesøvn på 8 timer i egen seng hver nat. Det hyggelige selskab. Tid til at sidde og strikke. Snak om strik. Snak og grin over alt muligt andet. Den lækre og rigelige hotelmad. Pakkelegen. Eller bare de indtryk det giver at bruge en weekend sammen med en flok kvinder på et hotel..?


Jeg er glad for at kunne bruge resten af dagen på - ingenting - på langs.

29 marts 2011

Udtale-fejl

Britt skriver om sin tur til Kina. Og nævner kinesernes problem med at udtale R - der kommer til at lyde som L. Så 'Fried rice' kommer til at lyde som 'Flied lice'.

Jeg har hørt om problem med L og R tidligere - meget tidligere.
Jeg havde en folkeskolelærer, der en dag underholdt med en fortælling fra hans rejser rundt i verden. Og om hvordan han til et møde hørte en kineser takke for at blive valgt som mødeleder. Hvor kineserens 'Thank you for this honerable election' kom til at lyde yderst morsomt i teenager-ører, når han udtalte L som R. (!?)

Nu tror jeg så, at den lærer slet ikke fortalte rejseoplevelser, men blot en anekdote konstrueret udfra en fejlagtigt husket kinesisk udtale-fejl. - Og jeg vil straks holde op med at genfortælle den.


01 januar 2011

Rettelse:

Når nu hjemmemortil9 gør det vil jeg også turde; at ønske

et velsignet nytår

istedet for bare godt nytår.

Tanken har længe ligger og rumstret, så jeg endda har måttet undersøge hvad velsigne egentlig kan betyde, andet end at være noget uforståeligt og svært håndgribeligt der sker i kirken mens man står op..(?)

Ordbogen siger at det er at det er; at meddele guddommelig nåde. Hvis man skiller ordet ad, så er vel; godt eller gavn, og signe er i familie med at underskrive eller sætte sit mærke på!
Så for eksempel 'den signede dag' bliver 'dagen som man godt ved hvem tilhører', og velsignet kan forstås som 'at have gavn af at høre til...'

Og så forstår jeg, hvorfor det kræver mod af mig at bruge den hilsen. For, hvad nu hvis den der får hilsnen ikke har noget ønske om at det nye år skal tilhøre noget som helst, heller ikke selv om det måtte være godt eller gavnligt...
Her må mit mod altså række til alligevel at udtrykke ønsket.