Viser opslag med etiketten udfordringer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udfordringer. Vis alle opslag

06 maj 2013

At brokke sig ... er fortid


Forleden drejede snakken sig ind på at brokke sig. Det at brokke sig blev beskrevet som danskernes nationalsport.
Nu dyrker jeg ikke sport, og det gik op for mig, at det vist også er blevet tilfældet her. I dag opdagede jeg hvordan jeg undgår at brokke mig. Og, jeg blev opmærksom på en episode for 4-5 år siden, hvor jeg nok for første gang vælger en anden løsning end at brokke mig.



- Det var en vinterdag hvor jeg kommer hjem fra arbejde - til en knust kælderrude. Ældste havde glemt at få sin nøgle med sig i skole, og havde på håndfast vis fundet en anden vej ind.

Jeg kunne have:
1. Skældt ham ud for at ødelægge ruden.
2. Bebrejdet ham for ikke at huske sin nøgle.
3. Belært ham om hans andre muligheder.
4. Frygtet risikoen ved at huset nu stod helt åben.
5. Ærgret mig over omkostningerne ved at skulle have en ny rude sat i.
Alle fem muligheder ville være helt sandsynlige reaktioner.

Men istedet for at REAGERE på hændelsen, overraskede jeg mig selv ved at koncentrere mig fuldt ud om at HANDLE. Der var så meget jeg måtte gøre:
1. Acceptere at ruden nu var i stykker.
2. Fjerne glasskårene.
3. Få lukket åbningen her og nu, så vind og sne kunne holdes ude.
4. Ignorer hvordan og hvorfor situationen var opstået.
- Den kunne alligevel ikke ændres.
5. Ringe til en glarmester og lave en aftale om at få ruden ordnet.

Sikkert fordi jeg slet ikke spildte tid på at reagere, var det hele ordnet hurtigt nok til at jeg stadig kunne nå at hente Yngste inden dagplejen lukkede. Vi havde bagefter en helt almindelig aften sammen, hvor jeg tror jeg fik rost Ældste for øjeblikkeligt at have fortalt mig om problemet - og for hans valg af rude. Han havde faktisk valgt den rude vi lettest kunne leve med var i stykker. Vi fik også snakket om andre muligheder, hvis man ikke kan komme ind.

Når man brokker sig, reagerer man på noget man er utilfreds med, mens man koncentrerer sig om det der er sket og ikke kan ændres. Brok tyder på at man ikke har andre muligheder, og når man begynder at brokke sig - bliver man magtesløs, alene fordi man ikke holder øjnene åbne for hvad man kunne gøre.
Det er langt mere fremtid i at tænke på det man kan gøre. - Når jeg gør noget, om det så bare er at planlægge hvad jeg skal gøre, mister jeg trangen til at brokke mig.

04 januar 2013

Sprogets magt

Gigt tilhører en gruppe af lidelse der har fået navnet autoimmune sygdomme.

Det ligger i ordet, at sygdommene skyldes et immunsystem der angriber kroppen selv. Og deraf følger, at en virksom behandling må gøre immunsystemet mindre effektivt.

Men hvad nu hvis immunsystemet godt nok rammer kroppen selv, men vi aldrig så hvad angrebet virkelig var rettet mod. Så vil et mindre effektivt immunsystem ikke stille kroppen bedre. Det vil kun gøre den forsvarløs mod det 'noget' der åbenbart er så skadelig at det retfærdiggør et angreb med store civile tab.

Hvis den sidste synsvinkel er rigtig, vil navnet i sig selv modarbejde, at vi finder dét 'noget'. - Men, den dag vi finder det, kan vi begynde at hjælpe kroppen i kampen mod den virkelige fjende.

Det minder om pigen, der står til at miste det kæreste hun har, indtil hun opdager at troldens virkelige navn er Rumleskaft.

Når man ser virkeligheden som den er, får man magt til at ændre den.

04 december 2011

Ændrede planer

Aftenen i går gik slet ikke som ventet.
DRHD signalet gik ikke tydeligt nok igennem til at filmen kunne ses.

Istedet var der bud efter ører til at høre om et brudt forhold...

01 januar 2011

Rettelse:

Når nu hjemmemortil9 gør det vil jeg også turde; at ønske

et velsignet nytår

istedet for bare godt nytår.

Tanken har længe ligger og rumstret, så jeg endda har måttet undersøge hvad velsigne egentlig kan betyde, andet end at være noget uforståeligt og svært håndgribeligt der sker i kirken mens man står op..(?)

Ordbogen siger at det er at det er; at meddele guddommelig nåde. Hvis man skiller ordet ad, så er vel; godt eller gavn, og signe er i familie med at underskrive eller sætte sit mærke på!
Så for eksempel 'den signede dag' bliver 'dagen som man godt ved hvem tilhører', og velsignet kan forstås som 'at have gavn af at høre til...'

Og så forstår jeg, hvorfor det kræver mod af mig at bruge den hilsen. For, hvad nu hvis den der får hilsnen ikke har noget ønske om at det nye år skal tilhøre noget som helst, heller ikke selv om det måtte være godt eller gavnligt...
Her må mit mod altså række til alligevel at udtrykke ønsket.

10 oktober 2010

Beslutninger

Ældste ønsker sig hvidt med grønne striber. Det er på vej.


Jeg skal nu afgøre, om der skal laves endnu en stribe grønt? Og, om bredden og afstanden mellem striberne er fin.

Da det bliver til en fødselsdagsgave kan han ikke spørges til råds...

27 juni 2009

Kærester?

Jeg har nok aldrig været god til at date. Der hvor man ses, ser hinanden an og derfor stadig kan vælge til eller fra uden at såre - for meget. Jeg er gang på gang hoppet i med begge ben uden at gøre mig nogen overvejelser først.
Det kan så ikke undre, at det ender med et brag, når livene er blevet viklet godt og grundigt sammen, inden det endelig går op for mig at det ikke fungerer.

Det var den grad af selvindsigt jeg var nået frem til, da jeg for ikke så lang tid siden blev inviteret på en date. - Desværre tror jeg, at mine manglende evner indenfor disciplinen dating var medvirkende til at han bagefter tog benene på nakken. Rigtig ærgeligt, da han faktisk virkede som en, der kunne have været den rigtige. Jeg havde jo faktisk gjort mig den ulejlighed at overveje det.

Jeg har altså noget at lære, så jeg loggede ind på det første det bedste
datingsite jeg fandt, lavede den indledende personlighedstest og fik mig en profil; KB4M6L6N. Faktisk gik der også kun et par dage før jeg blev kontaktet af en der virker interessant udfra profilen, og tilmed lader til at have humor

Så vidt så godt!

Men så går det op for mig, at hvis jeg vil læse den besked han har sendt til mig, skal jeg betale 329 kr/mdr. En investering der nok kunne overkommes, hvis ikke det mindste man kan betale for er 3 måneder, altså næsten tusinde kroner. Der ud over, er det heldigvis slet ikke muligt at betale med mit betalingskort.

15 februar 2009

Perspektiv

Mens jeg lå på hospitalet med en hullet hukommelse og nogle uvisse fremtidsudsigter fik mine forældres venners søn, som jeg legede med som barn, konstateret kræft. Mens jeg gjorde hastige fremskridt, var udviklingen for ham lige så hurtig, men desværrre i den anden retning. En måned senere var han døende, og dagen efter at jeg blev udskrevet, blev han begravet.

Det er så uretfærdigt at der ikke kan være held nok til alle.


Jeg tog med til begravelsen, selv om det var næsten umuligt at finde noget passende at sige for mig og ikke mindst for de venner og den del af familien der kendte begge historier.
Til trods for at 'sorrig og glæde de vandre tilhobe' så gør kondolancer og lykønskninger sig rigtig dårligt i den samme ordveksling.


Livet er ikke en selvfølge. Man skal nå at glæde sig over det, og med hinanden mens man stadig kan.

22 januar 2009

Strikketøj

For nogen dage siden kom mine forældre på besøg. Med sig havde de min pose med igangværende strikketøj. Men jeg kunne faktisk ikke huske hvad der var deri, og fik fortalt et par steder at det var en trøje til yngste. Stor var min overraskelse da det var 'babycables' jeg kunne tage op af posen, og glad satte jeg mig en aften med strikketøjet.
Men, der er sværere at komme i gang igen end jeg havde kunnet forudse, for jeg skal til at igang med ærmerne og selv om der er udførlig forklaring i opskriften, tager den ikke højde for de ændringer (fejl) jeg har lavet i bærestykket og havde planlagt at korrigere når jeg strikkede ærmer. - Så at tage strikketøjet op lader til at være en udfordring der med fordel kan lagres lidt tid endnu.