Planer

Jeg havde store planer om at nå en masse i dag, blandt andet at få begyndt på juleforberedelserne. Efter flere dage med en skrækkelig febersyg yngste (svineinfluenza?) var jeg absolut klar til at tage fat når jeg ville få frie hænder. Det var bare ikke en del af planerne at begynde at hoste, ryste af kulde og føle det trække sammen i hovedet synkront med at yngstefaderen hentede.

Så jeg orker end ikke forsøge at begrænse ældstes skærm-forbrug, der idag har budt på kombinationer af AQ world, ramasjang og standup med Mick Øgendahl.

Måske kunne opdatering af ønskesedler være et overkommeligt sted at starte juleforberedelserne..?

Strikkefestivallen

Der er efterhånden længe siden at strikkefestivallen løb af stablen, og det lykkedes mig at komme med!

Da jeg fik komunikeret igennem, at jeg ville være fuldt ud tilfreds med at deltage som dagsgæst, kunne det tilmed lade sig gøre at blive bespist. Og så var det jo bare om at komme afsted.

Så efter at yngste lørdag morgen var blevet afhentet af yngstefaderen, og ældste afleveret hos ældstefaderens nye frue, kunne jeg sætte kursen mod Svendborg og et tiltrængt skud strikkemotivation/inspiration.

Jeg var der lige over middag. Det virkede stort, fremmed og ukendt, selv om jeg stødte på et enkelt kendt ansigt. Indtil jeg på den sidste etage fandt årets udgave ef den flok der sidste år brugte fredag aften omkring 'legokassen'. Her fik jeg både et velkomst knus og en plads tilbudt, og så følte jeg mig på sikker grund. - Fornøjelsen var lige så stor som sidste år, selv om jeg ikke i år kunne overskue at bidrage noget særligt til snakken.

Belært af erfaring med mine strikke evner p.t. havde jeg ingen planer om at komme videre på babycables - selv om det ville have været meget passende, eftersom både garnet og opskriften blev anskaffet på sidste års strikkefestival. Istedet havde jeg pinde og garn med til at strikke på noget så nyt og spændende som endnu et par nye sokker til yngste. Det lykkedes også at få strikket næsten en hel. Godt nok med en noget alternativ version af boomerang hælen, men mon ikke det kan lade sig gøre at eftergøre den når jeg når dertil, for strømpen er nu blevet lagret lige siden festivallen.

(Her ville jeg have indsat et billede af strømpen, men nu er kameraet pist væk..?)

Det er bestemt ikke festivallens skyld at jeg ikke har fået strikket efter jeg kom hjem. Det var virkelig motiverende og inspirerende, at være sammen med andre strikkere, og ikke mindst at høre Ruth fortælle.

Den 'rabat' jeg fik til garnkøb hos Holst Garn brænder også i lommen...

Og det blev sent lørdag aften inden jeg tog mig sammen og startede på den lange rejse hjem igen. En rejse der ikke blev kortere eller hurtigere af at jeg gjorde holdt på adskillige rastepladser for at sove/blunde, inden jeg kørte videre... Så turen endte med at tage hele natten. Alligevel gik jeg på hovedet i seng da jeg kom hjem, og sov formiddagen væk.

Måske jeg til næste år kan deltage på hele festivallen? Jeg har i hvert fald lyst.

Lange ben, længere ventetid

Jeg fik aldrig vist ældstes nye bukser på!

I første omgang fordi han ikke var til at drive i dem, og når han endelig havde dem på, ikke ville stille op til fotografering.

Det lykkedes til sidst at fange ham på trampolinen.





Men som det ses, er billedet endda fra før bladene blev efterårsfarvede, så det er ikke fair at give andre end mig selv skylden for ventetiden.

At deltage eller ikke at deltage ..?

Lige siden jeg sidste år var med til, bare den første aften af, webstriks strikkefestival, har jeg håbet at jeg kunne komme med igen iår. Jeg tænkte dengang, at der jo var et helt år til, og at det ville være rigeligt tid til at nå frem til den endelige aftale af hvor yngste skal være hvornår, selv med rettens hjælp. Men sådan en på plads ville det blive enkelt at overskue hvad der kan lade sig gøre.

Sidst i august var jeg i retten for at behandle ankesagen, og jeg forestillede mig at vi ville have den endelige afgørelse inden der var gået en uge. Men det trækker stadig ud.

I sidste uge gik det op for mig at denne weekend, hvor strikkefestivallen løber af stablen i Svendborg ville følge vores midlertidige aftale, så yngste skal afsted lørdag morgen. Det gør jo deltagelse i en del af weekenden teoretisk mulig...

Men eftersom ældste har været hos sin far de sidste 2 weekender, og han har planer her i byen for fredag aften er det ikke oplagt at sende ham afsted igen. Han og jeg kan jo også få os en hyggelig weekend...

Nu viser det sig, at han alligevel gerne vil afsted lørdag morgen. Om det reelt blive til noget vil vise sig i løbet af imorgen. Nu må jeg hellere få undersøgt mulighederne for at kunne deltage i festivallen med SÅ kort varsel!

Gæt en bygning

I går sendte jeg ældste afsted på weekend, og hørte mig selv sige en sætning jeg aldrig havde forestillet mig at skulle sige;

"Og ønsk nu Far rigtig hjertelig tillykke med brylluppet."

Ældste er blevet udstyret med:

- Nyt tøj. De bukser jeg syede til ham (Han ville sikkert spare dem til idag, for de har endnu ikke været ibrug), en skjorte der virkelig blev købt i sidste øjeblik, og en T-shirt med teksten "love can be the light for the next generation" - Han eget valg, og meget passende til et bryllup.

- Et telegram som han selv har udbygget med en folde-ud-model af der hvor brylluppet skal stå. Han bad mig skrive i telegrammet, både på dansk og engelsk, for kæresten/bruden er englænder, og sætte alle navnene på. Ikke bare hans, men også mit, søsterens og hans bedsteforældres skulle stå der.

Intet holder evigt

-Heller ikke det patchworktæppe min mor har foræret mig.

Hun syede det til mig, jeg vidste det bare ikke. Undervejs blev jeg tilmed spurgt til råds om hvad der ville blive pænt. Men derfra og til at forestille mig, at jeg en dag ville få det var der langt, måske fordi jeg længe slet ikke havde pladsen til sådan et tæppe. Men det fik jeg, og nu bruger jeg det på 'sofaen', hvor det bliver slidt...

Så lige nu ligge det og venter på at jeg skal finde tid til at sy de stoflapper på som skal erstatte de stofstykker der har vist sig at være for skrøbelige. To i silke og et i batist holdt ikke i længden. Da hver entelt stykke stof er brugt højst 3 gange i hele tæppet er det en overkommelig opgave - hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at gå i gang.

Opgaveløs og mættet

Sikke en dag! Den er efter ældstes ønske blevet tilbragt i Legoland.
Da yngste blev hentet af faderen her til morgen, blev der hele to ledige pladser i bilen. (Den har kun 2 pladser på bagsædet.) Det var i løbet af ugen lykkedes ældste at overtale en af kammeraterne til at tage med. Det lød faktisk som om, dem der takkede nej tak var noget utilfredse med deres forældres valg af planer for dagen.

Jeg var så af sted med 2 drenge der kunne fornøje sig selv og intet behov havde for at følges rundt med andre end hinanden. Jeg tilbragte derfor meget af dagen med at slentre rundt i parken eller sidde på en bænk og småblunde i solen. Jeg blev klar over, at der overhovedet ikke findes noget nyt eller spændende for mig at se på noget sted i hele parken. Jeg har helt sikkert været der for tit!

Billetterne blev på vejen ud byttet til nye adgangskort, der er gyldige i oktober. Så mon ikke det alligevel bliver til endnu et besøg dernede. Et hvor yngste også kan tage del i fornøjelsen.

Intuitionen

- kom virkelig på arbejde. Jeg ved stadig ikke hvad grensömsmänerna eller grenen er for noget, men stoffet ligner efterhånden bukser.

For at resultatet skulle have en chance for at blive accepteret, blev ældste involveret i buksedesignet. Det der var tænkt som en hurtig prøve, for at se om mønsteret kunne bruges, udviklede sig til at omfatte: baglommer med klap,

rummelig lårlomme på det ene ben

og hele to på det andet ben - så mobiltelefonen kan bæres forsvarligt,

sidelommer med diskret kant af kontrastfarvet stof, og tilsvarende lynlås og knap.

Nu mangler der så kun at blive lavet et knaphul, der kan dække over et mislykket forsøg på at slå en trykknap i, og at sy en lille lap stof inden i linningen, der kan dække knappens metal-bagside. Den er nemlig alt for kold at få på sit bare maveskind ifølge ældstebarnet.

Det er ikke let...

- at finde tøj der passer.

For 30 år siden havde jeg problemer med at købe nyt tøj. Jeg var for rund til det der blev produceret. Heldigvis slægter ældste mig ikke på, på det område. Han er et aldeles velproportioneret barn. Til gengæld har tøjproducenternes billede af hvad der er normalt ændret sig, så nu er det svært at finde tøj til slanke børn.

Når drengen tilmed har stærke meninger om hvordan tøj skal se ud - iøvrigt helt uafhængigt af hvad moden dikterer, er det sjældent at vi kan gå fra en tøjbutik med noget i hænderne. Så efterhånden har ældste en beholdning af bukser der stumper - alarmerende.

Så var der en tante, der lod sig inspirere af at min mor faktisk syede meget af mit tøj, og øjnede muligheden for endelig at komme igang. - Stof der blev indkøbt for 2 år siden netop til at sy bukser af, blev fundet og godkendt. Et besøg på biblioteket bidrog med et nummer at Ottobre. Heri blev der fundet et par bukser i en model der tilnærmelsesvis kunne bruges. Den næste udfordring bliver nu at læse en opskrift på et sprog der nærmer sig volapyk. Med mindre tegninger og intuition rækker...

Biodynamik

Jeg husker lige hvorfor jeg fortabte mig i at se på astrologi: Jeg havde læst hos Losarinas mor at hun lavede brændenældevand, en klassisk biodynamisk havesyssel. Det mindede mig om at jeg engang havde en kolonihave, hvor jeg forsøgte at afprøve mit, dengang helt nye bekendtskab med biodynamik i. Jeg fik tilmed en pris fra kolonihaveforeningen det første år for veldyrket have. - Og haven da så også rigtig godt ud. Jeg tror en del af forklaringen skal findes i at jorden havde nemlig ligget lidt stille i et årstid - mindst, inden jeg overtog den. Og derfor på ingen måde var udpint. For helt så flot en resultat lykkedes det mig ikke senere at få ud af haven.

Den slags sysler har ligget på hylden i de seneste 4-5 år. Men nu har jeg en have igen, og selv om det i sådan en parcelhushave er langt mindre oplagt at forsøge sig med biodynamisk dyrkning, kan nogle af ideerne måske godt gøre gavn. Så, i et forsøg på at genopfriske min viden, der dengang primært kom fra en bog - om månens påvirkning af alt liv på jorden, med en titel jeg desværre ikke kan huske - forsøgte jeg at finde bogen både her på nettet og på biblioteket. Det lykkedes ikke, men jeg fik mig undervejs forvildet over i astrologien.

I dag fik jeg så en mail fra Astrology.com. Her blev jeg tilbudt hjælp til visualisering; at opnå det man ønsker, var at forestille sig at man har opnået det. Meget enkelt, men ikke helt let. Derfor findes der 6 videoer, som man kan bruge til hjælp. - Jeg forstår ikke hvordan det fungerer, hvis altså det gør, men det er jo ikke det samme som at det ikke KAN fungere. Og hvis det IKKE fungerer, så er det i hvert fald en behagelig måde at spilde sin tid.

Lidt for sent

I begyndelsen af juni, umiddelbart inden mit 2 års blogilæum, faldt jeg over technorati. Her kunne jeg finde en liste til de utroligt mange der havde linket til mig i løbet af julen sidste år. Jeg var helt overvældet af taknemmelighed - jeg er sikker på at alle de gode tanker der er blevet sendt i min retning har gjort deres til at få mig tilbage på sporet igen. Jeg skimmede kun, mængderne af indlæg, fra alle dem der havde sendt mig tanker, og bestemte mig for at vende tilbage når jeg fik mere uforstyrret tid til at sidde ved computeren.

For tiden er der et sjældent sammenfald af børnenes ophold hos deres fædre. Og, på grund af ferietiden, ophold der er så tilpas lange, at jeg har nået mere end det nødvendige. Nu er så tiden for et gensyn, tænkte jeg.

Men jeg blev klogere og tænker nu at jeg burde have regnet ud, at tiden her som så mange andre steder er en ubønhørlig faktor. Mængderne af indlæg er reduceret til de to der postede deres indlæg for kun 226 og 223 dage siden.

Lise havde hæklet et lille hjerte, med tanke på mig. Morsomt nok identisk med det jeg i løbet af januar hjalp en medpatient med at finde frem til opskriften på. Helle, som jeg husker fra da jeg var til strikkefestival, undlod at sende en award videre, til fordel for at sende mig hendes tanker.

Jeg vil hermed sende dem og alle de andre, der var hurtigere til at udgive deres indlæg (for eksempel Miri, som jeg ved at mine forældre kontaktede, og som gengav deres bøn) en stor tak for deres tanker, og dem de med deres indlæg fik andre til at tænke.