Baby-dreng

Vi ventede os faktisk samtidig - noget af tiden, men vi var ikke lige heldige, og så kan det være nødvendigt med 18 måneders graviditet, heraf 9 med morgen-kvalme fordelt over endnu længere tid før det er tid for fødsel.

Da han så endelig kom, tog jeg en et greb i bunken af reste-stoffer, ryddede en dag for andre planer, oftede en slidt sommerdyne til fyld, og fik syet det her legetæppe. - Jeg var ligesom blevet advaret om at det måtte komme, men arbejder åbenbart bedst under pres.

Det er allerede overrakt og er også blevet gylpet på. Der er dejligt når det man lave bliver pænt, men ikke hvis det bliver for fint til at blive brugt. Det har hun lovet at det bliver - brugt.

Morgen

Jeg griber mit tøj for at gå ned på badeværelset, finder min neglelak yngste har haft med op, og tager den med nu jeg skal ned. Nusser lidt mere rundt, lægge noget på plads, husker noget andet, kommer hen til lågen. Yngste er i mellemtiden stået op, og vil gerne med ned af trappen. Den mangler et gelænder, og derfor ikke er egnet for selvstænding nedstigning for småfolk. Inden jeg løfter yngste op og bærer hende ned af trappen, rækker jeg bunken af tøj ud over lågen, så den kan dumper nedenunder. Hører lyden af glas der splintres på klinkegulvet. ...

Samler glasskår, gnubbe neglelak af klinker med neglelakfjerner, skiller mig af med gammelt tøj, udvælger et nyt sæt til dagen, og forsøger at glæde mig over at have skaffet mig en oplagt lejlighed til at købe en neglelak i en ny farve - selvom en changerende grøn, brun og lilla faktisk er rigtig pæn.

køkkengardiner

Så fik jeg endelig lagt gardinerne op. Det tog dage at håndtere og få syet de store stofstykker, og endnu flere før jeg fik sprayet gardinerne våde en aften - så de kunne tørre til næste morgen, og jeg kunne se hvor meget de skulle lægges op.

Jeg var meget i tvivl da jeg begyndte, om jeg skulle rive gardinerne over og sy dem trådlige - eller om jeg skulle stryge og måle retvinklet ud. Mine patchwork erfaringer overtalte mig til at måle retvinklet ud, men da gardinerne så hang og tørrede kunne jeg se at det vist ikke var det rigtige valg... Så da de var lagt op fik de en gang strygning mere - det pyntede en del på sømmene.

Men, jeg kan nå at sy gardiner på den rigtige måde - for der er endnu 5 vinduer der kan bruge nye gardiner. Stoffet ligger allerede klar. Det er bare at komme i gang.

Hvad er det lige der sker her

Når jeg kigger de sidste indlæg igennem ser jeg dårligt belyste billeder og tekster, hvor brok og utilfredshed ligger på spring. - Det er ikke det jeg vil, det er ikke den del af mit liv jeg havde tænkt at bruge tid på her. Jeg må tage mig sammen. Her skal være kønt og positivt, så jeg selv syntes her er rart at være. så får jeg måske også skrevet lidt oftere - igen.

På den anden side så er det også en ide at skrive om de problemer jeg roder med... Faktisk nyder jeg at læse andre blogs af mennesker der tør skrive om det der er svært. Og det behøver jo ikke blive blive til brok, klynk og utilfredshed af den grund. Selv om det nok er dér jeg i virkeligheden er, fordi nok ved hvad jeg kunne gøre - men alligevel ikke gør det.

Nu tage jeg en dyb indånding og prøver igen. - Om strik altså, ikke om problemer - ikke denne gang.

Det har generet mig at jeg har så meget mere at det rabarbergrødsfarvede garn liggende efter at have strikket en halsklud af det, som nok var køn, men ikke rigtig lækker. Inca gav mig løsningen: Den jeg har strikket er jo bare en prøve, så nu skal jeg bare finde noget virkelig lækkert garn og så strikke den en gang til! Størrelsen taget i betragtning så er det ikke uoverkommeligt, og jeg ved jo allerede at jeg vil kunne lide resultatet, så motivationen skulle være i orden.

Faktisk fandt jeg noget garn jeg kunne bruge, da jeg kiggede forbi Fussingø slot til kunsthåndværks udstilling. Jeg var bare lidt for nærig den dag til at give 100 kr. for et enkelt nøgle, og nåede ikke forbi igen - efter at jeg fortrød. Men nu ved jeg hvad jeg skal lede efter. Og at jeg skal huske at slå til imens tid er.

Resten af det rabarbergrødsfarvede kan jeg så passende bruge til at strikke andre prøver af.

Grødomslag

Sommerforkølelsen har ramt mig. Faktisk ved jeg ikke om det skyldes pollen, meloner eller træk, men jeg snøfter og nyser, og har lyst til noget varmt om min hals, og så fandt jeg min nyeste klud frem.

Den er strikket i et nøgle ud af fem rabarbergrødsfarvede, der en dag overtalte mig til at komme med hjem fra supermarkedet, ikke pga. farven - hvor ofte falder man lige i svime over noget rabarbergrøds-farvet det vel at mærke ikke er rabarbergrød... ikke fordi garnet var lækkert - 69% acryl falder bare ikke i kategorien lækkert - ikke her... men udelukkende fordi de kunne fåes for næsten ingen penge.

Mønsteret er fri fantasi, og udviklede sig undervejs. Startede i forskudt 2x1 rib. Og da det blev for kedeligt lod jeg en maske markere en skrå linje hen over tørklædet og begyndte på noget der skulle have været påfuglemønster - men slet ikke ligner, på den anden side af linjen. Afslutningen blev en skrå flæse - hvor det faktisk lykkedes at få mønsteret til at ligne påfuglemønster.

På trods af de lidt hårde ods, så er jeg faktisk blevet helt glad for tørklædet. Det eneste jeg ikke er helt tilfreds med er at der kun gik 1 nøgle til at lave det, for jeg har ikke brug for endnu 4 styk af slagsen, og jeg tror ikke jeg kan finde på mere spændende at lave i det garn.

Note: Til påfuglestrik skal der mere end 10 masker i hver mønsterrække.

Lad billigt garn blive liggende i supermarkederne.

Hurtige ændringer

Nu er jeg kommet et godt stykke på elefanthuen: Så langt, at jeg lige måtte have modtagere i tale for at få at vide om stykket ville være langt nok fra hagespids og ned, så jeg kunne slutte ribben. Han hev hurtigt ringen over hovedet og viste mig, at den kun skulle gå 1 cm ned over hagespidsen og at omkredsen allerede var så rigelig at det overhovedet ikke kan komme på tale at skifte til glatstrik.
Så nu er jeg pludselig meget længere end jeg forestillede mig, om et par runder kan jeg lukke af til øjnene. Og jeg får slet ikke mulighed for at lege med spændende teknikker til at gøre overgangen mellem rib og glatstrik pæn, for nu bliver hele huen i rib.
Nu skal jeg så bare have fundet ud af: Hvordan tager man pænt ind i en 1x1 rib?

Er frem og tilbage lige langt?

Skolen starter igen idag. Vi beholdt vores landsbyskole efter kommu-nesammenlægningen. Heldigvis. Stedet er i vækst, der bygges huse, flyttes fra by til land og der fødes børn. Andre landsbyer er ikke lige så heldigt stillet.

Men hvorfor er det altid oplandsskolerne der skal stå for tur når der tales om lukninger? Kunne det ikke lige så godt være en udtjent byskole der lukkers? Det er vel ikke sværere at anbringe en skolebus der hvor byskolen lå, og så køre eleverne til en landsbyskole, end det er at køre rundt efter eleverne på landet for at køre dem den anden vej?

Gråt i gråt

Dagslys hjalp betragteligt på at få filtrer garnet ud igen. Men, livstykketrøjen er blevet for stor og uhåndterlig at strikke på når der er små børn i farvandet og også til at tage med i byen. Så jeg har fået gang i elefanthuen.

Først forsøgte jeg mig på strømpepinde, det fungerede slet - der er alt for mange masker, og rundpinden var lidt for stor - i starten, så de første omgange er strikket frem og tilbage. (Sådan har jeg også strikket den øvrste rib på en del strømper, og så syet ribben sammen til sidst.) Her i huen bliver slidsen ikke syet sammen. Istedet har jeg lavet et lille læg ved at overlappe de første og de sidste par masker, da jeg begyndt at strikke rundt.

Til lidt hygge-strik før sengetid stod valget altså mellem 2x2 rib i koksgråt på pind 3 eller 1x1 rib i musegråt på pind 2. - Jeg drømmer om spændende chancerende farver til mit næste strikkeprojekt.

Tålmodighed

"Det er helt i orden mit barn. Hold du bare det ene garnnøgle imens jeg strikker den her ene pind færdig. Det sker der da ikke noget ved... "

Jeg fik strikket den ene pind på livstykketrøjen færdig inden puttetid, men er stadig igang med at filtre garnet ud igen.

Jeg har pjækket

- revet en dag ud af kalenderen for bare at bruge den på mig selv. Badesalt, velduft, nyskuret hud massage, nydelse, sund smuk og lækker mad, godt selskab, filosoferen og snak om livet, døden, fremtiden, prioriteinger og værdier, slentretur med bare fødder i vandet, solskin og is. Og det er bare alt - alt for længe siden sidst jeg havde mig på dagsordenen.

Jeg er kommet ovenpå, - nå ja, og en dag bagefter, men jeg skal nok indhente det igen med nufundet engagement og energi. Og, så har jeg lovet mig selv at huske på at forkæle mig selv ind imellem, hvis altså ikke der er andre der gør det.

Helt uventet

Jeg har det fuldstændig ligesom når jeg som barn nåede frem til gaverne juleaften, og havde været så fokuseret på dem jeg skulle give, at jeg blev helt overrasket over at der også var til mig.
For i dag fandt jeg forbi Siffes planet, og der så jeg for første gang - et link tilbage hertil!

Jeg er ved at sy

nye gardiner til køkkenet. De skal hænge ved de store vinduer ved spisebordet. Nu har jeg boet her i 2 år, og først nu er væggene i køkkenet blevet malet; hvid istedet for syrlig gul. Der er blevet så rent og pænt at se på, væggene er næste nøgne fordi aftegningerne der hvor der tidligere havde hængt billeder er forsvundet. Og så er det også blevet tiden at få de spraglede lilla 90'er gardiner, der fulgte med i handlen, skiftet ud.

Der er kun 6 sømme i et gardin der er lavet af to baner stof. Og de ialt 12 sømme kan vel ikke tage nogen tid at sy, heller ikke selv om jeg lige udvider med 4 ekstra sømme så der kommer en bort forneden, der sys på hver stofbane aller-først. Men jeg havde havde forregnet mig, havde jeg: At rode rundt med to en halv meter lange stofstykker, klippe - nøjagtigt, trådlige og vinkelret, at nåle, og at presse inden der skal sys tager alt sammen tid! Nu har jeg været igang i to dage og har kun fået syet 7 sømme.

Til gengæld er jeg pave stolt af den sidste søm, for jeg har for første gang syet en (næsten)usynlig oplægnings-søm. Da jeg købte symaskinen for 10 år siden, bad jeg om at få en speciel trykfod med lige præcis til det, men det er altså første gang jeg bruger den. Det bliver bestemt ikke sidste gang.

Hvordan det har været

at strikke Livstykketrøjen indtil videre:

De første rækker var sjove, der skete hele tiden noget, men jeg lavede også fejl, og måtte flere gange lade en maske løbe og strikke den op igen for at ændre en retmaske til en vrangmaske eller omvendt.
Så kom stykket indtil der skulle tages ind til halskant, det var mindre spændende, men nemt. Det blev strikket på sommerlejren, faktisk gik det så godt at jeg fik strikket det 8 rækker for langt. Jeg havde heldigvis en lidt tyndere rundpind med, som jeg kunne sætte ind der hvor jeg skulle trævle op til...

Så skulle der tages ind langs forkanten, og så var det pludselg ikke længere tv-strik. Det er ikke få gange jeg har fået strikket en række forskudt fordi jeg glemte at der manglede nogl masker i forhold til før, og at mønsteret i indtagningsbåndet langs forstykket ikke bare automatisk passer med resten.

Jeg har forsøgt mig med noget nyt da jeg skulle dele til ærmegabene. Istedet for at strikke hver del for sig, har jeg taget hul på to ekstra nøgler garn og strikker de tre stykker samtidig. Det er nemmere end jeg troede et holde styr på garnet. Så ærmerne skal bestemt også strikket på samme tid. Men måske bliver jeg træt af, at jeg til den tid kun har et uåbnet nøgle garn tilbage. Jeg kommer nok til at øge garnet et par gange på det ene ærme.