Uldvask

I september strikkede jeg de lækreste sokker til mig selv. I dejlige diskrete farver.

De udkonkurrerede fuld-stændigt de røde fra januar!

Indtil de skulle vaskes.

Jeg har nu flere stive sokker i str. 30, end jeg har brug for.

Og har lært, kun at bruge usnobbet strømpegarn (superwash uld som Bumbo) til mine sokker. Enten er Filkolana's klassiske Arwetta eller Lana Grossa's Meilenweit 100, eller begge garner, uegnede til sokker her i huset.

Men, måske vil det ændre sig?

Hvis - uldprogrammet på vaskemaskinen, jeg idag har investeret i, virker..

- og jeg husker at bruge det...

  

Ekviperede dukkebørn

Yngstes stjernesokker blev færdige, og hun var klar til at sove med dem på.

Inden de kom så langt havde hun foreslået hvad resten af garnet kunne bruges til.

En af hendes dukker havde kun et par strikkede trusser, så den måtte gerne få en undertrøje - og jeg øjnede chancen for at prøve at strikke en Inderst inde fra Sødt og blødt. Så før enderne var hæftet på sokkerne fik jeg slået op og strikket 'noget der ligner', i dukkestørrelse, frit efter hukommelsen. I 2X2 rib med et lille hulmønster i retstriben (huller på hver anden række, skiftevis i hver side).

Bagefter, fandt jeg et eksemplar, og det ses tydeligt, at min kun er en efterligning.

For at være sikker på at undertrøjen kunne gå over dukkens hoved, fik den en dyb udskæring på ryggen. Med den superelastisk aflukning var det slet ikke nødvendigt.

Hvis der skal strikkes flere, bliver de højere på ryggen - og sidesømmene skal også sys sammen kant mod kan, helt uden sømrum.

Da dukken nu havde fået en ny undertrøje, så de 30 år gamle trusser sært tarvelige ud. (De er det første jeg kan huske, at have strikket.) Så sådan et nyt par måtte hun også have.
 

Det tager længere tid at planlægge hvordan sådan et par skal strikkes, end faktisk at strikke dem. De fik en ribkant øverst med drejede retmasker, og en lille retstrikket kant ved benene.

Lyseblå med stjerner på

Yngste forelskede sig i resterne af det lyseblå nøgle acrylgarn, vi købte til at lave hårfletninger af. For, "Det er bare så blødt!".

Jeg havde en glad forventning om at kunne udrydde garnet ved at strikke et par sokker, når jeg nu starter med tåen. Den varede til jeg fik spurgt hvordan hun gerne ville have de skulle se ud.

For hun viste mig Nattsokker i Maskeball, (en bog hjembragt fra biblioteket). Og, de har en stjernekant øverst der gør dem skabt til at strikke oppefra og ned.

Og der blev brug for mere garn. Så, når jeg er færdig har jeg stadig en rest lyseblåt acrylgarn. - Men den kan hun nok også lægge planer for.

Smuk

Jeg så pludselig det smukke i den opvask jeg er i gang med.

Det var aldrig sket, hvis jeg brugte opvaskemaskinen.

Bambusblusen blev færdig

Den var nem at strikke, det sværeste var at finde ud af hvor lange forstykkerne skulle være og at få den syet sammen.

En af grun-dene var nok, at jeg stikke-de blusen mindre end opskriften gav forklaring til. Den måtte formes på kroppen af Yngste, der ikke har den barm modellen er skabt til, og som syntes den ufærdige bluse så frygtelig ud.



Det ændrede sig heldigvis da den blev syet sammen.

Jeg får helt lyst til at strikke endnu en.

Hvis jeg gør det, skal opslagningskanten være løsere, der skal strikkes på større pinde i forhold til garnet, så den bliver løsere i ribben.

Og så skal den sikkert også passe til en pige der er blevet større - de gror jo.

At hænge i

Her kun 10 måneder efter at have pakket frotteviskestykkerne ud af en julegave, har jeg fået dem gjort klar til brug som køkkenhåndklæder.

Af uransagelige årsager var de ikke udstyret med stropper, og stropper er nødvendige før køkkenhåndklæderne kan hænge på deres faste plads ved køkkenvasken.

Cysero sokker

Det er ældstes fødselsdag, så de sokker jeg har strikket i oktober har nu været på den fod de er strikket til.

Han har længe ønsket sig sådan et par sokker - alt for længe.
For to år siden, forsøgte jeg at lave nogle til ham sådan cirka efter den beskrivelse jeg havde fået. De var bare ikke rigtige og blev ikke slidt. 





De her sokker er lige i øjet. Og da jeg endelig så et billede af dem kunne jeg se hvor godt de ligner.

Snavset sok
hæl og tå er ikke grøn

Jeg ved ikke hvad garnet er for noget, for der var kun 2 nøgler hvidt garn tilbage i Bilka - de var uden banderoler. Jeg gættede på, at det var sokkeegnet. 
Da jeg satte ild til en stump viste det sig at smelte istedet for at brænde, så det tyder på at sokkerne bliver svære at slide op.

Sommerferiens slankekur

Strømpegarnslageret er alligevel større end ingenting.

Jeg fandt resterne af de 6 nøgler garn jeg købte i sommer, for at kunne lave hår-fletninger i mange forskel-lige farver. 

Selv om acryl er det anbefalede valg, havde  tre nøgler strømpegarn sneget sig med i bunken.

På ferien blev der flettet alle de hårfletninger som 100 mennesker havde lyst til, men de hjemvendte nøgler er ikke blevet mange gram tyndere af det. 

Nej

- har aldrig været mit naturlige svar. Men, jeg har besluttet at jeg vil blive bedre til at sige nej.
Nej tak, til det jeg ikke har lyst til, ikke har godt af og ikke har brug for.

Og, måske bærer beslutningen allerede frugt.

I form ringede, og en energiske ung mand fortalte, hen over en baggrund der lød som en fest; at jeg var blevet udvalgt til at modtage en særlig gave, bestående af et antal af deres blade og sportstøj- sådan helt uforpligtende!

Jeg hørte mig selv takke nej til gaven jeg blev tilbudt, og fik øvet mig på det svære ord, der sagt med overbevisning vækker respekt, i modsætning til et uærligt ja.
 

Hverken blade eller sportstøj får lov at flytte hertil, hvor jeg ville flytte rundt på det, indtil jeg fik taget mig sammen til at kassere det. - Måske er jeg også på vej til at blive blive en ægte minimalist.

Mindre klamt

Jeg løb en tur mens jeg luftede ud, og sært nok virker det slet ikke koldt at komme hjem, selv om temperaturen er langt under de 21 hvor jeg normalt kun næsten ikke fryser.

Og, luftfugtigheden der normalt nærmer sig 80 % er nu et stykke under 60 %.

Måske har mit kolde hus i stedet altid været et fugtigt hus.

Jeg må huske, at udluftning i blæst gør underværker.

Aflukning af sokker

Sokkerne til mig selv nåede at blive færdige og vist på Webstrik i september måned. De har allerede udkonkurreret mine røde sokker, for de gråbrune farver gør, at jeg rækker ud efter dem hver gang.

Ved at vikle det selvstribende garnnøgle om en stolryg, og notere mig farveskiftene, fandt jeg ud af at nøglet havde 3 fulde rapporter af garnets farveskift. Ikke et perfekt udgangspunkt, at strikke 2 ens sokker udfra. Kun de første 2/3 af sokkerne ville nemt blive ens. Men, det viste sig at den sidste rapport overrraskene let kunne fordeles mellem sokkerne, så de næsten blev ens.

Da jeg nåede til aflukningen var jeg næsten ved at dumme mig: Det selvstribende garn slap først op - uden at farverne var ens, og det tog tid før jeg kom på at sokkerne jo kunne afslutte med 2 tråde af det grå garn, og at de på den måde fik en ens kant.

Og så troede jeg at jeg godt kunne huske hvordan jeg lukkede af med den superelastiske metode (noget med at sno garnet rundt on masken inden man lukker af), men jeg måtte lede efter beskrivelsen igen; af hvordan man slår om pinden inden hver maske og løfter omslaget over den nystikkede maske lige inden man lukker maskerne af.