I løbet af dette første år har jeg samtidig med at jeg har skrevet her 114 gange, også skrevet den afhandling næsten færdig, som jeg sidste år overvejede om jeg hellere skulle gøre færdig inden jeg lavede mig en blog. Jeg er glad for, at jeg alligevel begyndte på bloggen.
Og tanterne, som det hele egentlig handler om har også gjort hvert deres:
Tante Lilla har strikket handsker, 2 huer, halstørklæde og dominospencer, syet gardiner, barselsgave, udklædning og bukser. Tante Grøn har bekæmpet snegle og bundet adventskrans. Tante Brun har eksperimenteret med surdej, bagt brød, fodret på kat og barn, ordnet pakker og vasketøj, og læst højt.
Og, for at det næste år ikke bare skal blive det samme om igen, har de alle tre sat sig mål for det næste år:
Tante Lilla vil selvfølgelig strikke livstykke-trøjen og halstørklædet færdigt, men også begynde at sy børnetøj, lære at spinde, deltage i et strikke-arrangement og selv holde et strik-in. Tante Grøn, har store planer om at bemægtige sig en have. Og, tante Brun vil genoptage den daglige brødbagning og indføre sundere madvaner.
8 kommentarer:
Hej Tanter
Godt at vide det er muligt at følge dig/jer de næste 19 år!
KH Siffe ;-)
Tillykke med 1 års dagen!
Synes det er dejligt, at du lægger planer for det næste år. At du er bevidst om, at der skal udvikling til.
Tillykke med 1 års blogfødselsdag.
Jeg vil fortsat følge med i Tanternes mange gøremål.
Tillykke med 1-års dagen, det har været hyggeligt at følge med, så jeg glæder mig til de næste 19...
til lykke, glæder mig til fortsat at fölge med.
kh.fra Island
Frida
Nitten är til...det er langt ude i fremtiden....men planerne for det næste ärs tid kan jeg godt følge dig i!
Tillykke med et är iblandt os...og tak fordi vi mä læse med.
Laila
Tillykke med 1-års dagen - bloggilæum eller hva' man nu skal kalde det. Dejligt at vide at du er klar på de næste 19 år også...
Lækker og meget flot spencer du har lavet med de der dominotre- firkanter. Den er blevet rigtig sød - er det ikke et stort arbejde med alle de der skift undervejs?
Mange tak for lykønskningerne.
og de ansporende tilsagn om at I fortsat vil læse med når jeg skriver.
Losarinas mor: Ja, nu må vi se om planerne også bliver til noget.
Karina: Der var en uendelighed af ender at hæft til sidst, Laila, havde ellers fået lært mig at strikkehæfte, og selv o jeg glemte det undervejs var det også en god og hurtig måde at hæfte enderne på bagefter.
Send en kommentar