Det lysner

Vi har lige fået aftalt at yngste er hos os på skift en dag af gangen indtil mødet på statsforvaltningen, og eventuelt lidt længere, hvis de træffer en midlertidig afgørelse som vi skal vente på at få tilsendt. - Juble juble. - I morgen kommer Ældste hjem fra ferie, og så skal vi flytte!

På minussiden: Det nye hjem kommer til at mangle et digitalkamera, en computer og min fastnettelefon, der først bliver flyttet engang i løbet af ugen. - Men det kan ikke slå skår i glæden over at kunne komme videre.

Jeg kunne måske være så heldig at ældste har fået en mobiltelefon i gave i løbet af ferien. Det var der nemlig givet grønt lys for på forhånd.

Når jeg får tid...

... må jeg have opdateret min ønskeseddel. Som den ser ud nu er den fra før jul. Hvis det da ikke lige var fordi jeg har ladet mig inspirere af Siffe der har fundet noget der hedder zentangel som jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve. Det er et tegnesæt med opskriften på at tegne noget der kan ende som de flotteste skriblerier. Om jeg så kan finde tiden til at prøve, hvis jeg skulle få det, ved jeg ikke.

Under pakning og flytning er jeg faldet over en del gamle sager der bare beder om at få tildelt lidt tid og opmærksomhed, som min bunke af fremkaldte men uordnede fotos og et helt ubrugt kalligrafi sæt...

Men jeg kan jo starte med at få ordnet ufærdige projekter ved at luge lidt ud i ønskesedlen, og fjerne ønsker som et vækkeur. Det byttede jeg mig nemlig til for et alt for stort piskeris efter jul. (Jeg havde ønsket mig sådan et lille bitte et der kan findes i søstrene Grenes.) Eva trio tesi, bogen Dominostrik af Vivian Høxbro, Madonna figur og lille tekande, som jeg alt sammen fik i julegave. Futsko, som jeg også fik i julegave, for selv om de er på vej til at blive slidt igennem, har jeg jo strikket mig et par afløsere, og har planer om at lave endnu et par.

Neglelak, for sådan en - og en er ganske nok - byttede jeg mig til efter min fødselsdag fordi jeg havde fået et par ting fra Matas der nok var lækre, men som jeg bare ikke ville få brugt. I fødselsdagsgave fik jeg også et gulvtæppe og og bogen; 10 år på 10 uger af Thorbjörg Hafsteinsdottir, der er blevet til endnu et ubegyndt projekt.

Dukketøj

En pludselig indskydelse og et øjeblik hvor yngste var optaget af noget andet fandt jeg på at binde nederdelens bindebånd stramt sammen og give dukken den på som hue sammen med kjolen.

Med dukken stillet op at et bonsaitræ og mine forældres frodige have som baggrund, har jeg fået taget et par billeder af dukken, der minder mig om min barndoms puslespil.

Kjoleoverdelen er syet i dobbelt lag stof og vendt (det er den eneste måde jeg kan finde ud af at lave pæne kanter på noget der er så småt), og jeg fandt på at vente med at zigzagge til efter overdelen var vendt. Hvis man ser godt efter, eller klikker billederne større kan sømmen ses langs hals- og ærmekant.

Et par hullede strømper

... tog turen med på besøg hos mine forældre sidste fredag, hvor jeg klippede skafterne af, zigzaggede kanten med skinnede grønt og brunt sytråd, og vupti - jeg har nu et par pulsvarmere helt uden at strikke en maske selv.

På samme måde fik jeg forkortet ærmerne på en strikket bomuldstrøje, jeg har brugt flittigt i flere år. Det er sært som bomuld giver sig med tiden. Da trøjen var ny passede ærmelængden, og jeg tvivler på at det er mine arme der er krøbet.

Det er kun småtterier jeg orker at lavet her for tiden hvor de fleste af mine ting også er blevet pakket ned, og det meste af fritiden går med at flytte ting hen i det nye hus.

Men, kreativiteten overmandede mig da jeg kiggede på de afklippede ærmestumper. Der skulle kun en zigzag og et bindebånd til før den ene stump var blevet til en dukkenederdel. Og, lidt af en kasseret skjorte, 3 trykknapper samt en del sømme blev brugt til at trylle den anden stump om til en yndig dukkekjole.

Tøjet når ikke at sidde særlig længe på dukkerne før yngste har hjulpet dem med at få det af igen. På et eller andet tidspunkt bliver det forhåbentlig også sjovt at klæde dukkerne på ...

Det går

Onsdag formiddag var ikke sjov. Det hjalp heller ikke at yngstes far tog afsted i vores fælles bil og efterlod mig med lov til at bruge hans firmabil - men uden nogen nøgle til den. Panikken var stor, indtil jeg med hjælp fra hans søster fik hul igennem til manden, der kunne fortælle hvor reservenøglen lå gemt.

Det hjalp også at ældste var ualmindelig villig til at uddele knusere, og at mine forældre dukkede op for at hjælpe med at gøre rent i det nye hus.

Med adgang til både bil og nøgle kunne ældste og jeg også tage en tur i Legoland. Det blev en rigtig god dag selv om der var varmt og der var rigtig mange mennesker. For, når man kun er to, går der næsten ingen tid med at aftale eller planlægge, så vi nåede at prøve alt det vi gerne ville.

Sent på aftenen kunne jeg aflevere en både træt og glad dreng til ferieophold hos en far, der tilmed gad servere aftensmad for os begge inden jeg kørte hjemad.

Kvalme og mavepine

Jeg kan slet ikke sove.

Yngstes far har arrangeret en ferie i sommerhus, fra i morgen - tidligt, og har her til aften meddelt mig at der under ingen omstændigheder er nogen mulighed for at jeg kan komme med. Og, han kan eller vil ikke give mig nogen adresse på hvor de tager hen.

Jeg har prøvet det før - at sige farvel til mit barn for første gang, og alligevel føles det lige nu som at skulle rive en del af mig selv ud, at se frem til ikke at skulle være sammen og sove i samme rum.

Mon de vender tilbage..? Mon jeg da stadig kan amme hende..? Mon den her tur vil påvirke mine chancer for fremover at få hende til at bo hos mig...? Mon hun vil savne mig..? Mon jeg kan mande mig op og være noget for mit ældste barn imens de er væk - inden han tager væk på ferie..?

Det skal de! Det håber jeg! Det er jeg bange for! Det håber jeg en lille bitte smule for min skyld, men frygter det for hendes! Det skal jeg!

Et er helt sikkert: Det bliver nogle hårde dage at komme igennem.

Skøre sko

Ældste er blevet kørt ud til en legekammerat, og yngste sover til middag. Og imens jeg forsøgte at overbevise mig om at en disiplineret indsats overfor bunken af papirer ville være den bedste brug at siestaen, kom jeg i tanke om (mest fordi jeg frøs lidt om fødderne) at jeg da lige skulle vise de færdige futsko.


Skoene var blevet alt for store og løse, de sidder ok på en størrelse 44+, men jeg kender ingen med fødder i den størrelse der vil bruge dem. Så istedet for den rem de skulle have haft om anklen, fandt yngste og jeg noget silkebånd i gavebåndsæsken og trak det igennem overkanten. Nu har skoene en chance for at blive på foden, og det er ikke engang nødvendigt at binde op for at få dem af og på.

Når de er blevet slidt op kunne jeg godt finde på at lave nogle i noget 'pænere' garn. Og der er en chance for at det kan ske hurtigt. Jeg har lige opdaget at bunden på de skindfutsko jeg fik i julegave er blevet slidt igennem. - Mon jeg slæber på fødderne når jeg går?

Tilbage til bunken af papirer...

Milde Himmel

Det grimme garn fra sidste års lejr har været med på sommerlejr i år, sammen med opskriften på et par futsko fra 30 trendy tøfler.

Frygtløst (for der er ingen risiko involveret når det drejer sig om garn i den her kaliber) slog jeg, på en et halvt nummer størrer pind, lidt flere masker op end opskriften angav, i forventning om at jeg måske kunne ende med en anvendelig størrelse.

Alt garnet er nu brugt og jeg står med to 'vaskeklude' der skal sys sammen til et par futsko.

Hvordan det kommer til at virke har jeg ikke helt regnet ud, men det var netop derfor jeg bare måtte prøve at strikke dem. Og garnet var det eneste jeg kunne finde i mit sparsomme garnlager der kunne ligne det Fonty angora, som originalen er strikket i.

Jeg er noget spændt på hvordan resultatet bliver. Muligvis ryger de direkte i sækken der skal sendes til genbrug. På den måde er jeg selv herligt fri for at smide noget ud. Men det kunne jo også være at de gik hen og blev tilpas søde, skæve og skægge, så de kan gå an at blive smidt på et par kolde fødder når der skal slappes af i sofaen.

Der kom billeder

Min adgang til digitalkamera er ikke helt stabil for tiden. Så, jeg har istedet måttet vente på at få en forevigelse af modtageren iklædt tørklæde tilsendt.

Han blev rigtig glad for det, men syntes at prisen var noget hamper.

Og for at man kan se hvor godt tørklædet passer til begge jakker, kommer endnu et billede.

Nu kan efteråret bare komme an, selv om jeg vil foretrække sommervejr i den næste uges tid. Da går turen til den årlige sommerlejr - med begge børn. Jeg glæder mig, og vi ved hvad vi går ind til, for det er for 7. år i træk. Det kan kun blive godt.

Jeg må i gang med at huske... finde... pakke...

Aftenplaner

Jeg har fået hentet ældste hjem fra et lille ferie ophold og har inviteret mine forældre på hentning af yngste, aftensmad og overrækning af julegave. Men det sidste ved han ikke noget om endnu - med mindre han har læst med her.

At sætte pris på

Så er det stribede tørklæde klar til overrækning. Og det er blevet udstyret med mærkeseddel som var det købt i en rigtig forretning. På sådan een står der som bekendt oftest en pris - der godt nok skjules hvis det skal gives som gave.

Så jeg ville også gerne kunne skrive en pris på. - Når nu det hører sig til. Og det kræver et lille regnestykke: At strikke en enkelt række, med de over 500 masker tager 20 min, når der er 130 rækker i tørklædet bliver det til 43 1/3 time i strikketid. Hvis det var mit arbejde, og jeg var lidt effektiv kunne jeg nok producere 50 af den slags håndstrikkede tørklæder om året. Hvis jeg ønsker mig en årsløn på 300.000 skal jeg altså tjene 6000 pr styk, og så er der jo også momsen.

Så den vejledende udsalgspris må blive på ikke mindre end 7500 kr. (usælgeligt?)

Gad vide om han vil sætte så meget pris på det, eller bare blive glad for endelig at få sin julegave.