Vinteren faldt på en mandag

Hele efteråret har jeg tænkt at jeg måtte haven igennem inden vinter. Så det har glædet mig at vinteren lod vente på sig. Og det øjeblik hvor jeg indser, at det er nyttesløst stadig at håbe på mildt vejr, for at nå haven igennem, da rammer vintervejret.

Men vinteren varede kun en enkelt dag, så idag tog jeg mig sammen, og brugte tid på at pynte haven. (Men kun den nemmeste del, der også lettest kan ses af andre.) Og godt det samme, for ukrudtet har ikke holdt fri, gennem hele det lange milde efterår.

Afklaring

- var det der kom ud af mit besøget ved dyrlægen idag. Behandlingen blev udsat en enkelt nat, af hensyn til de to der ikke var med. I morgen tager vi alle tre med ham derhen igen.

Tiger er desværre døende. Han kæmper dog stadig en brav kamp for at holde hovedet oppe trods organsvigt og dehydrering.

En utilfreds stakkel

Vores gamle kat Tiger har været noget utilfreds med at skulle dele pladsen med en overivrig lille uldtot, der ville elske at øve sine kampfærdigheder. Samtidig døjede Tiger med en byld ved det ene øje, så den fik lov at holde sig for sig selv udenfor, mens vi kiggede på den charmerende killing.

Da det blev koldt fandt den indenfor igen.

Med Feliway i kontakten faldt der ro over kattene, og killingen lader den gamle få ro.

Her til aften rækker jeg ud for at ae Tiger, da jeg går forbi den

- og den vælter!

Den spiser egentlig heller ingenting..
Jeg tror vi må til dyrlæge imorgen. Den lider vist af andet end utilfredshed over ændrede rutiner.

Ligesom før

Der var en gang, hvor jeg nåede alt hvad jeg satte mig for på en dag - jeg gik nemlig først i seng når jeg var færdig.

Men helt sådan gik det ikke i lørdags, huset lignede sig selv, da jeg nåede til aftenmaden. Men der var jo noget mere - det der handler om jul..
Så bagefter blev en af havens stedsegrønne planter studset i toppen, og så gik jeg i gang med ler, oasis og vindselstråd.

Sidste år lærte jeg oasis er det bedste valg til det grønne der skal blive ved med at være grønt. I år fik jeg det bekræftet af Claus Dalby.
Men jeg kunne ikke udtænke hvordan mit tynde nisserøde kalenderlys skulle kunne balancere i oasis, så jeg brugte ler i den ene side, og oasis i en plastpose i den anden side.

Kalenderlyset var egentlig ikke nogen særlig succes, før jeg fik det stillet ved siden af en skål kogler og en lille engel. Så gik der ren oldemor-hygge i den.

I 11'th time

Det kommer helt bag på mig, at det allerede er i morgen det både er den 1. december, og den første søndag i advent.

Der er nok at se til i dag. Huset flyder. Yngste lavede for eksempel stuen om til en 'tronsal' inden hun tog over til far, og det står stadig som hun efterlod det, for jeg har haft for travlt med at skrive til sangaften og til en hemmelig julekalender.

Desværre kræver det nogle yngre eller mere fantasifulde øjne end dem jeg har, at kunne se stadsen ved hendes ommøblering. Og, der skal også gerne dukke kalenderlys, julekalender og adventskrans frem inden imorgen ...

Jeg bliver helt udmattet bare ved tanken.

Juleri på arbejdet

I aften skal jeg på arbejde. Jeg har næsten den samme fornemmelse som når jeg som forsker skulle rundt i Europa for at præsentere mine resultater bevæbnet med en PowerPoint præsentation.

Denne gang har jeg bare 14 papirlapper med mig, og turen går kun til nabokirken hvor der skal være sangaften. Jeg blev spurgt om jeg mon kunne lave et indlæg...
Det ligger langt udenfor job-beskrivelsen som kirkesanger, og jeg kunne have sagt nej, hvis ikke lige det fristede. Så, sådan et har jeg brygget på de sidste par dage.

Jeg har lavet en aftale med organisten om undervejs at få spillet en strofe fra 'Twelve days of Christmas'. Jeg er vant til at tale udfra noget, og tanken var, at det derved kunne virke mindre ferskt.

Jeg håber der bliver taget godt imod det jeg har lavet. Det kommer også her:


Vi står på en tærskel.

Hvis man skal tro butikker og reklamer
er det tærsklen til jul
- hvis den da ikke allerede er begyndt
_ _

Men vi er samlet i en kirke,
og her sluttede året faktisk sidste søndag.

Så her er det tærsklen til et nyt år vi står på.
Et år hvor den først tid hedder advent.

Advent betyder ’ankomst’ eller ’komme’.
Dét der kommer
er Jesus
der for mere end 2000 år siden kom,
som vores adgangsbillet
til at være SÅ nær Gud,
at vi må kalde Ham Far
og kan leve et evigt liv med Ham
der vil os det bedste.
_ _

Hvis det er for stort at forholde sig til
kan man nøjes med
at glæde sig til julen der kommer.

Julen, med glæde, gavmildhed og hygge,
med rigeligt af både vådt og tørt - og sødt,
med tid til at slippe tøjlerne og være sammen,
til at synge, danse, lege og pjatte.

- og til at tænke fremad
mens man for en tid
er trådt ud af den daglige trædemølle.
_ _

Før i tiden tog man i julen varsler om det nye år

Juleaften kan man finde svaret på ens inderste tanker
ved at slå op et tilfældigt sted i biblen
og læse det vers
som øjet først falder på.

En fedtemad skåret i kvarte og lagt på gulvet
forudsagde det bedste høstudbytte,
når man nævnte sine afgrøder
mens man pegede på stykkerne.
For hunden ville,
når den blev sluppet,
spise det stykke
med den bedste afgrøde først.

Og, det kommende års vejrlig
ville afspejles af vejret i de 12 juledage
fra 1. juledag frem til helligtrekonger.

Ingen måtte i de dage ’bære julen ud'
ved at gå
uden at tage imod noget
at spise eller drikke.
_  _

Strofe fra 'Twelve days of Christmas”
_ _

I modsætning til den engelske verden
hvor julen først fejres med gaver og juletræ
på juledagen,

har vores tålmodighed aldrig rakt så langt.
Så, vi starter festen aftenen inden.

I et forsøg på at tøjle utålmodigheden
holder vi tal på dagene op til jul.

Der er kalenderlys,
julekalendere at se på alle medier,
chokoladekalendere,
pakkekalendere,
adventskrans og adventsgaver
til at hjælpe med nedtællingen
af de 24 dage til jul.
_ _

Det er svært at forestille sig i dag,
hvor vi er vænnet til at festen
og det rigelige er her allerede,

men adventstiden var oprindeligt tænkt
som en eftertænksom og nøjsom fastetid
hvor man kun fik en forsmag på julens herligheder
om søndagen.

Tanken var,
at det er lettere at sætte pris på alt det gode
hvis man har prøvet at undvære.

Og, det VAR også lettere
at samle en festlig overflod sammen,
hvis man ikke spiste det hele op inden festen.
_ _

Tiden er i dag blevet en anden.

Hvis man boykotter jule-festlig-holdelsen inden,
og holder fast i
at julen er dagene efter juleaften,
så ender man med at står ret alene tilbage
med sin jule-fest-stemning
på et tidspunkt
hvor flertallet er lidt mætte af julefest og julemad.

For vi fester os gennem hele december:
Der er masser af juletraditioner der skal nås inden den 24.
Klippe-klistre-arrangementer
Julekoncerter
Juleforestillinger
Juleudstillinger
Julestuer
Julemarked
Juleafslutninger

- Og Julefrokoster
i så rigelige mængder
at nogen flyttes til november eller januar
for at ramme udenom travlheden i december.

Samtidig pynter vi,
med glimmer, gran og lys,
kugler, kogler, klokker, hjerter, kranse,
juledekorationer,
julepynt
og juletræer.

Vi forbereder fastlagte fester,
forhandler de mindre fastlage,
hører julemusik,
ser julefilm,
skriver julekort og ønskelister,
køber gaver,

og spiser julegodter
hvor vi end kommer frem.

Alt sammen mens vi tæller ned.

Tæller ned til kalenderlyset er brændt
til julekalenderne er åbnet
julekortene er læst
og gaverne skal gives,
så vi kan holde styr på
at vi når at købe alle gaverne
og på hvornår det egentlig er
at der skal ønskes glædelig jul ?

Vi tæller ned
til tiden hvor julefreden skal sænke sig
i et pyntet og velforsynet hjem
hvor alt er parat til at modtage gæster
eller til selv at tage på julevisit
_ _

Hvis da ellers julefreden når at komme.

For, det kan være svært
at lade roen falde over sig
efter lang tid i højt tempo.

Og det er pludselig vort eget ansvar
at skabe den julestemning
som butikker og reklamer har serveret for os
i mindst en måned.

Julefred og julestemning
kan være særlig svære at finde efter den 24,
hvis man lytter til den nye fortælling
om at vi er nået frem til ’baghjul’,
at julegaverne skal byttes,
og julepynten ryddes væk og ud
så vi kan gå nypudsede ind i det nye år.
_ _

Er advent og julen ved at bytte indhold?

Man bliver oftere i Advent end i Julen
nødet til lige at smage på noget godt
inden man går.

Der er ikke meget faste over Advent i dag.
Det er derimod lettere at være nøjsom i Julen
hvor man er mæt efter en måneds overdrevet forbrug.

Der er heller ikke god plads til eftertænksomhed
i de 24 første aktivitetspakkede dage af december.

Mens der KAN opstå lommer
til at tænke efter
i juledagene,
når de ender med lidt karakter af
’dagen derpå’ - ’efter festen’
_ _

Uanset hvordan det hænger sammen;

Vil jeg ønske for os alle
at vi må få en rigtig glædelig Adventstid
og Jul derefter
- Med Guds fred,
og præcis det indhold der passer hver enkelt bedst.

At holde på varmen / En gryde med låg ...

Der er ikke varmt her i huset.

Om sommeren er det et koldt hus der suger fugten til sig, og uanset hvor højt radiatorerne står, er her lidt køligt om vinteren. Det hjalp en anelse, da jeg fik radiatoren i soveværelset fikset, så der også kom varme på i dét rum. Og, jeg har købt lister til at tætne døren, ned til kælder-kulden. De er bare ikke sat op endnu.

For, da jeg fortalte Ældste (der har værelse i kælderen) om projektet, kommenterede han, at det da kun ville holde varmen fra kælderen ude. Tanken var lidt fjern for mig, selv om teorien er solid nok - varme stiger opad!
Og jeg begyndte jeg at tænke opad. Hvor meget isolering er det lige der ligger oppe på loftet..? Rigeligt siger dem der har isoleret, alt for lidt siger andre der har været her i vinterkulden. Og loftslemmen..? Den er da vist slet ikke isoleret!

Jeg måtte op og se på det. Lemmen føltes rigtig nok koldere end loftet! Normalt er det vel et mindre problem, hvis lemmen er placeret et sted man kan lukke til. Men, min lem er placeret midt i huset, med åben forbindelse til de mest brugte rum. Og hvis man har sådan et stort hul i isoleringen, nytter dét der er udenom, nok en del mindre.

Jeg satte mig altså for at isolere lemmen. En ekstra rulle isolering der ligger deroppe, måtte kunne rulles ud over åbningen. Det ville gøre det besværligt at komme derop, men jeg bruger kun loftet til at stuve udlejers ting og sager af vejen. Og her efter mere end 5 år, finder jeg nok ikke meget mere der skal den vej.

Det lå også en løs bordplade deroppe. Den passede til at dække hullet. Med isolering lagt ovenpå, kunne den lige trækkes hen over hullet inden man kravler ned og lukker lemmen. Det gik fint, bortset fra at lukke lågen bagefter.

Ældste og hans evner indkaldes til projektet. Sammen løsner vi 2 skruer og deaktiverer de fjedre der trækker lemmen op, så der ikke længere er noget der stikker en lille meter op i luften når lemmen er lukket. Men lemmen kan stadig ikke lukkes. Resolut skruer Ældste også den stige, der var monteret på lemmen, af - og nu kan der lukkes op til loftet.

Det føles som om der er kommet låg på. Vi koger ikke, men her er blevet lunt, på trods af frosten.

Strikkecafé

Jeg har i flere år haft et slumrende ønske, om at invitere til et strikke-arrangement. Men det er blevet ved ønsket. Nu har jeg ruget så længe på det, at hele 2 strikkecaféer er skudt op her i byen.

Den ene café holdes i kirkens konfirmandhus, hvor man strikker til nødhjælp, og den anden i et mødelokale på skolen, hvor man strikker på sit eget.
Jeg syntes i forvejen at jeg strikker for lidt. En af grundene er hjemmets legesyge killing, der stadig angriber enhver snor/tråd der bevæger sig. Derfor er strikkecafeéen på skolen interessant, så jeg kan komme videre med mine strikkeprojekter.

De første gange ramte bare ikke aftener hvor jeg kan forlade huset uden at skulle arrangere noget.
Men, de sidste to gange har det passet perfekt. Første gang fandt jeg ud af at snak ikke fungerede sammen med at afslutte Viola.

Jeg er meget spændt på, hvordan den ender med at blive. Som afslutningen nærmer sig, begynder jeg at tvivle på om mine mange overvejelser holder i virkeligheden.

Anden gang havde jeg kun nyt med. Yngstes asymmetriske bambusbluse er blevet for lille og hun ønsker sig en ny. Hun har godkendt det garn jeg allerede havde i passende mængde. Det viser sig bare, at jeg glemte at tage højde for tykkelsen af garnet. Der skal findes en tråd, at strikke sammmen med det garn jeg har, før det virker.

Men der er ikke nok af de to beige farver jeg selv syntes er gode, og den pink, som der er nok af, virker ikke helt rigtig i mine øjne.

Et par af mine sokker er slidt igennem, så jeg ville også starte på et par nye af dem. Da jeg havde strikket den hjælpetråd jeg starter udfra, og lige ville synkronisere farveforløbene i de to indkøbte nøgler, opdager jeg en tydelige nuanceforskel mellem på de to nøgler. Øv, så kom jeg ikke længere på dem. Jeg skal jo først beslutte mig for en løsning - og den slags tager tid.

Modsat stormskade

Min far ringede tidligt i mandags for at advare mig, og opfordre mig til i det mindste at sikre trampolinen. Og godt det samme - for jeg havde naturligvis ikke hørt det mindste om hvad der var på vej.

I løbet af formiddagen, i regnvejret fik jeg; skilt trampolinen ad, pakket den væk, høstet de sidste tomater og vindruer i drivhuset, ryddet op derinde, og stillet have-møblerne væk.

Det er voldsomt at se hvor galt det er gået så mange andre steder, når det kun er blevet mere ryddeligt her. - Det er lige før man kan sige at jeg har haft gavn af stormen. Selv om det nok klinger lidt spottende for dem, der blev ramt uheldigt af naturkræfternes rasen.

Og vinden var skræmmende. Yngste betroede mig, at man skulle holde rigtig godt fast i døren, hvis man åbner. Hun havde lykkeligvis klaret at holde fast, da hun lukkede en kat ind - selv om døren svinger udad. En smadret dør havde også været vildt upraktisk...

Godt man ikke er overtroisk

I aften er det helt rigtige tidspunkt at fortælle at vi er blevet én mere herhjemme.

Da yngste kom til verden var hjemmet lige blevet 5 killinger rigere. Til trods for en killinge-rig start, føler hun sig snydt for at opleve killinger. Så hendes store ønske har længe været hendes egen killing. DR's børneudsendelser om kæledyr har kun fyret op under ønsket.

Da jeg luftede tanken hos noget familie med gårdkatte, blev jeg straks tilbudt en af de nye killinger - så snart de var store nok. Når bare vi valgte en anden end den sorte hankat de selv ville beholde.
Yngste forelskede sig i en grå hunkat, og mens tiden gik, drømte vi om 'Lille Grå' og lagde planer. Desværre var det også en tid hvor familien havde for travlt til rigtigt at vænne killingerne til mennesker. Samtidig forsøgte deres omsorgsfulde kattemor at holde dem skjult for 'farlige' mennesker.

Da dagen endelig kom, hvor vi kunne hente killingen, måtte den indfanges med list og hurtighed. Den peb på hele turen hjem. Hjemme fik vi den præsenteret for den gamle kat Tiger, der hvæste - hvorefter killingen forskansede sig i et hul vi slet ikke havde opdaget og knap kunne komme til.
Der sad den så og kaldte hjerteskærende på hjælp i 2 dage og 2 nætter inden jeg gav op, listede og flåede den ud fra dens skjul, og leverede den tilbage igen. Heldigvis kunne dem der havde lagt billet ind på resten af kuldet, godt bruge endnu en musefanger på deres gård.

Det gik altså ikke at få en killing - nu, og i mine tanker var projektet udsat til næste sommer. Yngste havde en helt anden opfattelse. Og hun blev ikke skuffet, for vi blev ringet op af familien: En hjemløs stor killing havde sluttet sig til hos dem, og for ikke at få for mange katte, måtte de skille sig af med én. Og, hvis vi ville overtage den nu meget kælne sorte hankat de selv havde planlagt at beholde, var sagen klaret.

Det var vist kun mig der skulle overveje det, inden vi kørte afsted for at hente vores nye kat, Yngstes lille killing; Imiel (vi debatterer stadig hvordan det staves).

En rigtig 'heksekat'.

Nuancer af lyserødt

Jeg nærmer mig ærmegabene, mens nøglerne med båndgarn bliver faretruende små. Jeg fortryder ikke, at jeg lod Yngste lave fingerstrik ud af båndgarnet, kun at jeg bagefter smed en stor del af det ud.

Fordi garnet er gammelt, har butikken ikke mere - i den farve. Men der ligger et par nøgler blændende hvidt tilbage.
Jeg vover købet og opdager at det hvide er mindre strålende, når det strikkes sammen med det lyserøde Kauni.

Faktisk fungere det sammen med dét der allerede er strikket.

Og hvis nu det hvide garn bruges til et bærestykke øverst, og resterne af det farvede båndgarn kan række til snoningerne ved ærmekanterne..?