Viser opslag med etiketten halvhandsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten halvhandsker. Vis alle opslag

27 november 2007

Ældstes nye halvhandsker

Nu fandt vi endelig tid til at lege fotosession i dagslys. Egentlig nærmer vi os tiden for rigtige handsker, men eftersom ældste stadig kun nødigt ifører sig strømper og overtøj, regner jeg med at de vil blive godt brugt. - Så længe der ikke falder sne, for de dur nok ikke når der skal laves snebolde.
Den største udfordring har været at håndtere alle de masker der skal parkeres undervejs. Jeg har overtaget nogle store sikkerhedsnåls-lignende maskeholdere fra min mor, som jeg har brugt. Jeg tror bestemt de er beregnet til handske-strikning, men måske ikke ligefrem i barne-størrelse.

Opskrift: Min egen, udviklet 'efter hånden', og ikke skrevet ned.
Garn: Arvetta fra Filcolana (80 % super merino uld, 20 % nylon, farve 955).
Pinde: Et sæt 2 mm klassiske strømpepinde, og 2 stk. 2 mm sikkerhedsnålslignede maskeholdere.
Resultatet: Det generer mig at det ikke lykkedes at få de to til at blive helt ens, men dækker mig ind under at jeg ikke fik noteret hvad jeg gjorde da jeg strikkede den første. Ældste syntes de er blevet gode - og endda sejest med lange uhæftede trådender. Men uanset hvor fristende det var bare at lade dem sidde, så blev de hæftet og klippet af.

18 november 2007

Nærved og næsten

Så er ældstes halvhandsker færdig strikkede. Nu mangler der bare den lille bagatel at hæfter 10 ender - på hver! For at motivere mig selv har jeg allerede nu lovet ham, at han kan få dem på i morgen, så jeg skal igang.

Jeg vil ellers meget hellere strikke domino firkanter

03 november 2007

"Undskyld"

har jeg flere steder læst, hos dem der har været væk fra deres blog i et stykke tid. Og, hver gang har jeg tænkt, at jeg selv ville nægte at undskylde, at virkeligheden kom på tværs af den virtuelle verden. Alligevel er det det ord der ligge mig nærmest lige nu. Ikke fordi det er lang tid siden jeg har skrevet, men fordi det overskud jeg ikke havde også har sat sig spor i virkeligheden.

Dårlig samvittighed og søvnunderskud gør både klodset og åndsfraværende. Utallige gange har yngste været på vej ud i noget farligt, og jeg har kigget bort i det øjeblik hvor hun havde brug for en hånd. Hun er faldet og faldet ned, har fået blå mærker og buler der går både ind og ud, og har bidt hul i både tungen og læben. Jeg har skåret mig i fingrene, og flækket negle, så strikning i hvert fald ikke er det jeg har spildt tiden på. Halvhandskerne blev ikke færdig til ældste fødselsdag, og selve dagen blev ubærligt stresset for ham.





Heldigvis heler småbørn både pænt og hurtigt, og vi tog revanche ugen efter, hvor ældstes fødselsdagen blev fejret lige som han kunne ønske sig.

16 oktober 2007

Efter hånden

Jeg har hentet 'Knitting on the edge' på biblioteket, og det var en klart bedre oplevelse end 'Knitting over the edge' var. Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg denne gang vidste hvad jeg kunne forvente, eller om det er fordi de flæser og blondekanter der er i bogen, er meget inspirerende nu jeg overvejer hvad jeg skal strikke til yngste af mit nye garn. Nu glæder jeg mig til at få besked fra biblioteket om at den sidste bog også er kommet. Måske det allerbedste er deri?

Imens jeg har kigget, drømt og ladet mig inspirere er jeg kommet et stykke på ældstes halvhandsker. Jeg har ingen opskrift, men prøver den på hen ad vejen, og jeg har glemt at tælle op og skrive ned, så 2'eren må laves på samme måde. Indtil videre ser det ok ud. Men, ældste taget på efterårsferie, og jeg har brug for at tage mål til fingrene. Forhåbentlig ligner vore hænder hinanden godt nok til, at jeg kan strikke efter mine.

Måske, hvis jeg er effektiv kunne de blive færdige til han kommer hjem og skal holde fødselsdag.(?)

05 september 2007

Kold morgen

"Moar! Sådan nogle handsker der kun går hertil, kan du godt strikke sådan nogle af det samme garn....?
.
Ældste ser pludselig muligheder i at have en mor der strikker, efter at han fik et stykke strik fra min hånd som han faktisk kan bruge. Og et par halvhansker er vel heller ikke uoverkommeligt, selv om tanken om at strikke fingre skræmmer.
Jeg vil så gerne glæde andre, men måske jeg også skulle tage mig lidt af min livstykketrøje, så den ikke når at blive kedelig inden den er færdig. Ideen med at strikke de tre stykker på en gang, virkede godt i starten, men det tager længere og længere tid for mig at håndtere de tre nøgler garn, og det er ikke et stykke strik der er lige til at tage med sig, - måske er det uungåeligt når stykket er så stort som det er.
Så det vil vel være fornuftigt nok med et lille hurtigt tage med i byen strikketøj ved siden af.
.
"Jo min dreng, det kan du tro jeg kan."